0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Adam Mørk
PR-foto: Adam Mørk

Nordfløjen på Rigshospitalet blev afleveret i 2020 med tre års forsinkelse.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Danmarks 46 sygehusbyggerier er forsinket med 44 år

Mere end hvert andet sygehusbyggeri er forsinket, størstedelen af dem med mindst et år, viser oversigter, som landets fem regioner har trukket til Sundhedsmonitor. »Sygehuse er noget af det mest komplicerede, du kan bygge,« forklarer ekspert.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

De danske hospitalsbyggerier er hårdt ramt af forsinkelser. 28 ud af regionernes 46 sygehusbyggerier, som enten er i gang eller er afsluttet inden for de seneste tre år, har overskredet den tidsplan, som blev lagt ved tilsagnstidspunktet.

Det viser oversigter, som landets fem regioner har udarbejdet til Sundhedsmonitor.

Lægger man forsinkelserne for hvert sygehusbyggeri sammen, svarer det til, at de 46 byggerier tilsammen er forsinket med mindst 44 år. Det svarer i gennemsnit til lige under et år per sygehusbyggeri, hvis man fordeler det ud over alle 46.

19 af forsinkelserne er på et år eller mere.

Noget af det mest komplicerede

Det er store forsinkelser, vurderer Lene Faber Ussing, lektor ved Institut for Byggeri, By og Miljø på Aalborg Universitet.

»Men når det er sagt, vil jeg også sige, at sygehuse er noget af det mest komplicerede, du kan bygge,« tilføjer hun.

Ikke mindst den hurtige teknologiske udvikling inden for hospitalsudstyr er svær at tage højde for, når man planlægger et hospital, der først skal stå færdigt 10 år senere, som det typisk er tilfældet ved de største byggerier, begrunder Lene Faber Ussing. Derfor kan det blive nødvendigt at omprojektere flere gange, fordi teknologien i mellemtiden har ændret sig.

»Så kan man gøre to ting: Man kan sige, at man bygger videre med det, man har planlagt, med den konsekvens, at dele af bygningen bliver forældet. Eller man kan vælge at stoppe op og tilpasse. Så på den måde vil det være ganske naturligt, at sygehusbyggerier bliver forsinket og også fordyret,« siger hun.

Ser man på nogle af regionernes største byggerier, kvalitetsfondsbyggerierne, der finansieres helt eller delvist af statens kvalitetsfond, er forsinkelserne særligt høje. De 16 kvalitetsfondsbyggerier har således forsinkelser på halvandet år mod gennemsnittet på et enkelt år for alle 46 sygehusbyggerier.

Fra to måneder til tre et halvt år

Flere af regionerne lægger ændringer undervejs i byggeriet til grund for flere af forsinkelserne i de opgørelser, de har sendt til Sundhedsmonitor. Andre årsager er projektmangler og -fejl hos entreprenøren og ikke mindst corona-relaterede problemer.

Tidsoverskridelserne varierer fra to måneder på Region Syddanmarks byggeri af en ny sengebygning på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg til Region Hovedstadens byggeri af Ny Retspsykiatri Sct. Hans i Roskilde, som er forsinket med omkring tre et halvt år.

Flere af byggerierne er forsinket med over to år. Hvis man ved, at man kommer til at overskride tidsplanen, bør man så ikke give sig selv mere snor, når man planlægger byggeriet?

»Jo, det kan du sige, men de her byggerier går der jo også politik i. Og hvis der er noget, politikere desværre typisk er opmærksomme på, er det økonomien. For hvis du vælger på baggrund af den, får du ikke tæsk af vælgerne, og så må andre hensyn vige,« svarer Lene Faber Ussing.

Værst står det til i Hovedstaden

Den hårdest ramte region er Region Hovedstaden, der også har suverænt flest af de store kvalitetsfondsbyggerier. 10 af regionens 12 sygehusbyggerier er forsinket, viser regionens egen oversigt, som inkluderer 10 igangværende byggerier og to, der er afsluttet i år.

Forsinkelserne varierer med mellem et og tre et halvt år, og i gennemsnit er de 12 sygehusbyggerier forsinket med lige over to år.

Årsagerne er forskellige fra byggeri til byggeri, siger Niels Peter Hansen, enhedschef for Enhed for Byggestyring i Center for Økonomi i Region Hovedstaden.

Nogle af forsinkelserne er opstået, før projekterne er udbudt, og kan for eksempel skyldes, at regionen ikke har været tilfreds med første forslag fra rådgiver eller entreprenør, som derfor har måttet laves om. Det kan også skyldes en lang myndighedsproces som i tilfældet Ny Retspsykiatri Sct. Hans, der blev forsinket med over to år, fordi regionen forhandlede med Roskilde Kommune om arkitektur og lokalplanforhold.

De typer forsinkelser er mindre kritiske. Den anden type forsinkelser, som opstår, efter byggeriet er gået i gang, er langt mere kritiske. Det er her »de mange penge begynder at løbe stærkt«, siger Niels Peter Hansen.

»Forsinkelser, efter vi er gået i gang med byggeriet, er det, der koster, for så har vi håndværkere på pladsen, og så skal maskinerne stå stille og så videre. Så har vi firmaer og byggepladser, vi skal betale til,« siger han.

Færre forsinkelser i de andre regioner

De fire resterende regioner har også alle forsinkede sygehusbyggerier, men ikke i samme omfang som Hovedstaden.

I Region Nordjylland varierer forsinkelserne mellem to måneder og halvandet år, i Syddanmark mellem to måneder og to år og fire måneder, Region Sjælland har to forsinkede projekter på henholdsvis tre måneder og mindst tre år, mens højdespringeren af de fire, Region Midtjylland, har forsinkelser fra fire måneder op til tre år.

Nogle af de forsinkede projekter har også oplevet merudgifter, men i alle tilfælde har man undgået budgetoverskridelser ved enten at spare andre steder inden for byggeriet eller ved at bruge de buffere, der var lagt ind i budgettet fra begyndelsen.

Fagentrepriser skaber problemer

Et eksempel er projekterne på Rigshospitalet i København, der har været forsinket mellem et og to et halvt år, og som ifølge en opgørelse fra Sundhedsministeriet har givet projekterne en samlet merudgift på 14-17 procent.

Har I været for urealistiske, da I besluttede tidsrammen?

»Nej, det tror jeg ikke. Den er lagt ud fra det, vi kunne se dengang. Man lægger jo ikke bevidst forsinkelser ind i form af ekstra granskninger, forlænget byggetid og så videre. Måske har vi været for optimistiske i vores tidsplanlægning, fordi vi ikke har lagt nok buffere ind,« svarer Niels Peter Hansen fra Region Hovedstaden.

Hvad har I lært, som I ville gøre anderledes i dag?

»Noget af det, som vi har kunnet se har været med til at udfordre os tidsmæssigt og økonomisk, er fagentrepriser,« svarer Niels Peter Hansen med henvisning til den udbudsform, som Region Hovedstaden blandt andet har brugt ved Nyt Hospital Hvidovre, der i skrivende stund er forsinket med tre år.

»Hvis den ene fagentreprise bliver forsinket, så rammer det oftest mange af de andre fagentrepriser.«

Derfor er Nyt Hospital Bispebjerg undervejs i planlægningen blevet lavet om, så det er blevet udbudt i totalentreprise. Niels Peter Hansen vurderer generelt, at Region Hovedstaden vil udbyde flere projekter i totalentrepriser, fordi det giver bygherre mulighed for at overlade en stor del af styringen til entreprenøren.

Strategiske partnerskaber skal afhjælpe forsinkelser

Samtidig har Region Hovedstaden tilbage i 2017 etableret en central bygherrefunktion i regionen, så de enkelte byggerier ikke længere ligger under hver hospitalsdirektør. På den måde kan erfaringerne nemmere overføres fra byggeri til byggeri, vurderer Niels Peter Hansen.

Som et tredje greb er regionen med inspiration fra blandt andre Københavns Kommune ved at etablere strategiske partnerskaber for at sikre et tættere samarbejde mellem bygherre, rådgivere og entreprenør.

Kommer vi til at se færre tids- og budgetoverskridelser i Region Hovedstadens fremtidige byggerier?

Niels Peter Hansen griner, inden han svarer:

»Det får du mig ikke til at sige. Men det er målet, det er klart. Vi prøver at lære af de fejl, vi har begået, og de udfordringer, vi har,« svarer Niels Peter Hansen.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden