0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Konservative vil bruge fyringer og frit valg til at løfte ældrepleje

Flere penge til ældrepleje sikrer ikke en værdig behandling af ældre, sagde formand Søren Pape Poulsen i sin tale på konservativt landsråd.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

»Som mange andre danskere har jeg også set dokumentaren ’Plejehjemmene bag facaden’, der viste os billeder af, hvordan Else på plejehjemmet Kongsgården i Aarhus blev behandlet. Det er komplet uforståeligt, at man kan behandle andre mennesker på den måde. Jeg køber ikke forklaringen om, at det handler om penge. Det her handler om respekt for mennesker.«

Sådan sagde partiformand Søren Pape Poulsen på Konservatives digitale landsråd i Herning lørdag, hvor han opstillede han lørdag fem punkter, som han mener kan føre til værdig behandling af ældre. Og de handler ikke om flere penge.

Pape fremhævede især frit valg for ældre og markant øget brug af fyringer af uegnede ledere og medarbejdere:

»Lad os sige det, som det er: Der findes fantastisk dygtige ledere og omsorgsfulde medarbejdere. De skal have vores tillid til at gøre deres arbejde. Men der findes også dårlige ledere og dårlige medarbejdere, og de skal væk. Og så skal de kunne fratages retten til at arbejde i et omsorgsfag igen,« sagde Søren Pape Poulsen.

Han pegede på, at plejehjemslederne nogle steder kommer for langt væk fra den omsorg, de skal skabe for ældre:

»En pårørende til en ældre kvinde fortalte mig den anden dag, at den ældre kvinde havde boet fire år på et plejehjem uden at møde plejehjemmets leder. Det er forrykt. Lederen skal jo ses på gangene, være sammen med de ældre og personalet. Være nærværende,« sagde Søren Pape Poulsen.

Op til landsmødet har han præsenteret flere forslag om øget frit valg for de ældre. Konservative ønsker at fordoble klippekortet, der i dag giver ældre mulighed for selv at vælge, hvad de vil bruge en halv time af hjemmehjælperens tid om ugen til.

Samtidig ønsker Konservative flere private friplejehjem, som kan give de offentlige plejehjem konkurrence. I sin tale fremhævede Pape May Bjerre Eiby, der som 34-årig startede sit eget plejehjem Dagmarsminde.

Hun oprettede plejehjemmet i frustration over den behandling hendes svært demente far fik op til hans død.

»Jeg spurgte May, om hun mente, at det med Else på Kongsgården kunne ske igen. Hun svarede: ’Ja, og det skyldes ikke mangel på penge’.«

»Det, der med hendes ord gør ondt på hele plejesektoren og de mennesker, der bor der, er dårlig ledelse. Og uegnede medarbejdere,« sagde Søren Pape Poulsen.

ritzau

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Forsiden