0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Seruminstituttet venter stigende coronasmitte de næste to uger

Ifølge prognose fra SSI ser coronasmitten ud til at tage til i fart i hele landet de næste 14 dage.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

For bare en uge siden lød prognosen fra Statens Serum Institut (SSI), at man de kommende uger ventede faldende coronasmitte i det meste af Danmark.

Men denne uge ser forventningerne til fremtiden helt anderledes ud.

I alle landets regioner venter SSI nu et stigende antal daglige smittetilfælde med coronavirus i de kommende to uger.

Det viser en rapport fra SSI, der med en matematisk model har forsøgt at estimere udviklingen de kommende 14 dage. Rapporten opdateres hver tirsdag.

SSI understreger, at estimaterne er behæftet med betydelig usikkerhed.

Ud fra modellen ventes antallet af positive test på landsplan at kunne lande på omkring 1350 om dagen i begyndelsen af december, hvis antallet af test er nogenlunde konstant. Der er taget udgangspunkt i 51.000 test om dagen.

I Region Hovedstaden ventes antallet af daglige smittetilfælde at stige til omkring 500 om to uger.

I Midtjylland og Syddanmark ventes tallet at lande på omkring 350, mens det i Region Sjælland ventes på omkring 125 daglige smittede.

Nordjylland er den region i landet, hvor SSI venter, at der om to uger vil findes færrest positive coronatest. Tallet ventes dog stadig at stige over de kommende to uger til omkring 50 daglige smittetilfælde.

Netop i Nordjylland er syv kommuner fortsat underlagt en række særlige restriktioner som følge af muteret coronavirus i mink. Restriktionerne er dog blevet lempet en smule denne uge.

Ifølge Statens Serum Institut går der cirka to uger, fra en adfærdsændring til det kan ses i smittetallene.

Det skyldes, at der er en forsinkelse, fra at en person bliver smittet med coronavirus, til der foreligger et positivt testsvar.

Tirsdag blev der registreret i alt 1220 nye smittetilfælde i statistikken. Det var ud af i alt 68.750 coronatest.

ritzau

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden