0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Stine Rasmussen/Ritzau Scanpix
Foto: Stine Rasmussen/Ritzau Scanpix

Aarhus Universitetshospital vil også i fremtiden rumme børneonkologien.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Regionsformand: Plan om centralisering af børnekræft er droppet

Fokus er ikke på centralisering, skriver Sundhedsstyrelsen om behandling af børnekræft. Regionsformand jubler.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Nye signaler fra Sundhedsstyrelsen om den fremtidige behandling af børnekræft vækker begejstring hos formand for Region Midtjylland Anders Kühnau (S).

»Jeg tolker det således, at Sundhedsstyrelsen for nu har droppet alle tanker om at centralisere behandlingen af børnekræft. Det tyder på, at den store modstand både i politiske kredse og i befolkningen har båret frugt,« siger han.

Som det er nu, kan børn med kræft blive udredt og behandlet fire steder i landet: København, Aarhus, Odense og Aalborg.

Ændret opgavebeskrivelse

Men i Vestdanmark har regionsformændene haft indtryk af, at man var på vej til at centralisere udredning og behandling af børnekræft i hovedstaden.

En arbejdsgruppe er nedsat for at se på den fremtidige organisering af området. Arbejdsgruppens arbejde har været sat på standby grundet covid-19. Men nu genoptages arbejdet, har Sundhedsstyrelsen tirsdag meddelt.

Den seneste tids debat på området har helt forståeligt gjort børnekræftfamilier mere utrygge

Og nu er arbejdsgruppens opgavebeskrivelse ændret, så ’fokus ikke er på centralisering’, fremgår det af Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

Det er onsdag ikke muligt at få en uddybende kommentar fra Sundhedsstyrelsen.

Men Anders Kühnau opfatter det som et klart signal om, at man afliver enhver tanke om at centralisere behandlingen af børnekræft.

50.000 underskrifter

Det er ifølge regionsformanden resultatet af politisk pres kombineret med protester fra kræftramte børnefamilier.

Et pres, der også ses ved, at et borgerforslag til støtte for den nuværende organisering af børnekræft onsdag har rundet 50.000 underskrifter.

En centralisering af området ville ifølge Anders Kühnau være uspiselig for de kræftramte børn og deres familier.

»Det ville betyde, at kræftsyge børn skulle rejse fra den ene ende af landet til den anden for at blive udredt og behandlet. Det kan vi ikke byde børn og familier.«

»Derfor er det helt rigtigt, at vi har fire behandlingssteder i Danmark,« siger han.

Der er lagt op til yderligere to møder i arbejdsgruppen.

Den hurtige proces er godt nyt for børnekræftfamilierne, mener Kræftens Bekæmpelses direktør, Jesper Fisker.

»Den seneste tids debat på området har helt forståeligt gjort børnekræftfamilier mere utrygge.«

»Derfor er det rigtig godt, at der nu er udsigt til, at arbejdsgruppen afslutter sit arbejde allerede i foråret og familierne dermed kan få en hurtigere afklaring i forhold til fremtidens børnekræftbehandling,« siger han i en kommentar.

ritzau

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden