0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Keld Navntoft/Ritzau Scanpix
Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix

Sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) med sin røde bog fotograferet ved Ældretopmødet 2020.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Heunicke efter ældretopmødet: Der skal være flere muligheder for at bestille tilsyn

To dages ældretopmøde er afsluttet, og Magnus Heunickes (S) notesbog er givetvis fyldt til randen med forslag og anbefalinger fra 10 arbejdsgrupper.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Der skal være flere muligheder for at rekvirere et tilsyn, hvis man som eksempelvis pårørende, beboer eller medarbejder på et plejehjem er bekymret for, om tingene er i orden.

Det er den allervigtigste pointe, som sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) tager med hjem fra det netop afsluttede digitale ældretopmøde.

»Vi er nødt til at lave et langt bedre tilsyn og langt flere muligheder for, at man kan rekvirere et tilsyn. Og det er altså en reform af vores tilsyn, jeg mener. Det er punkt nummer et på min liste,« sagde ministeren, som afsluttende bemærkning på topmødet.

10 grupper fremlagde

Mødet var centreret omkring 10 arbejdsgrupper, som havde til opgave at diskutere forskellige emner indenfor ældresektoren og finde frem til nogle konkrete løsningsforslag og anbefalinger.

Flere af grupperne pointerede behovet for, at måden, der i dag føres tilsyn på, nytænkes, så det i højere grad bliver en lærende og faglig proces fremfor en kontrolinstans, hvis primære formål er at uddele sure smiley’er og dummebøder.

Flere foreslog også, at det burde være muligt decideret at bestille et tilsyn.

Det forslag var direktør i Ældre Sagen Bjarne Hastrup meget begejstret for.

»Jeg tænker på Else og Niels. Tænk hvis nu en pårørende kunne have bestilt et tilsyn for 10 år siden, så var alle de her ting kommet frem, og katastrofen kunne være undgået.«

FOA: Verdens bedste idé

Et andet stort tema på dagen var behovet for et serviceeftersyn af, hvordan ældreplejen helt grundlæggende skal organiseres.

Her blev den hollandske Buurtzorg-model fremhævet igen og igen som et eksempel på, hvordan en organisering med mindre, tværfaglige teams omkring færre borgere samt struktureret inddragelse af civilsamfund med fordel kan anvendes.

»Vi ved, at der i Buurtzorg-modellen er en forventning til civilsamfundet om, at de er bidragsydere. Derfor skal vi også åbne os op mod frivillige og inddrage den ældres netværk, men lade være med at tro, at alle har et netværk,« sagde sygeplejechef i Aalborg Kommune Helen Kæstel, som fremlagde for sin gruppe

Hun foreslog konkret, at man laver forsøg med en form for Buurtzorg-light-model for at teste, hvordan modellen kan implementeres i en dansk kontekst.

Og netop en organisering af ældreplejen omkring mindre teams taler direkte ind i et af FOA’s kardinalpunkter.

»En af de helt afgørende ting, som jeg vil tage med tilbage, det er den her Buurtzorg-model og hele den måde, vi organiserer ældreplejen på. En lille, tværfaglig gruppe organiseret omkring borgeren – det er verdens bedste idé, det bliver jeg nødt til at sige,« lød det fra sektormand i FOA Torben Hollmann.

Ældre Sagen: Indskriv pårørende i serviceloven

Bjarne Hastrup kunne efter dagens topmøde konstatere, at flere af Ældre Sagens mærkesager var blevet vendt og drejet. En visitationsmodel, hvor det er fagligheden, som styrer ydelsen, ikke økonomien i den enkelte kommune. Mulighed for at bestille tilsyn. Fokus på faglig ledelse.

Og ikke mindst omsorg, medmenneskelighed og borgeren i centrum.

»Fremfor alt skal vi styrke relationerne. De tætte relationer mellem beboer, hjemmehjælps-modtager, personale og pårørende. Derfor opfordrer jeg til, at man i loven om social service stiller krav om at inddrage de pårørende og sikrer, at social omsorg er en del af de ydelser, som kommunerne skal levere,« sagde Bjarne Hastrup.

Fem kommentarer fra chatsporet

Topmødet blev afviklet digitalt af hensyn til smitterisikoen, og det kastede en livlig debat af sig i kommentarsporet under live-transmitteringen. Her er fem indspark fra de debatlystne topmødedeltagere:

Tankevækkende at vores system er blevet så komplekst, at der er brug for hjælp til at finde rundt og få den hjælp man har krav på

En visitation, der kun ser ’borgeren’ og ikke de pårørende, er blind på det ene øje

Alzheimerforeningen foreslår en beboer- og pårørendetillidsmand på alle plejehjem

Jette Skive hører ’tid tid tid’. Men der er mange andre vigtige faglige bidrag. Jeg håber, hun også hører dem

Magnus! I går sagde du til DR, at ældreplejen er i ’fundamental krise’! Det er IKKE at tale faget op!

Til slut meddelte Magnus Heunicke, at han indkalder deltagerne til at mødes igen allerede fredag om en uge for at få konkretiseret og nedskrevet de mange forslag fra arbejdsgrupperne.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden