0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Screendump
Foto: Screendump
Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Vi skal starte med at gøre det, vi kan gøre i morgen«: Fire pointer fra Danske Regioners store konference

Danske Regioners årlige sundhedspolitiske konference, Sundhed for Alle, handlede i år om børn og unge. Sundhedsmonitor var med.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Hvert efterår inviterer Danske Regioner til sundhedpolitiske diskussioner og fætter-kusine-fest i Øksnehallen i København, når konferencen Sundhed for Alle løber af stablen.

I år var ingen undtagelse. Og dog. Fætter-kusine-delen var af åbenlyse årsager droppet, og kun oplægsholdere var i år invitereret til at møde fysisk op i det gamle kvægtorv, mens vi andre måtte følge med via en liveudsendelse på regionernes hjemmeside.

Som sagt så gjort. Sundhedsmonitor satte sig til rette ved spisebordet derhjemme og fandt fire interessante pointer ved konferencen, der havde fokus på børn og unge, så du, kære læser, i stedet kunne bruge din arbejdsdag til at kurere patienter, tilse borgere eller indæmme den igangværende pandemi.

1. Sygeliggørelsen kan skygge for de egentlige problemer

»Jeg har været ved at nedsmelte af irritation under hele coronaen,« fortalte professor og centerleder Noemi Katznelson fra Institut for Kultur og Læring på Aalborg Universitet.

Hun var inviteret til at tale om ny udsathed blandt børn og unge, og det er i forlængelse af det, at hun har været ved at smelte ned.

»Vi har været lynhurtige til at gå ud og sige, at fordi man sidder og er ung derhjemme, har det svært med at være isoleret og føler sig ensom, så er vi ovre i noget, der næsten er sygeligt,« konstaterede hun.

»Men det er ikke mistrivsel. Det er en naturlig reaktion. Der er nogle begreber her, som vi får mudret sammen på en ekstremt uhensigtsmæssig måde, som giver en oplevelse af, at man er syg, hvis man er sendt hjem og lukket ned.«

Det er ikke mistrivsel. Det er en naturlig reaktion

Det er dog ikke en tendens, der alene er kommet til udtryk under den igangværende pandemi.

»Det diagnostiske sprog glider ind i hverdagssproget. Almindelige livsproblemer omtales med brug af diagnostiske termer. Det er helt ned til, at jeg kan stå med min lille søn og sige, at vi har vildt travlt, fordi vi skal nå i skole, og så siger han: ’Du giver mig stress’, eller ’du giver mig ocd’.«

»Der sker en sygeliggørelse – en patologisering – når noget er svært,« konkluderede hun.

Og det er et problem, for når vi taler om, at et ungt menneske har angst, selv om hun måske først og fremmest har det svært på grund af familiemæssige problemer, så får vi svært ved at løse de grundlæggende problemer. Med andre ord: Når et ungt menneske går til lægen, og får en angst-diagnose, så er det diagnosen, der bliver den dominerende faktor:

»Det bliver det patologiske, det sygelige, der kommer til at fylde. Hvorimod de egentlige udfordringer får lov til at blive liggende og gro.«

2. Vi skal passe på, at vi ikke taber de unge i overgangen fra barn til voksen

Sundhedsvæsenet har mange problemer med overgange. Det kan være mellem kommune og sygehus. Sygehus og kommuner. Eller endda mellem forskellige specialer på det samme sygehus. Men det kan også være i overgangen fra en børne- til en voksenafdeling. Det fortalte to unge mennesker, der selv har oplevet den overgang som enormt svær.

»Jeg har oplevet, at man taber folk på gulvet, og jeg har også oplevet selv at blive tabt,« fortalte Line Marie Christensen, der blev diagnosticeret med paranoid skizofreni allerede som barn.

Jeg har oplevet, at man taber folk på gulvet, og jeg har også oplevet selv at blive tabt

»Specielt da jeg fyldte 18 år, var det rigtigt svært, for jeg blev ikke ældre indeni, fordi jeg fyldte 18. Der blev lagt et enormt ansvar over på mig. Der havde jeg stadig brug for, at der var nogen, der hjalp mig,« fortalte hun med henvisning til »flere systemer, der ikke er særligt gode til at tale sammen«.

En tilsvarende oplevelse har Olivia Braad Honore, der lever med en kronisk nyresygdom og er medlem af Rigshospitalets Ungepanel, haft.

»Jeg følte mig lidt tabt af børneafdelingen og ikke rigtigt samlet op igen af voksenafdelingen,« fortalte hun.

Den oplevelse gjorde det endnu sværere for hende at leve med sygdommen, fortalte hun.

»Jeg havde været syg i halvandet år og havde lige nået at forstå, hvad sygdommen handlede om, og hvad den betød for mig, og så bliver det bare knust i stykker, og jeg skal samle min forståelse op fra bunden af.«

Den unge nyrepatient havde taget et forslag med til de interessenter, der fulgte konferencen hjemme fra stuerne.

Vi elsker – særligt indenfor sundhed – at leve i en snakkeverden

Man burde sørge for et forløb, der sikrer, at de unge patienter ikke bliver tabt. Det kan eksempelvis helt konkret ske ved, at der er en sygeplejerske fra børneafdelingen, der følger den unge over i voksenafdelingen.

Da hun selv var blevet gammel nok til at overgå fra børne- til voksenafdelingen, sagde personalet på børneafdelingen blot »tak for denne gang, Olivia. Du får en indkaldelse i din e-boks. Næste gang møder du op et helt andet sted. Farvel«, huskede Olivia Braad Honore.

Samtidig er det som om, at voksenafdelingen slet ikke anerkendte, at hun havde en historik i systemet.

»De tager mig bare som en helt ny patient, der kommer fra gaden,« fortalte Olivia Braad Honore.

Line Marie Christensen, der er diagnosticeret med paranoid skizofreni, er enig i, at der er behov for bedre overgange fra barn til voksen:

»Det er virkelig to systemer, og det kan man virkelig mærke som patient. Jeg havde rigtig meget brug for, at der var nogen, der gik med mig fra det ene til det andet sted og var en del af et forløb gennem længere tid.«

3. Vi ved mindre, end vi tror

Når man som adfærdsforsker ser på, hvad vi ved omkring unge og adfærd, så er det »nærmest bare nul«.

Så nedslående var beskeden fra adfærsforsker Pelle Guldborg Hansen fra Roskilde Universitet.

»Jeg ved mere om, hvordan man sælger fisk,« konstaterede han med henvisning til »litteraturen«.

Problemet er, at vi har meget lidt »ordentlig forskning« i unges adfærd, sagde adfærdsforskeren.

Han argumenterede for, at man alt for ofte laver det, han kalder for »snakkeforskning«, hvor man spørger folk, hvordan de oplever en kampagne eller et projekt i stedet for at undersøge, hvilke adfærdsændringer man har opnået.

»Vi elsker – særligt indenfor sundhed – at leve i en snakkeverden, når vi kan komme til det,« argumenterede han og brugte frugt- og grøntkampagnen ’Seks om dagen’ som eksempel:

»’Seks om dagen’ er en af vores største kampagner gennem 20 år. Den har vi godt nok brugt mange penge på, og der er også sagt meget positivt om den. Og den er også en succes, hvis vi kigger på alle gængse parametre. Der er bare aldrig nogen, der har testet den. Altså testet, om folk har spist mere frugt på grund af den,« fortalte han og refererede til et studie, som er undervejs, der tyder på, at kampagnen næppe har haft nogen særlig effekt på modtagernes indtag af frugt og grønt.

Hvad skal vi så gøre, hvis vi ikke kan regne med, at kampagner virker, ville dagens ordstyrer fra DR vide.

»Vi skal starte med at gøre det, vi kan gøre i morgen. Noget af det, vi ved, virker. De helt simple ting i stedet for alle mulige forkromede tanker,« foreslog Palle Guldborg Hansen.

Og hvad skulle det så være? Jo, det kunne eksempelvis være frugt og vand lige foran næsen på børnene i skolerne, niveau-beskatning af sodavand og kloge stramninger på alkoholområdet, så unge under 18 eksempelvis kun må købe alkohol i lidt mindre flasker og med lidt færre procenter, foreslog adfærdsforskeren.

4. Politikerne kan ikke løse alle problemerne

»Man skal ikke tro på, at politikere kan løse alt,« konstaterede forretningsudvalgsmedlem Lucas Skræddergaard fra DUF, Dansk Ungdoms Fællesråd.

Han kaldte en sådan tankegang for »en ansvarsfraskrivelse«.

Med den store ensomhed, der er hos unge, er du nødt til at tage fat andre steder end bare i det politiske, argumenterede han.

»Uanset, hvor mange skruer du skruer på, så kan du ikke lovgive dig ud af det,« sagde han.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden