0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Finn Frandsen/Ritzau Scanpix
Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix
Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

30 ikkemedicinske omskæringer om året ender på hospitalet

Ifølge patientstyrelse bliver omkring 2000 drenge omskåret af religiøse årsager hvert år i Danmark.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Omskæringer af drengebørn af religiøse og kulturelle årsager ender flere gange om året med komplikationer, så der er behov for behandling på danske hospitaler.

Det viser en aktindsigt, som TV2 har fået i sager fra 2015 frem til oktober i år.

Her er der registreret 212 sager under ’følger efter omskæring’.

I 32 af sagerne lå der en diagnose bag, som betyder, at patienten skal omskæres af medicinske grunde.

I de resterende 180 tilfælde var der ingen kendt diagnose for indgrebet. Alligevel blev der udført omskæring. Det svarer til 30 sager om året, hvor der er komplikationer efter omskæring, som fører til behandling på hospitalet.

Sundhedsdatastyrelsen kan ikke oplyse, om der i alle 180 tilfælde er tale om religiøse omskæringer af børn. Læger på landets to største børneafdelinger oplyser dog til TV2, at de udelukkende oplever at indberette komplikationer efter religiøse omskæringer.

Ifølge Styrelsen for Patientsikkerhed bliver der hvert år omskåret omkring 2.000 drenge af religiøse årsager i Danmark.

Torsten Lauritzen, ledende overlæge på Rigshospitalets anæstesiafdeling i København, siger til TV2, at problemerne oftest opstår, fordi omskæringerne ikke foregår under trygge forhold.

I september erklærede et flertal i form af blandt andet regeringen og Venstre sig modstandere af et forbud mod omskæring af drengebørn.

Debatten var blusset op på ny, fordi sundhedsfaglige grupper trak sig fra et arbejde med at udforme retningslinjer for omskæring, da de ikke kunne stå inde for det.

Og politikerne blev tvunget til at tage stilling til spørgsmålet, fordi der var fremsat et beslutningsforslag om emnet.

Statsminister Mette Frederiksen (S) var tidligere stærk fortaler for et forbud mod omskæring. Men sådan er det ikke længere.

Hun har brugt forfølgelsen af jøder som argument for, at hun har ændret sin oprindelige holdning.

Torsdag er der møde i Folketingssalen, hvor en række lovforslag bliver behandlet. Det gælder blandt andet et borgerforslag om indførelse af en mindstealder på 18 år for omskæring af raske børn.

ritzau

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden