0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Patientforening: Ulighed koster tusinder af kræftpatienter livet

11.000 flere ville overleve kræft over fem år, hvis ikke der var ulighed i sundhed, mener Kræftens Bekæmpelse.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Længden af ens uddannelse og uligheden i sundhedsvæsenet kan være afgørende for, hvorvidt man overlever et kræftforløb. Det viser udregninger fra Kræftens Bekæmpelse.

»Over en femårig periode ville mere end 11.000 flere kræftpatienter overleve, hvis alle klarede sig lige så godt som de bedst stillede, det viser vores tal,« siger administrerende direktør Jesper Fisker.

»Det kan vi som velfærdssamfund ikke være bekendt.«

Meldingen kommer, samme dag som Sundhedsstyrelsen har offentliggjort en rapport, der dokumenterer, at uligheden i sundhed er stigende.

Sæt turbo på indsatsen

Kræftens Bekæmpelses direktør roser kortlægningen for at give et solidt fundament for det videre arbejde med at rette op på skævhederne.

»Det er mit håb, at regeringen med den nye rapport under armen vil sætte turbo på indsatsen,« siger han.

»Det kan jo ikke være rigtigt, at det er længden på uddannelsen, størrelsen på pengepungen, og hvor hårdt man evner at slå i bordet, der skal afgøre, om man skal leve eller dø af kræft.«

Sæt ind på forebyggelse

Hjerteforeningen genkender også i høj grad billedet af, at ulighed øger risikoen for at blive ramt og dø af sygdom.

»Desværre viser de nye tal, at der ingen større ændringer er i uligheden i sundhed i de seneste ti år,« siger administrerende direktør i Hjerteforeningen, Anne Kaltoft.

Risikoen for at blive ramt af hjerte-kar-sygdom er 45 procent højere for mænd og 72 procent højere for kvinder, hvis deres højeste uddannelsesniveau er grundskolen, sammenlignet med personer med lang videregående uddannelse.

En vigtig del af løsningen er at sætte stærkere ind med forebyggende tiltag, mener Hjerteforeningen.

Foreningen vurderer, at man i Danmark kan forebygge 80 procent af de 60.000 nye hjerte-kar-tilfælde, der kommer hvert år.

»Så der er rigtig mange af de her nye patienter, vi kunne have hjulpet ved at sætte ind med traditionel forebyggelse,« siger Anne Kaltoft.

Hun peger blandt andet på tiltag, der skal hjælpe folk til at stoppe med at ryge og få gode motions- og kostvaner.

Jesper Fisker opfordrer til, at man sætter bredt ind fra både politisk hold og i civilsamfundet for at bekæmpe uligheden på alle sundhedsområder.

»Og så skal der også gøres noget i sundhedsvæsenet, for den ulighed, der er i samfundet, bliver desværre forstærket, når man kommer ind i sundhedsvæsenet,« siger han.

ritzau

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden