0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Anders Rye Skjoldjensen/Politiken/Ritzau Scanpix
Foto: Anders Rye Skjoldjensen/Politiken/Ritzau Scanpix
Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Sundhedsøkonom: Den høje tilfredshed blandt fødende harmonerer ikke med den offentlige debat

Sundhedsøkonom Kjeld Møller Pedersen har sat årets LUP-undersøgelse under lup og giver her sit bud på et par af de vigtigste pointer fra årets store landsdækkende undersøgelse af patientoplevelser.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Hvis man har fulgt bare nogenlunde med i medierne den seneste tid, er man ikke i tvivl om, at der er blevet skrevet meget om forholdene for både fødende og jordemødre på landets fødeafdelinger.

Og indtrykket er, at det står grelt til.

Netop derfor overrasker det sundhedsøkonom Kjeld Møller Pedersen, at de fødende over en bred kam udtrykker stor tilfredshed med deres fødselsforløb i årets store Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser, også kaldet LUP. 85 procent af de adspurgte svarer nemlig, at de i høj eller meget høj grad er tilfredse med fødselsforløbet samlet set.

Det er svært at forene de her tilfredshedstal med, at der skulle være en udbredt utilfredshed blandt de fødende

»Det er svært at forene de her tilfredshedstal med, at der skulle være en udbredt utilfredshed blandt de fødende, som man ellers godt kan få indtrykket af i lyset af den aktuelle debat.«

»Det er i hvert fald ikke sådan, patienterne oplever det og erfarer det.«

Han understreger dog, at undersøgelsen ikke siger noget om niveauet af travlhed på fødeafdelingerne, ligesom undersøgelsen heller ikke forholder sig til jordemødrenes arbejdsforhold.

Penge er ikke altid løsningen

Samtidig mener Kjeld Møller Pedersen, at den høje tilfredshed sender et signal til politikerne om at mane til besindighed.

For den politiske vilje til pludselig at kanalisere øremærkede midler, garantier om flere overnatninger på sygehuset og flere hænder til fødegangene er ikke proportionel med problemerne, mener han.

»Man skal ikke starte med at kaste flere penge og ansatte efter et område, som melder om udfordringer. Jeg vil ikke udelukke, at det er det, der skal til, men jeg vil have det organisatoriske og kulturelle på plads først,« siger Kjeld Møller Pedersen.

»Forbavsende« højt

Og det er ikke kun på fødeområdet, at der er høj patienttilfredshed. Faktisk mener Kjeld Møller Pedersen, at det er »forbavsende« højt, at 86 procent af patienterne på det somatiske område i høj eller meget høj grad er tilfredse.

»Ud fra den offentlige debat kunne tro, at tilfredsheden var lavere.«

Også her mener Kjeld Møller Pedersen, at man efterlades med et helt andet indtryk af vores sundhedsvæsen, når man følger avisernes og mediernes dækning. Et indtryk, som heldigvis ikke står til troende.

»Når en patient har været tilfreds med en ambulant behandling på Kolding Sygehus, så går vedkommende jo ikke til JydskeVestkysten. Det er kun i tilfælde af, at de har lavet fejl.«

»De dårlige tilfælde kommer frem i pressen, og det er sådan set også det naturlige, men det kan godt være med til at fortegne billedet af vores sundhedsvæsen.«

Uacceptabelt, at der begås fejl

Ifølge Kjeld Møller Pedersen har vi en nul tolerance-tilgang til vores sundhedsvæsen, og derfor synes vi også, at det er uacceptabelt, når der begås fejl.

Men når sundhedsvæsenet har i omegnen af 1,3 millioner udskrivelser årligt, vil der ind imellem også være patienter, som har mindre gode oplevelser, siger sundhedsøkonomen:

»Det er ikke for at sige, at vi bare skal acceptere, at der sker en smutter en gang i mellem, for dybest set skal vi holde fast i, at der ikke skal være den slags undtagelser. Men i forhold til den samlede volumen, så er der tale om en forbavsende høj tilfredshed.«

Undersøgelsen skal jo ikke bare bruges til at tegne et skønbillede af sundhedsvæsenet

»Det er en fuldstændig forvredet forventning, at der ikke er nogle, som er utilfredse, blandt så mange patientforløb.«

Det er dog vigtigt, at de enkelte afdelinger husker at læse ned i detaljen i undersøgelsen og bruger dem aktivt til at forbedre sig.

»Undersøgelsen skal jo ikke bare bruges til at tegne et skønbillede af sundhedsvæsenet. Det tjener ikke noget formål,« siger Kjeld Møller Pedersen.

Alle undersøgelsens resultater kan hentes her.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden