0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Dalhoff Casper/Jyllands-Posten/Ritzau Scanpix
Foto: Dalhoff Casper/Jyllands-Posten/Ritzau Scanpix
Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Læger bakker op om et videnscenter om alternativ behandling: Vi har ikke meget at tilbyde smertepatienter længere

Dansk Selskab for Almen Medicin og Lægevidenskabelige Selskaber bakker op om Gigtforeningens forslag om et nationalt videnscenter om alternativ behandling. Mange patienter bliver i dag klemt mellem det konventionelle og komplementære system, siger LVS.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Når smerterne bliver for ubærlige, og det tynder ud i mulighederne i den praktiserende læges værktøjskasse, tyer mange patienter til det alternative system i håbet om lindring.

Men hvilke behandlinger har lavest risiko for bivirkninger, og hvor er der størst sandsynlighed for effekt?

Det er blandt andet det, et videnscenter om alternativ behandling skal undersøge, hvis et nyt forslag fra Gigtforeningen bliver ført ud i livet. Forslaget bakkes op af Lægevidenskabelige Selskaber (LVS) og underselskabet Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM).

Mange bliver ikke tilstrækkeligt hjulpet i det traditionelle system

Det kan nemlig være svært at blive klog på effekter og bivirkninger af alternativ behandling og medicin, netop fordi det er kendetegnet ved, at der ikke kan føres solid evidens for, om det har effekt eller ej. Og det resulterer i en frustration, som både rammer patienten og den læge, som er sat i verden for at hjælpe patienten ud af smerterne.

»Jeg er mest bekymret for, om de kan tage skade af det, når nu det er så dårligt undersøgt,« siger Anders Beich, formand for DSAM og praktiserende læge.

Alternative behandlingsteknikker som for eksempel massage bekymrer ham ikke i så høj grad, fordi det med hans ord er vanskeligere at forestille sig, at det direkte kan skade folk. Anderledes forholder han sig til alternativ medicin som vitaminer, mineraler og andre kosttilskud.

»Der er vi på gyngende grund. Der findes jo masser af urter, vitaminer og udtræk, der er biologisk aktive, og som kan indvirke på anden medicin. Og det er der ikke særlig godt styr på,« siger Anders Beich.

Halvdelen bruger alternativ medicin

En ny undersøgelse foretaget af Syddansk Universitet for Gigtforeningen viser, at halvdelen af gigtpatienter med enten slidgigt eller rygproblemer har benyttet alternativ medicin- eller behandling inden for det seneste år. Undersøgelsen viser samtidig, at halvdelen af de patienter oplever en effekt af den alternative behandling. Den anden halvdel oplever ikke effekt, mens 1 – 3 procent har negative oplevelser med behandlingen.

Om resultatet siger Gigtforeningens direktør Mette Bryde Lind:

»Det viser, at mange mennesker har så ondt, at de gør alt muligt på egen hånd. Men tallene overrasker mig ikke, for mange bliver ikke tilstrækkeligt hjulpet i det traditionelle system. Og jo mere desperat, man bliver, jo mere er man villig til at prøve.«

Det er et billede, som stemmer overens med Anders Beichs. Han kan godt forstå, at mange smertepatienter kigger mod det alternative i håbet om at komme pinen til livs.

»Det konventionelle sundhedsvæsen har ikke meget at tilbyde smertepatienter længere. Meget af den smertestillende medicin, vi har brugt gennem tiden, får mere og mere lys på sig som potentielt skadelig,« siger han.

Som eksempler nævner han morfinpræparater, der kan være stærkt vanedannende, og nogle gigtmidler, som kan påvirke hjerte og mave samt interagere negativt med anden medicin.

»Alt i alt er der mindre, vi kan tilbyde patienterne,« siger Anders Beich.

Den virkning skal man sandelig ikke ødelægge med sin puritanske lægehat

Derfor er det også vigtigt så vidt muligt at være interesseret, hvis patienterne fortæller om brug af alternativ behandling eller medicin, så længe det ikke potentielt kan skade patienten, siger han:

»Det dummeste, man kan gøre, er at være pessimistisk på patientens vegne, hvis patienten har gang i noget, han synes, hjælper.«

»Vi ved, at placeboeffekten er kæmpestor. Det er den også på konventionelle lægemidler. Den virkning skal man sandelig ikke ødelægge med sin puritanske lægehat - det ville jo være til skade for patienten.«

Videnscenter skal kunne undersøge for bivirkninger

Både spørgsmålet om hvorvidt en given alternativ behandling kan skade patienten, og om der er tegn på effekt af behandlingen, ønsker Gigtforeningen bedre belyst. Derfor foreslår foreningen, at man opretter et nationalt videnscenter om alternativ behandling.

»Vi synes, det store problem er, at der ikke findes noget sted, hvor patienter eller sundhedsprofessionelle kan gå hen og få ordentlig information og rådgivning om alternativ behandling. Det vil sige, at man er overladt til sig selv og let kan blive offer for en masse fikse ideer,« siger Gigtforeningens direktør Mette Bryde Lind.

Anders Beich er positiv over for forslaget:

»Vi vil være meget interesseret i, at nogen systematisk og videnskabeligt afsøger området for bivirkninger og interaktioner især,« siger han.

Gigtforeningen foreslår, at man laver et videnscenter efter norsk forbillede. Her har Nationalt Forskningscenter indenfor Komplementær og Alternativ Medicin (NAFKAM) siden år 2000 formidlet viden til patienter og fagpersoner.

Når man tjener penge på at give en given behandling, kan man ikke samtidig være en uvildig informationskilde til behandling

Også den afgående formand for LVS, Henrik Ullum, er positiv over for den idé.

»Rigtig mange borgere bruger alternativ eller komplementær behandling, og på mange måder er det et ureguleret område, fordi der ikke er solid evidens for, at det virker,« siger han.

Han forklarer, at så længe der ikke er solid evidens for, at en given behandling virker, vil behandlingen ikke være underlagt samme kriterier som konventionel behandling.

»Det gør selvfølgelig, at det altid vil være svært at komme med god retssikkerhed for borgere, som bruger det,« siger Henrik Ullum.

Patienter føler sig fanget mellem to systemer

På den anden side ved vi også ifølge Ullum, at patienter ofte føler sig fanget mellem et offentligt system, som i nogle tilfælde ikke vil tale om alternativ behandling, fordi der mangler tilstrækkelig evidens, og et alternativt system, som nogle gange lover mere, end det kan holde.

»Og hvor skal en patient, som er interesseret i en eller anden given alternativ behandling, så gå hen? Der ville det være godt at have en uafhængig instans at gå til,« siger han.

Han udpeger dermed et andet problem i at finde lødig information om alternativ behandling i dag:

»Problemet er – og det er der ikke noget odiøst i – at alternativ behandling også er et marked. Folk bruger penge på det, og nogle andre tjener penge på det. Og når man tjener penge på at give en given behandling, kan man ikke samtidig være en uvildig informationskilde til behandling.«

»Det er meget svært for folk at finde ud af, hvad der er rigtigt og forkert på internettet. En offentlig institution ville være en mere autoritær afsender.«

Henrik Ullum understreger, at han ikke har indgående kendskab til det norske NAFKAM. Men hans umiddelbare indtryk er, at nordmændene har fat i den lange ende.

Han fremhæver blandt andet, at NAFKAM oplyser patienterne om juridiske forhold og om, at alternative behandlere ikke har samme medicinske uddannelse som i det traditionelle system, og at diagnoser derfor kan være anderledes og med større usikkerhed. Samtidig indeholder NAFKAMs hjemmeside en beskrivelse af den tilgængelige forskning i effekten af en lang række alternative præparater og behandlingsformer.

Kan der ikke være en risiko for, at patienterne ser det som en blåstempling af alternative behandlingsformer, hvis myndighederne leverer information om det?

»Jo, vi har også set eksempler i Danmark, hvor en region lavede et informationsmateriale, der godt kunne læses som en anprisning af visse alternative behandlinger. Så det skal man være meget, meget forsigtig med,« siger Henrik Ullum og tilføjer:

»Men den norske side ser umiddelbart balanceret ud. Jeg tror, de mennesker, der driver det, er interesseret i området og samtidig går op, i at der skal være en balanceret information om det.«

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden