0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jacob Ehrbahn
Foto: Jacob Ehrbahn
Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Læger: Vi glemte omsorgen for de første coronapatienter

Alle sejl blev sat til for at klare coronapandemien. Men patientomsorg blev glemt ifølge undersøgelse.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Da coronapandemien ramte i foråret, var der ikke nok fokus på omsorgen for patienterne. De endte med at blive forsømt.

Det viser nogle af erfaringerne fra den første bølge af corona ifølge en ny undersøgelse. Det skriver Kristeligt Dagblad lørdag.

Undersøgelsen bygger på en videnskabelig rundspørge blandt 68 førende internationale eksperter i lindrende behandling, lungemedicin og intensiv behandling skriver avisen.

En af forfatterne til undersøgelsen er overlæge Kristoffer Marså fra enheden for lindrende behandling på Herlev og Gentofte Hospital.

På trods af undersøgelsens resultater understreger han dog også, at det var naturligt, at alle ressourcer i foråret blev sat ind på at redde liv.

»Den psykosociale behandling blev underprioriteret, fordi vi alle sammen blev ramt af en helt ny sygdom og den frygt, som den medførte. Det, man systematisk glemte både herhjemme og mange andre steder i verden, var de mennesker, der blev ramt af covid-19.«

»Problemet er, at vi siden ikke for alvor er kommet i gang med at tale om den lindrende behandling. Jeg har ikke i de år, jeg har arbejdet med palliation (lindrende behandling, red.), set så psykologisk medtagne mennesker som nogle af de covid-patienter, jeg mødte,« siger Kristoffer Marså til Kristeligt Dagblad.

Eksperterne anbefaler, at patienter og pårørende tilbydes støttende samtaler med for eksempel en psykolog. Desuden er det vigtigt, at sundhedspersonale uddannet i palliation inddrages i behandlingen af coronapatienter.

Ingen coronapatienter bør dø alene. Og hospitalspersonale bør uddannes i, hvordan de kan udvise omsorg, selv om de er iført beskyttelsesdragter, skriver avisen på baggrund af undersøgelsen.

Patienter i isolation bør desuden have mulighed for at holde tæt kontakt til de pårørende via computer og besøg, når det er muligt.

Undersøgelsen er bragt i tidsskriftet European Respiratory Journal 2020.

ritzau

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Forsiden

Artiklen er låst – Sådan kommer du videre:
Du er her
Vil du have adgang?
NEJ
JA
Vil du tillade dataindsamling?
NEJ
JA
Køb abonnement

Som abonnent kan du tilpasse hvilken data, der indsamles.

Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Log ind

Læs videre på to måder:

Bliv abonnent
eller

God journalistik er ikke gratis. For at kunne læse denne artikel skal du tillade at dine data bruges til statistik og marketing.

Du kan altid trække dit samtykke tilbage.