0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Ole Bramsen / Social Sundhed
Foto: Ole Bramsen / Social Sundhed

En brobygger og en borger fra Social Sundhed klar til at holde oplæg om indsatsen ved et arrangement for sundhedsstuderende.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Må jeg gå med dig til lægen?«: 150 frivillige hjælper udsatte borgere med at finde rundt i sundhedsvæsenet

Studerende fra landets sundhedsuddannelser kæmper mod ulighed i sundhed ved at tilbyde at følges med udsatte borgere i sundhedsvæsenet. Det gavner både borgere og studerende, viser ny evaluering.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

På et kick-offmøde for Alliancen mod Ulighed i Sundhed i august gav direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm sit bud på, hvordan sundhedsprofessionelle skal forstå uligheden i sundhed: Vi skal have dem ned i maven, sagde han. Vi skal møde, mærke og forstå de borgere, som er repræsenteret i tal og grafer, som gang på gang fastslår, at der findes ulighed i sundhed i Danmark.

Og lige præcis det med at møde dem, statistikkerne drejer sig om, har græsrodsbevægelsen Social Sundhed arbejdet med siden 2013. I dag har foreningen omkring 150 frivillige studerende fra sundhedsuddannelserne, som tilbyder at hjælpe socialt udsatte borgere med at finde rundt i sundhedsvæsenet ved at følge dem på hospitalet og til praktiserende læge.

»Vi stiller os nysgerrigt ved siden af et menneske, som har svært ved at bruge et af verdens bedste – og i øvrigt gratis – sundhedsvæsener, og så følger vi med og oplever sammen med det menneske, hvorfor det er svært,« forklarer landsformand for Social Sundhed Kristina Louise Bliksted.

»Jeg forstår, at jeg ikke forstår«

Ifølge landsformanden vil mange sundhedspersoner formentlig mene, at de ikke stigmatiserer sårbare borgere, selvom statistikkerne viser noget andet. Det kan ifølge Kristina Louise Bliksted skyldes, at mange sundhedspersoner kommer fra forholdsvist ressourcestærke kår og dermed ikke har erfaring med, hvad det vil sige at være sårbar.

»Derfor siger vi: ’Jeg forstår, at jeg ikke forstår. Og derfor går jeg ud og er sammen med de her mennesker, det handler om, inden jeg tilbyder dem en løsning eller behandling som professionel i fremtiden’,« forklarer Kristina Louise Bliksted.

De giver udtryk for, at de studerende har en forståelse for deres hele liv, deres sårbarhed og den svære situation, de er i og kommer i, når de møder sundhedsvæsenet

Og noget tyder på, at indsatsen virker – både for de studerende og de deltagende borgere, forklarer Claus Vinther Nielsen, som er professor, overlæge og specialist i klinisk socialmedicin og rehabilitering i forsknings- og konsulenthuset Defactum, som netop har evalueret Social Sundhed i et kvalitativt pilotstudie for Center for Praksisnær Rehabiliteringsforskning.

»Rapporten viser med al tydelighed, at både sårbare borgerne, som har brug for hjælp til at møde sundhedsvæsenet, og brobyggerne har glæde af den her indsats,« fortæller han.

Claus Vinther Nielsen uddyber, at borgerne giver udtryk for, at de oplever, at brobyggerne støtter dem i mødet med sundhedsvæsenet.

»De giver udtryk for, at de studerende har en forståelse for deres hele liv, deres sårbarhed og den svære situation, de er i og kommer i, når de møder sundhedsvæsenet, « siger Claus Vinther Nielsen og tilføjer, at borgerne oplever, at sundhedsvæsenet ikke er opmærksomt og inkluderende nok, og at det ikke er i stand til at fastholde kontakten med dem.

Ulighed i mødet med sundhedsvæsenet

En omfattende rapport udgivet af Sundhedsstyrelsen slog for nylig fast, at der er systematisk ulighed i sundhed i Danmark. Lavtuddannede og børn af lavtuddannede har dårligere sundhedstilstand end højtuddannede, lige fra de ligger i deres mors mave.

Samtidig slår rapporten en anden ting fast: At der er ulighed i den måde, borgere møder sundhedsvæsenet. Borgere med kort uddannelse er således vaccineret i lavere grad, de kommer sjældnere til screeninger, de er mindre i kontakt med praktiserende speciallæge, og de har hyppigere forebyggelige indlæggelser end danskere med længere uddannelse. For bare at nævne nogle eksempler.

Dermed cementerer den nye rapport nogle fund, som en rapport fra det daværende SFI pegede på allerede i 2011, og som blev startskuddet til indsatsen Social Sundhed.

Vi spurgte os selv: ’Hvilken del af problemet og dermed løsningen er vi selv’

For ved en såkaldt case-competition blandt universitetsstuderende i 2013 efterspurgte Rådet for Socialt Udsatte på baggrund af SFI-rapporten løsninger, som skulle mindske uligheden i sundhed.

Den dengang statskundskabsstuderende Kristina Louise Bliksted kastede sig sammen med tre andre studerende over opgaven til trods for, at den kunne virke uoverskuelig.

»Der er jo før smidt milliarder efter den problemstilling, og der er lavet store stykker politisk håndværk. Men hvis man bare skal gøre et eller andet, så er det jo at starte med én selv. Vi spurgte os selv: Hvilken del af problemet og dermed løsningen er vi selv,« fortæller Kristina Louise Bliksted.

De fire studerende kom frem til, at kommende sundhedsprofessionelle ville kunne opnå bedre evner til at møde, behandle og forstå sårbare borgere, hvis de ved selvsyn oplever, hvordan sårbare borgere møder og bliver mødt af sundhedsvæsenet. Tanken var, at studerende på sundhedsuddannelserne skulle henvende sig til udsatte borgere og tilbyde at tage med dem til lægen og på sygehuset.

»Må jeg gå med dig til lægen?«

De fire studerendes idé vandt konkurrencen, og grundstenene til Social Sundhed var lagt. Gruppen fik hurtigt samlet 30 studerende ved sundhedsuddannelserne i Aarhus, som gik i gang med at opsøge udsatte borgere via byens sociale væresteder.

»Det var måske lidt klodset at gå ind og spørge folk: ’Må jeg gå med dig til lægen?’ Men derfra opstod der rigtig meget læring i at danne en respektfuld relation og turde kommunikere med folk lige der, hvor de er, og forstå, hvordan man kan hjælpe dem,« fortæller Kristina Louise Bliksted.

Siden tog indsatsen fart med et formelt økonomisk samarbejde med Aarhus Kommune og oprettelse af lokalafdelinger i fem andre studiebyer København, Aalborg, Odense, Fredericia og Midtvest, som dækker over Viborg og Herning. De frivillige studerende hverves hvert år ved studiestart og får en 20 timers grunduddannelse, inden de kommer ud og møder borgerne.

Og Kristina Louise Blikstad oplever, at de studerende i høj grad er optaget af at sætte sig ind i sårbare patienters vilkår.

»De stiller sig ikke tilfredse med det, de lærer på universiteterne, professionshøjskolerne og sosu-skolerne. Derfor går de selv ud og danner sig en forståelse for, hvad det er for nogle patienter, de skal ud og tage imod, og som sundhedsvæsenet lige nu har sværest ved at hjælpe.«

Et wake up-call

Den nye evaluering af Social Sundhed fra Defactum peger som nævnt også på, at det gavner de studerende at være brobyggere.

»Det er virkelig et wake up-call for de studerende. De giver udtryk for, at de kan bruge det fremadrettet i deres kommende praksis,« fortæller professor Claus Vinther Nielsen, som selv har været med til at tilrettelægge medicinuddannelsen i Aarhus gennem flere år.

Han mener, at det er nødvendigt, at de kommende sundhedsprofessionelle allerede i studietiden lærer om, hvad sårbarhed er, og hvordan sårbare mennesker mødes af sundhedsvæsenet.

»De fleste medicinstuderende kommer fra miljøer, hvor det, de møder her, opfattes som ganske teoretisk. For dem overgår virkeligheden fantasien. De har vanskeligt ved at forstå, at mennesker i vores samfund kan have det sådan,« siger han.

Uddannelserne stiller krav og definerer hvilke læger, sygeplejersker, fysioterapeuter og social- og sundhedsassistenter og -hjælpere, de gerne vil have. Vi stiller her et modkrav

Som eksempel på et wake up-call nævner han, at en brobygger i rapporten fortæller om en episode, hvor den læge, som borgeren har en tid hos, udelukkende henvender sig til brobyggeren om borgerens sundhedstilstand i stedet for direkte til borgeren.

»Selv i den her sammenhæng ser man, at to fagpersoner kommer til at tale hen over hovedet på den person, det i virkeligheden drejer sig om, og som brobyggeren skulle tage sig af. Det siger en del om, hvor meget der skal til, for at man bliver en kompetent fagperson i de her situationer,« siger Claus Vinther Nielsen.

Han gør opmærksom på, at der er tale om et pilotstudie, og at effekterne af Social Sundhed bør undersøges nærmere. Men det giver alligevel nogle klare indikationer på, at indsatsen gavner både sårbare borgere og studerende, siger Claus Vinther Nielsen, som mener, at indsatsen bør gøres til en obligatorisk del af sundhedsuddannelserne:

»De studerende bliver jo undervist af fagpersoner, som har deres gang i et sundhedsvæsen, der er ulighedsskabende. Derfor skal man være meget bevidst om, hvordan man uddanner de unge mennesker til at få kompetencer til at forstå, hvordan de skal kommunikere med sårbare mennesker, for at de faktisk får gavn af sundhedstilbuddene.«

Et modkrav til sundhedsuddannelserne

Kristina Louise Bliksted er stolt af den positive evaluering, som Social Sundhed har fået.

»Vi er stolte af, at borgerne ikke føler sig dehumaniseret hos os.«

Hun fortæller, at indsatsen netop skal ses som en reaktion på den blinde plet i uddannelsessystemet, som Claus Vinther Nielsen påpeger.

»Krav kommer ofte oppefra. Uddannelserne stiller krav og definerer hvilke læger, sygeplejersker, fysioterapeuter og social- og sundhedsassistenter og -hjælpere, de gerne vil have. Vi stiller her et modkrav om, hvad for nogle sundhedsprofessionelle, vi ønsker at være. På den måde er Social Sundhed også et signal til uddannelsessektoren om, hvad de sundhedsstuderende gerne vil lære.«

Hun stiller sig umiddelbart positiv overfor ideen om, at frivilligt socialt arbejde kunne blive en obligatorisk del af sundhedsuddannelserne. Men:

»Ser man på rapporten, så er noget af det, der betyder meget for borgerne, at det er en frivillig indsats. At de her unge mennesker stiller op og tilbyder deres hjælp, faglighed og nærvær – ikke fordi de skal, men fordi de gerne vil. Det skal vi tage alvorligt og fastholde,« siger hun.

Vi vil helst ikke stille os op i den kø af aktører, som ikke kan hjælpe de folk, der spørger om hjælp

Men det vil ifølge Kristina Louise Bliksted kunne imødekommes ved ikke at stille for skarpe og formaliserede læringskrav, så frygten for ikke at bestå eksamen ikke kommer til at skygge for det autentiske møde med en sårbar borger.

Hvis Social Sundhed opnåede en stærkere forankring i de større studiebyer, og sundhedsuddannelserne afsatte tid til, at de studerende kunne udføre frivilligt arbejde, ville Social Sundhed også kunne komme tættere på at dække den efterspørgsel, der er efter de sociale brobyggere.

»Vi kunne sagtens hjælpe mange flere, end vi gør i dag. Men vi er meget opmærksomme på, at vi har at gøre med personer, som føler sig svigtet rigtig mange steder af systemet,« siger Kristina Louise Bliksted.

»Så vi vil helst ikke stille os op i den kø af aktører, som ikke kan hjælpe de folk, der spørger om hjælp. Og det kræver, at vi er sikre på, at vi har nok frivillige til at matche efterspørgslen.«

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden

Artiklen er låst – Sådan kommer du videre:
Du er her
Vil du have adgang?
NEJ
JA
Vil du tillade dataindsamling?
NEJ
JA
Køb abonnement

Som abonnent kan du tilpasse hvilken data, der indsamles.

Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Log ind

Læs videre på to måder:

Bliv abonnent
eller

God journalistik er ikke gratis. For at kunne læse denne artikel skal du tillade at dine data bruges til statistik og marketing.

Du kan altid trække dit samtykke tilbage.