0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Heunicke arbejder hjemmefra - embedsmand er nær kontakt

En af sundhedsministerens embedsmænd er nær kontakt til en coronasmittet. Derfor arbejdes der hjemmefra.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) arbejder hjemmefra de næste dage, da en af hans tætte embedsmænd er nær kontakt til en smittet med coronavirus.

Det skriver ministeren på Facebook.

»Lige en personlig update: Jeg arbejder hjemmefra de næste dage ud fra et sikkerhedshensyn. Det skyldes, at en af mine tætte embedsmænd er nær kontakt til et smittet familiemedlem. Heldigvis kan jeg ligesom mange andre klare meget af arbejdet hjemmefra på skærm og telefon,« skriver Magnus Heunicke på Facebook.

Heunicke melder dog intet om, hvorvidt han selv eller embedsmanden har symptomer på coronavirus.

Han skriver endvidere, at han har et ’særligt hensyn’ at tage under coronakrisen.

»Vi skal undgå smittespredning, og jeg har et særligt hensyn at tage til de kritiske funktioner omkring Sundheds- og Ældreministeriet, regeringen og Folketinget. Jeg arbejder ufortrødent videre, og jeg forventer i første omgang at skulle være hjemme nogle dage, indtil der er vished for, om jeg er nær kontakt til en smittet.«

Mandag er der registreret 452 nye smittetilfælde med coronavirus. Opgørelsen viste også, at der var yderligere seks døde med coronavirus siden søndagens opgørelse.

Magnus Heunicke har selv udtrykt bekymring over coronatallenes udvikling.

Han skrev søndag på Facebook, at den såkaldte positivprocent - andelen af smittede blandt de testede - har været stigende.

Den ligger nu på 1,4 procent.

»Det niveau, vi ser i øjeblikket i forhold til positivprocenten, er det højeste, vi har set længe. Den udvikling bekymrer mig,« skrev Magnus Heunicke.

ritzau

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Forsiden