0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Morten Lau-Nielsen/Ritzau Scanpix
Foto: Morten Lau-Nielsen/Ritzau Scanpix
Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Flere steder er coronaberedskaberne gået i hårdknude: »Det har ikke været vores hensigt, at man bliver stillet ringere«

Beredskaberne bør bemandes med frivillige, siger både Dansk Sygeplejeråd og Danske Regioner. Men flere steder i landet tys der til tvang – og det kan gøre det svært at fastholde sygeplejerskerne, advarer sygeplejerskernes formand.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Dialogen mellem sygehusledelser og medarbejdere har fejlet flere steder i landet, når det kommer til at få bemandet de coronaberedskaber, som har været – og stadigvæk er – bydende nødvendige for at få Danmark godt gennem coronakrisen.

Og det er ærgerligt, siger både Dansk Sygeplejeråd og Danske Regioner, der samtidig medgiver, at en del af ansvaret for, at det er gået galt ude i frontlinjen, ligger hos dem selv:

»Nogle steder er det gået helt i fisk. Der er rigtig mange fysiske, men også mentale dilemmaer, som er opstået undervejs i den her krise, som jeg ikke synes, vi har fået håndteret godt nok sammen med Danske Regioner,« siger formand i Dansk Sygeplejeråd Grete Christensen.

Formand i Danske Regioner Stephanie Lose (V) supplerer:

»Nogle steder har man haft meget svært ved overhovedet at komme i gang via frivillighed, og det er rigtig ærgerligt. Det er også de steder, hvor man er nødt til at prøve at genstarte dialogen mellem ledelse og medarbejdere.«

Men hvordan gik det fra stor beredvillighed, samfundssind og stående applaus til sundhedsgarden, til at sygeplejerskerne nu med Grete Christensens ord står tilbage med en følelse af, at de er blevet »smidt rundt som brikker i et ludospil«?

Manglende kompensation

Ifølge Grete Christensen er samarbejdet gået galt på flere niveauer. Men et centralt element er den aftale om løn og arbejdsvilkår for at træde ind i coronaberedskaberne, som blev indgået mellem blandt andre Dansk Sygeplejeråd og Danske Regioner i løbet af forsommeren.

I aftalen lyder det, at en medarbejder, som træder ind i beredskabet, får 1.500 kroner udbetalt, når vedkommende aktiveres og 1.500 kroner igen, når vedkommende skal tilbage til sin egen afdeling. Til gengæld har medarbejderen ikke længere krav på at kende sin vagtplan de næste fire uger frem og har dermed heller ikke længere krav på en kompensation, når der ændres i vagter med kort varsel. Men regionerne ville tilstræbe, at den enkelte medarbejder ville få en vagtplan på covid-afdelingen med samme fridøgn og i størst muligt omfang lagt på samme dage.

Der er meget få, som har fået noget ekstra i honorar for at stå i beredskabet

Samtidig skal sundhedspersonalet i beredskabet ifølge aftalen have et tillæg på 15.000 kroner i årligt grundbeløb for at stå i beredskabet. Tillægget udregnes og udbetales efter, hvor mange måneder den pågældende har stået i beredskabet. Også selv om medarbejderen aldrig ’aktiveres’ – svarende til 1.250 kroner om måneden.

Og netop her ligger hunden ifølge Grete Christensen begravet. Det var nemlig et klart brud på intentionen i aftalen mellem Danske Regioner og Dansk Sygeplejeråd, da sygehusene mange steder i landet suspenderede beredskaberne hen over sommeren for blot at genaktivere dem igen i efteråret, siger sygeplejerskeformanden.

På den måde gik mange beredvillige sygeplejersker nemlig glip af den månedlige kompensation på 1.250 kroner, som de var stillet i udsigt for at melde sig frivilligt til coronaberedskaberne.

»Frustrationerne blandt sygeplejerskerne er væltet frem i løbet af sommeren, og der er meget få, som har fået det ekstra tillæg for at stå i beredskabet. Pludselig, når så sygdommen begynder at brede sig igen, står ledelserne på sygehusene og siger, ’nu har vi faktisk brug for at pege på nogle, som skal indgå i beredskabet’, og samtidig gør de sig ikke umage for at få den nye vagtplan til at svare til planen fra stamafdelingen.«

Mere profitabelt ikke at deltage

Men det viser sig imidlertid, at det ikke er det eneste problem med den gældende aftale om løn og arbejdsvilkår.

Det kan nemlig i nogle tilfælde bedre svare sig rent økonomisk at blive tilbage på afdelingen fremfor at tage en tørn i coronaberedskabet.

For når en del af kollegerne forsvinder til beredskabet, skal vagtplanerne i sagens natur laves om for de medarbejdere, der bliver tilbage på afdelingen. Og da enhver ændring i en vagt uden tilstrækkeligt varsel i henhold til den almindelige arbejdstidsaftale udløser en økonomisk kompensation, kan det ende med at være mere profitabelt ikke at deltage i beredskabet.

Det betyder, at det i praksis i flere tilfælde havde været bedre for sygeplejerskernes private pengepung, hvis Dansk Sygeplejeråd og Danske Regioner ikke havde indgået en ekstraordinær aftale om løn og arbejdsvilkår i forbindelse med at træde ind i coronaberedskaberne.

»Det er fuldstændig rigtigt, at hvis man på sygehusene ikke har levet op til intentionerne i aftalen, så havde vi været bedre stillet uden en aftale,« siger Grete Christensen og tilføjer, at Dansk Sygeplejeråd af den årsag i øjeblikket kører en række sager mod Danske Regioner:

»Vi mener, at der ligger et klart intentionspapir bag aftalen, som der ikke er blevet levet op til,« siger hun.

Det var nemlig en væsentlig del af den økonomiske kompensation, at man som frivillig sygeplejerske i beredskabet havde udsigt til en kontant udbetaling hver måned for at stå i det dvalende beredskab med risiko for at blive indkaldt med tre dages varsel, siger Grete Christensen.

Find dialogværktøjerne frem

Ifølge Stephanie Lose har det på ingen måde været intentionen at stille de frivillige eller tvungne sygeplejersker i beredskaberne dårligere end deres kolleger, som er blevet tilbage i trygge – omend mere travle – rammer i vante omgivelser.

»Det har ikke været vores hensigt, at man bliver stillet ringere med den her aftale, end man ville gøre uden en aftale. Tværtimod. Vores hensigter har været at finde et niveau, der afspejler netop det her med, hvis der ikke var en aftale, hvad er det så for nogle kompensationer, som sygeplejerskerne ville få.«

Vi har mangel på sygeplejersker. Er du bekymret for, at sådan et forløb her kan skade rekrutteringsindsatsen?

»Jeg håber det virkelig ikke, for vi har brug for dygtige sygeplejersker.«

»Men det er klart, at for at man skal være glad for at være sygeplejerske, skal man også have et godt arbejdsmiljø. Derfor er der også en klar appel fra os som øverste politiske ansvarlige til, at ledelse og medarbejdere helt ude i frontlinjen finder dialogværktøjerne frem og får adresseret, hvad der skal til for i fællesskab at få løst den her opgave.«

Det har ikke været vores hensigt, at man bliver stillet ringere med den her aftale

I det hele taget mener Stephanie Lose, at der skal gøres meget for at undgå tvang:

»For mig vil det klart, klart, klart være det foretrukne, og det er en kontinuerlig og vedvarende opgave at komme så langt som overhovedet muligt ad frivillighedens vej.«

Problemet er fastholdelse

I Dansk Sygeplejeråd er Grete Christensen ikke bange for, at de nuværende gnidninger mellem fagforbund og arbejdsgiver afskrækker de unge fra at søge ind i sygeplejefaget. Tværtimod mener hun, at coronakrisen har vist, hvor spændende og vigtigt faget er.

»Hvis du spørger befolkningen, så er den jo ikke i tvivl om, at sygeplejerskerne har ydet en kæmpe indsats i forbindelse med krisen – både i kommuner og i regioner. Men alligevel har sygeplejerskerne en følelse af, at det er blevet smidt rundt som brikker i et ludospil uden egentlig at blive anerkendt for deres indsats.«

Derfor er problemet snarere fastholdelse end rekruttering, slutter Grete Christensen:

»Hvis man ikke begynder at gøre sig nogle flere anstrengelser for at lytte lidt til sygeplejerskerne og tage dem med på råd i forhold til planlægning og honorering, så er jeg dybt bekymret for, hvad der sker med dem, der er ansat i øjeblikket. Det er den største udfordring for os lige nu og her.«

Den gældende aftale udløber 31. december og i den forbindelse fortæller Grete Christensen til Sundhedsmonitor, at Dansk Sygeplejeråd er ved at indsamle data fra alle fem regioner for at få et overblik over, hvordan forløbet med coronaberedskaberne har udspillet sig.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden