0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Pressebillede - Danske Handicaporganisationer.
Foto: Pressebillede - Danske Handicaporganisationer.

Thorkild Olesen, der er formand for Danske Handicaporganisationer, kalder det en »fuckfinger til handicapområdet«, at der ikke er fundet penge til at løfte området i året økonomiaftale med kommunerne.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Økonomiaftale vækker vrede: »En fuckfinger til handicapområdet«

Regeringen og KL har med aftale for kommunerne ikke givet socialområdet det løft, organisationer håbede på. »Lige til øllet«, siger FOA.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Der er tale om en »decideret fuckfinger« til handicapområdet med den nye aftale om kommunernes økonomi, som er indgået mellem regeringen og Kommunernes Landsforening (KL).

Det siger Thorkild Olesen, der er formand for Danske Handicaporganisationer.

Han mener, at man med aftalen nedprioriterer handicapområdet, der i forvejen er presset.

»Man bruger allerede pengene to gange nogle steder. Der kommer flere mennesker med handicap til, og man bruger ikke ret mange flere penge på området. Så andelen af penge per hoved er jo ikke større, end det har været længe,« siger Thorkild Olesen.

»Det her er en decideret fuckfinger til handicapområdet fra regeringen.«

Ønskede 5,5 mia. kroner

Aftalen om kommunernes økonomi blev indgået mellem regeringen og KL tirsdag aften og sætter rammerne for 2022.

Forud for forhandlingerne havde kommunerne ønsket sig 5,5 milliarder kroner over tre år til at hæve kvaliteten på blandt andet handicapområdet.

Det fik de ikke. Alligevel omtalte KL-formand Jacob Bundsgaard (S) det som et mindre løft af socialområdet, da aftalen blev præsenteret tirsdag aften.

Det kan Thorkild Olesen imidlertid ikke se.

»Overhovedet ikke. Der er tværtimod en nedprioritering af handicapområdet og en nedprioritering af ambitionen om at gøre det bedre på handicapområdet.«

»Jeg kan godt forstå, at Jacob Bundsgaard siger det, han gør. Hans ambitioner var jo åbenbart andre, da han gik ind til forhandlingerne. Jeg kan bare ikke bruge det til noget,« siger Thorkild Olesen.

Socialpædagogerne: Områder har aldrig oplevet et løft

Også hos fagforeningen Socialpædagogerne er der onsdag skuffelse over aftalen, siger formand Benny Andersen.

»Den løfter ikke området, som den bør. Der vil stadig være mennesker med handicap, der er afhængige af et velfærdssamfund.

»Vi vil stadigvæk skulle opleve, at folk skal tidligere i seng, end de vil, fordi der ikke er personale nok, og vi vil stadig opleve, at de får skåret aktivitetstilbud væk,« siger han.

Et centralt problem er ifølge Benny Andersen, at socialområdet aldrig har mærket et velfærdsløft, ligesom andre områder har. Imens stiger antallet af mennesker, som har brug for hjælp.

»Der har ikke været tilført penge ligesom på minimumsnormeringer. Så vi har et efterslæb, og det retter det ikke engang op på.«

FOA: Lige til øllet

I FOA er formand Mona Striib heller ikke ovenud begestret for årets økonomiaftale.

»Aftalen betyder, at kommunerne kun lige får penge nok til at følge med befolkningsændringerne med flere ældre og flere børn. Det er en aftale lige til øllet, som ikke levner plads til at udvikle velfærden,« siger Mona Striib i en pressemeddelelse.

Hun er også skuffet over, at der ikke er sat penge af til socialområdet, som hun mener vil føre, at hendes medlemmer skal løbe hurtigere ude i kommunerne.

»Borgernes velfærd bliver mere tyndslidt. Sådan kan vi ikke være bekendt at behandle de svageste iblandt os,« siger Mona Striib.

Socialrådgiverne: Intet forbedringspotentiale

Dansk Socialrådgiverforenings formand Mads Bilstrup mener ikke, at der inden for aftalens rammer er muligheder for at forbedre området.

»Hvis man skal forbedre servicestandarden og være med til at sikre retssikkerheden for udsatte borgere, betyder det, at socialrådgiverne skal sidde med færre sager, udføre mindre administrative og bureaukratiske opgaver, end de gør i dag.«

»Det vil alt andet lige betyde, at området skal tilføres penge. Så jeg ser ikke noget forbedringspotentiale i den aftale, der er indgået mellem regeringen og KL,« siger han.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere: