Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.
Spørgeskema om automatisk oplæsningDe samlede udgifter til medicin steg i 2020 med 4,5 procent. I 2020 kom Danmarks samlede medicinforbrug således op på 15,4 mia. kr. mod 14,7 året før. Årsagerne skal findes i både øget forbrug og stigende priser. Det skriver Lægemiddelindustriforeningen (Lif) i en pressemeddelelse.
På sygehusområdet steg udgifterne til medicin med knap 400 mio. kroner. Den udvikling dækker over et stigende mængdeindkøb af medicin på 2,4 procent og en gennemsnitlig prisstigning på 2 procent.
»Det er en udvikling, der samlet set svarer til den udvikling, vi har set i de foregående år. Forventningen til de kommende år er, at vi vil se en udgiftsudvikling på lægemiddelområdet, der svarer til de samme moderate vækstrater, som vi så i 2010’erne,« siger fagchef i Lif Søren Beicker Sørensen i pressemeddelelsen.
Det er særligt i den tilskudsberettigede medicin, der afhentes på apotekerne, at en stor forbrugsstigning ses. Væksten i udgifterne på 276 mio.kr. dækker for den tilskudsberettigede medicin over et prisfald på 0,5 procent og en stigning i forbruget på knap 5 procent.
»Vi så allerede i 2019 en større stigning i forbruget af medicin end normalt, men at der nu i 2020 lægges endnu en dimension på den udvikling var ikke forventet,« siger Søren Beicker Sørensen i pressemeddelelsen og fortsætter:
»Det er nærliggende at tro, at forbrugsstigningen skal ses i lyset af coronakrisen. Op til nedlukningerne af samfundet har vi kunnet konstatere en betydelig forbrugsstigning, der må betegnes som en hamstringseffekt, men det kan heller ikke udelukkes, at den nuværende situation generelt har påvirket det underliggende forbrug af medicin.«
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Skriv kommentar