0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jan Unger/Ritzau Scanpix
Foto: Jan Unger/Ritzau Scanpix
Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Sundhedsvæsenet skal stadig holde åbent: Kun botox-behandlinger udskydes

Sundhedsvæsnet er fortsat åbent i hele landet, understreger Sundhedsstyrelsen. Folk bør derfor fortsat gå til lægen, med mindre det drejer sig om kosmetiske behandlinger.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Selv om der i disse dage bliver indført flere og flere restriktioner, holder sundhedsvæsenet stadig åbent – også i de 38 kommuner, der er underlagt de strengeste restriktioner.

Det skriver Sundhedsstyrelsen i en pressemeddelelse.

»Det er meget vigtigt, at befolkningen i de 38 kommuner fortsat går til lægen, hvis de er syge, og de skal kunne få deres behandling på et sygehus, hvis det er nødvendigt,« siger vicedirektør Helene Probst i pressemeddelelsen.

Det hænger dels sammen med, at situationen nu er anderledes end i foråret, hvor store dele af sundhedsvæsenet lukkede, forklarer styrelsen. Dengang var der nemlig bekymring for, om der kunne opstå problemer med kapaciteten til at behandle coronapatienter, hvilket ikke gør sig gældende lige nu.

Samtidig bliver alle ydelser i sundhedsvæsenet nu betragtet som kritiske.

»Langt de fleste ydelser i sundhedsvæsenet kan fortsætte. I mange tilfælde kan det nemlig have alvorlige konsekvenser for patienter og borgeres helbred og funktionsniveau, hvis en behandling bliver udskudt,« forklarer vicedirektør Helene Probst.

Der er dog en enkelt undtagelse: Skønhedsoperationer.

»Det er udelukkende kosmetiske behandlinger, som skal udskydes, for eksempel botox-behandling og tandblegning,« siger vicedirektør Helene Probst.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage