0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Heunicke: Svære fødsler og bureaukrati presser fødestuer

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) erkender blankt tirsdag, at der er problemer på fødegangene.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) fortæller på samråd tirsdag, at der ikke er tvivl om, at der er brug for mere fokus på og flere ressourcer til landets fødeafdelinger.

Han er kaldt i samråd af SF og Enhedslisten efter, at flere historier om voldsomt dårlige fødselsforløb er blevet fortalt i pressen. Samt at jordemødre igen har råbt op om pres og dårlige forhold.

»Der er ingen tvivl om, at fødselsområdet fortjener at bliver prioriteret meget højt. Også højere, end det er blevet indtil nu,« siger Magnus Heunicke.

SF’s sundhedsordfører, Kirsten Normann Andersen, kaldte ved samrådets start historierne om dårlige fødselsforløb for ’skammelige’. Og det er Magnus Heunicke ikke uenig i.

Han fortæller på samrådet, at der er mange årsager til, at fødeafdelingerne er pressede, selvom der er kommet flere jordemødre og ikke flere fødende siden 2010.

Men ministeren siger, at det ikke er overraskende, at fødeafdelingerne er under pres.

»Der er kommet langt flere komplicerede forløb, flere procedurer og mere dokumentation, der skal løftes. Det skyldes blandt andet, at antallet af fødende med kroniske sygdomme eller psykiske lidelser er mere end firedoblet.«

»Det giver flere komplicerede forløb. Det er helt naturligt og selvfølgeligt gør de det,« siger han.

Magnus Heunicke fortæller, at antallet af fødende, der er har kroniske eller psykiske lidelser er steget fra 3,7 procent til 15,8 procent fra 1989 til 2013.

Samtidigt fortæller han om fødselsforberedelse, ved at referere til en samtale, han har haft med en jordemoder:

»Hun fortalte, at der for 40 år siden var 20 minutter til en konsultation. Det er der også i dag.«

»Men i dag skal man – ud over langt mere komplekse forløb - også dokumentere i vandrejournal, elektronisk patientjournal, gennemføre flere skanninger og fostervandsprøver, fordi teknologien er blevet bedre.«

»Det levner ikke meget tid til at tage sig af spørgsmål og bekymringer, hvilket jo ellers er formålet«.

Han peger på flere ressourcer, bedre fødselsforberedelse og en kommende sundhedsaftale som nogle af løsningerne.

Der har senest været et fornyet fokus på landets fødegange, siden medierne Femina og DR efter årsskiftet har bragt en række beretninger om fødsler, der har været kaotiske.

Efterfølgende har det fået både SF, Enhedslisten og De Radikale til at kalde på bedre forhold. Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) sagde i februar, at regeringen vil indføre en ret til to dages indlæggelse eller barselshotel.

ritzau

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Forsiden