0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Emil Helms/Ritzau Scanpix
Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Heunicke: Regeringen har ikke skjult Sundhedsstyrelsens rådgivning

Partierne har løbende kunne spørge Sundhedsstyrelsen ind til deres råd om ny epidemilov, siger sundhedsminister Magnus Heunicke (S).

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

At Folketingets partier først 16. februar fik 1.375 siders dokumenter om Sundhedsstyrelsens vurderinger og forslag til ny epidemilov er ikke et udtryk for, at regeringen har ville skjule Sundhedsstyrelsens rådgivning.

Det siger sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på et samråd indkaldt af Venstre og De Konservative.

»Jeg kan ikke understrege nok, at det ikke er min eller regeringens hensigt at skjule den rådgivning, som Sundhedsstyrelsen har givet. Regeringen har fulgt helt almindelig praksis for lovforberedende praksis,« siger Magnus Heunicke.

Jyllands-Posten beskrev den 17. februar, hvordan partierne modtog dokumenterne om Sundhedsstyrelsens vurderinger og forslag dagen inden. Det på trods af at regeringen har haft dem siden efteråret 2020.

Magnus Heunicke leverede de 1.375 sider efter en forespørgsel fra Sundhedsudvalget den 5. februar.

Omkring 1.200 af siderne består dog primært af svensk og norsk lovgivning på området.

Ministeren påpeger dog, at partierne siden sommer løbende har haft direkte mulighed for at høre og spørge ind til Sundhedsstyrelsens vurderinger til en ny epidemilov under følgegruppemøderne.

Samtidig slår Magnus Heunicke fast, at da Sundhedsstyrelsen ikke er en ekstern høringspart, er det helt normalt, at deres høringssvar ikke automatisk lægges ud til offentligheden og de andre partier.

Ifølge Venstres sundhedsordfører, Martin Geertsen, er processen ens med vedtagelsen af den seneste epidemi i marts sidste år. Her fik partiernes også først sent adgang til Sundhedsstyrelsens vurderinger.

»Man burde have lært af marts 2020 og af egen drift orienteret om Sundhedsstyrelsens holdninger,« siger Martin Geertsen på samrådet.

En ny epidemilov forventes at blive vedtaget tirsdag eller onsdag. Den nuværende udløber 1. marts.

Ifølge Politiken og Jyllands-Posten har Venstre dog i ellevte time skaffet flertal for et ændringsforslag, der skal pålægge regeringen at ændre epidemiloven. Det skal ske senest 15. oktober.

ritzau

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Forsiden