0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Lærke Posselt/Politiken/Ritzau Scanpix
Foto: Lærke Posselt/Politiken/Ritzau Scanpix

Skolesundhedsplejen i Kolding Kommune har siden oktober 2021 arbejdet med reduceret vejning. Arkivfotoet har ikke direkte relation til historien.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Skolesundhedspleje stiller langt færre elever på vægten – her er de foreløbige erfaringer

Fordi fokus på vejning indebærer en risiko for, at børnene føler sig forkerte, har Kolding Kommunes skolesundhedspleje droppet den systematiske vejning fra 1. klasse. De kliniske diætisters faglige selskab advarer imod et fuldstændigt farvel til vejning af børn.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Når vægttallet ikke forstyrrer, er der bedre muligheder for at skabe en dialog om barnets sundhed og trivsel. Sådan lyder det fra skolesundhedsplejen i Kolding Kommune, som siden oktober er gået væk fra systematisk at veje børn fra 1. klasse.

»Det har været befriende for sundhedsplejersken og det enkelte barn, og det har givet plads til en nærværende dialog om sundhed og trivsel, når det ikke har fyldt i samtalen eller for barnet, hvor det ligger på en vækstkurve,« siger Ditte Priebe Jønsson, cand. pæd. i pædagogisk psykologi og projektleder for Ligevægt i Kolding Kommune.

Tilgangen bryder med en stærk tradition for at måle og veje børn i skolesundhedsplejen, og den møder en vis modstand fra eksperter på området. Men den er et forsøg på at udvikle en bedre tilgang til livsstilsområdet, forklarer Ditte Priebe Jønsson.

»Vi kan bare konstatere, at det, vi har gjort hidtil, ikke virker for særligt mange. Derfor er vi i gang med at teste, om vi kan hjælpe børnene bedre ved at arbejde med sundhed og trivsel i bred forstand.«

Vægt som udtryk for hvad man er værd

På rådhuset i Kolding fandt man det paradoksalt, at vi aldrig har haft mere viden om overvægt, vægttab og livsstilsforløb, samtidig med at historisk mange børn og voksne kæmper med forholdet til vægt og mad. Så for to år siden gik kommunen i gang med at interviewe børn, forældre, lærere og sundhedsprofessionelle om børnenes forhold til mad, krop og vægt. Resultaterne viste, at et fokus på vægt i mødet med skolesundhedsplejersken indebærer en risiko for, at børnene føler sig forkerte.

»Nogle af børnene gav udtryk for, at vægten viser, hvad man er værd som menneske. Andre beskrev, at de var ved at få angstanfald på vej ind til sundhedsplejersken, fordi de oplevede, at tallet på vægten ville dømme om de var gode nok,« siger Ditte Priebe Jønsson.

Også kommunens sundhedsplejersker fortalte, at selvom de gjorde sig umage for at tale vægten ned, så var det før i tiden et emne, som fyldte meget i samtalerne med børnene.

»Derfor har vi en særlig opmærksomhed på, at vægten kan virke mod intentionen og have den uheldige bivirkning, at barnet føler sig forkert.«

Ikke ’sunde og ’usunde’ madvarer

I dag arbejder skolesundhedsplejerskerne i Kolding ikke med vægten som ledestjerne. Den bliver kun taget frem i sjældne tilfælde, hvis det ikke kan undlades.

I projektet – som hedder Børn, Unge og Ligevægt – arbejder man heller ikke med bestemte portionsstørrelser på mad, eller at nogle madvarer er ’sunde’ og andre ’usunde’. Man træner i stedet forældre og børn, som har det svært med mad og krop, i at mærke, hvornår de reelt er sulte og mætte, og hvornår spisningen er udtryk for noget andet - f.eks. kedsomhed eller uro. Det handler om at få et »naturligt, intuitivt forhold til mad«.

Når det kommer til motion, tager man udgangspunkt i, hvad der er sjovt og giver mening for barnet og ikke et bestemt antal minutter eller kilometer om ugen. Og så er der forældrene: De skal ikke bare involveres – der arbejdes aktivt med forældrenes eget forhold til mad, krop og vægt, fordi man har erfaring med, at børn kopierer forældrenes mad- og bevægelsesvaner.

Vægten er jo for en diætist næsten det samme, som stetoskopet er for lægen

Og det er ikke fordi, sundhedsplejen aldrig har arbejdet på den måde før, understreger Ditte Priebe Jønsson. Men det handler om at skrue op for fokus på trivsel og ned for vægt. Og allerede nu er der tegn på, at indsatsen virker efter hensigten.

»Vi begynder allerede at få de første positive tilkendegivelser fra forældre, som siger, at børnene bliver bedre til at stoppe med at spise, når de er mætte, når de træner dem i at mærke efter.«

Vægten er et vigtigt måleredskab

Nyere forskning peger hen mod at stoppe med at veje, når det drejer sig om overspisning, fortæller formanden for de kliniske diætisters faglige selskab Mette Theil.

»Forskningen på området viser, at vejning forværrer spiseforstyrrelsen BED (binge eating disorder eller tvangsoverspisning, red.). Så i forhold til den gruppe skal vi være forsigtige med vægtkontrol,« siger hun og tilføjer, at det ikke er ensbetydende med, at det er dårligt for alle at blive vejet.

Hun fortæller, at nogle bliver stærkt motiveret af at følge sin egen vægtudvikling, og at noget forskning peger på, at regelmæssig vejning øger chancerne for at holde vægten efter et vægttab.

Mette Theil mener derfor, det er positivt, at Kolding arbejder med at teste nye redskaber af, så skolesundhedsplejen bedre kan tage hensyn til de børn, som ikke har gavn af at træde op på vægten og følge med på vækstkurven.

Jeg synes ikke, vi lukker øjnene. Vores fokus er bare på mad og krop fremfor tallet på vægten

Hun advarer dog imod helt at droppe at veje børn. For hvis ikke man har objektive data på befolkningen, kan man ikke måle, hvilke indsatser der virker, argumenterer hun.

»Vægten er jo for en diætist næsten det samme, som stetoskopet er for lægen. Den fortæller ikke i sig selv, hvor sund og rask, du er. Men den er alligevel et vigtigt måleredskab, som giver essentiel dokumentation.«

Samtidig deler hun Kolding Kommunes syn på, at trivslen bør være i fokus, og at der er brug for en udvikling i måden, børn møder skolesundhedsplejen på.

»Skolesundhedsplejerskerne bør kunne finde nogle andre metoder til at veje på end den klassiske, hvor eleven skal sidde og kigge med på kurven og have en seddel med hjem. Det kan godt gøres mere anonymt,« siger hun.

Jo gladere, jo mere lyst til bevægelse

Projektet med at gemme vægten væk hos skolesundhedsplejersken er endnu ikke evalueret, så Ditte Priebe Jønsson kan ikke sige noget håndfast om resultatet af den reducerede vejning.

Men projektet udspringer af konceptet Ligevægt, der siden 2017 har været et tilbud til voksne i Kolding Kommune, som har problemer med mad, krop og vægt. Også her er vægten gemt væk, og fokus er på trivsel og sundhed.

»Det, vi kan se blandt de voksne, er, at jo gladere og mere tilfredse de bliver med deres krop, jo mere lyst får de til at bevæge sig, indgå i sociale relationer og lytte efter deres medfødte sult-mæthedssystem, og deres trivsel højnes markant.«

Men overvægt giver jo højere risiko for en lang række livsstilssygdomme. Er det at stoppe vejningen ikke lidt som at lukke øjnene i stedet for at se problemerne i øjnene?

»Jeg synes ikke, vi lukker øjnene. Vores fokus er bare ikke på tallet på vægten,« siger Ditte Priebe Jønsson.

Søsættelsen af projektet Børn, Unge og Ligevægt har været udfordret af coronanedlukningen, som har gjort, at færre børn har set skolesundhedsplejersken i år. Kolding Kommune regner med at have de første evaluerende perspektiver af projektet klar til sommer.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden