0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Ifølge ernæringsspecialist Kirsten Mikkelsen Ravnbøl er det en sejlivet myte blandt danskerne, at vegetarisk eller vegansk kost skulle være sundere end at følge de officielle kostråd. Arkivfoto. Børnene på billedet har ikke direkte relation til historien.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Veganske familier giver sundhedsplejersker hovedbrud: »Hvis jeg skal sige det forsigtigt, så kan forældrene virke lidt afvisende«

Vegetarisk og vegansk livsstil vinder i stigende grad indpas. Særligt vegansk kost kan være en udfordring for sundhedsplejersker, som bl.a. vejleder småbørnsfamilier om kost. Ernæringsekspert og medforfatter til Sundhedsstyrelsens første materiale til forældre om mad til småbørn giver sine bedste råd.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Klimaet, dyrevelfærd eller sundhed. Årsagerne til at gå over til vegetarisk eller vegansk kost kan være mange, men faktum er, at flere og flere danskere i disse år skifter leverpostejen ud med bønnepostej. Børnefamilier er ingen undtagelse, og det kan give nogle udfordringer, når sundhedsplejersker træder ind over dørtærsklen til familier, som lever vegetarisk og vegansk.

»Mad er næringsstoffer, men det er også følelser og politik. Og det er der, det bliver svært.«

Sådan siger specialist i mad og ernæring til børn Kirsten Mikkelsen Ravnbøl, som netop har holdt oplæg om emnet på sundhedsplejerskernes landskonference.

Man skal jo på den ene side have respekt for forældrenes måde at gøre tingene på, og samtidig har man et ansvar for at gøre noget, når man møder børn, der lider overlast

Her mødte hun flere sundhedsplejersker, som gav udtryk for, at dialogen om kost kan være særligt svær at få hul på i familier, som lever vegansk.

»De kan møde nogle forældre, som har læst rigtig meget på nettet. Hvis jeg skal sige det forsigtigt, så kan forældrene virke lidt afvisende overfor at have en dialog om kost. Det er trist, synes jeg,« siger Kirsten Mikkelsen Ravnbøl, som har et råd til, hvordan man får hul på en dialog med de stålsatte forældre. Mere om det senere.

Kan være i strid med barnets tarv

I Danmark lever flere og flere vegetarisk og vegansk. I 2019 gjaldt det samlet set 2,5 procent af befolkningen, mens det i 2017 var 1,8 procent, der var fuldtidsvegetarer eller -veganere. I 2010 var tallet ikke statistisk målbart. Vegetarer spiser ikke rødt kød, fjerkræ, fisk, kødpålæg eller biprodukter fra slagtning af dyr, mens veganere også udelukker æg, honning og mælkeprodukter fra kosten. Med andre ord spiser vegetarer ikke dyr, mens veganere også udelukker produkter fra dyr.

Men selvom det stadig er et fåtal af danskere, som lever af planter, er det Kirsten Mikkelsen Ravnbøls indtryk, at emnet fylder en del blandt landets sundhedsplejersker. Og det er der ifølge hende en naturlig forklaring på:

»De vil jo gerne yde den bedste rådgivning om børns sundhed. Det er det, de er der for. Og det kan være svært, når man møder nogen, som lever vegansk, fordi det sundhedsmæssigt kan være i strid med små børns tarv,« siger hun.

Uhyggelige udenlandske eksempler

I udlandet findes der tragiske eksempler, hvor småbørn har mistet livet på grund af forældrenes ekstreme kostvaner. Blandt andet døde en syv måneder gammel dreng i Belgien i 2017, efter forældrene udelukkende havde givet ham plantedrik lavet af havre, quinoa, boghvede og ris, da moderen ikke kunne producere brystmælk.

I Florida blev et forældrepar sidste år fængslet, efter deres 18 måneder gamle baby døde af fejlernæring med en diæt bestående udelukkende af frugt og utilstrækkelig brystmælk fra den veganske moder.

Så grelle eksempler findes der ikke i Danmark, og det tilskriver Kirsten Mikkelsen Ravnbøl blandt andet, at både sundhedsplejersker og personale i dagtilbud er gode til at reagere, hvis de møder børn, som ikke trives.

»Man skal jo på den ene side have respekt for forældrenes måde at gøre tingene på, og samtidig har man et ansvar for at gøre noget, når man møder børn, der lider overlast,« siger hun.

Skil politik og sundhed ad

Det bedste, sundhedsplejersken ifølge ernæringseksperten kan gøre, er at skille sundhed fra politik og alene forholde sig til det sundhedsmæssige aspekt.

»Det kan godt være, forældrene af politiske eller etiske årsager synes, det er synd, at man fanger og spiser fisk. Men det er dér, sundhedsplejersken kan være stærk og sige ’ja, men hvis jeg tager udgangspunkt i dit barns sundhed, så er der de og de ernæringsmæssige fordele ved at spise fisk’,« forklarer hun.

Det kræver stor, stor viden at kunne sammensætte en kost til små børn, hvor man henter forskellige proteiner, vitaminer og mineraler udelukkende fra planteriget

Samtidig lægger hun vægt på, at sundhedsplejersker har en relativt sparsom ernæringsmæssig uddannelse, fordi de skal dække mange andre temaer som for eksempel bevægelse, søvn og kognitiv udvikling. Derfor er det vigtigste, sundhedsplejersker ifølge ernæringsspecialisten kan gøre i forhold til kostvejledning, at få forældrenes øjne op for, at vegansk livsstil kan øge risikoen for en række mangeltilstande hos især små børn, som kan have store konsekvenser for deres vækst og kognitive udvikling.

Vegetarisk kost kan nemt være sundt

Selv har Kirsten Mikkelsen Ravnbøl et indgående kendskab til ernæring til småbørn. Hun er uddannet ernærings- og husholdningsøkonom med speciale i human ernæring og er blandt andet medforfatter til Sundhedsstyrelsens og Fødevarestyrelsens udgivelse ’Mad til spædbørn & småbørn – fra skemad til familiemad’, som lagde grunden til afløseren ’Mad til små – fra mælk til familiens mad’ fra 2016.

Ifølge hende skal man først og fremmest skelne mellem vegetarisk og vegansk kost, når det kommer til børns sundhed.

»Hvis vi tager udgangspunkt i Fødevarestyrelsens officielle kostråd, så er basen i rådene vegetarisk. Og for børn i alle aldre er der ikke noget problem i at leve vegetarisk, så længe de spiser varieret og får æg, mælkeprodukter og vegetabilske olier. Dog ville en bonus være, hvis de også spiser fisk efter rådene,« fortæller hun.

Det er en sejlivet myte, at det nødvendigvis er sundere at spise vegetarisk eller vegansk end efter de officielle kostråd

I vegetariske familier skal ammebørn, som ikke får modermælkserstatning, have et tilskud af jerndråber, fordi jern er sværere at optage fra korn og grøntsager end kød og fisk. Og de skal have ekstra fedtstof frem til 2 år, fordi vegetarisk mad er mere mager og fylder mere på tallerkenen. Men ellers kan familien fint klare sig med at spise ud fra de officielle ti kostråd, når bare barnet får forskellige proteiner fra især æg og bælgfrugter, forklarer Kirsten Mikkelsen Ravnbøl.

Vegansk kost er kompliceret

Ifølge Sundhedsstyrelsens retningslinjer må sundhedsplejersker gerne vejlede om kost i familier, som spiser lakto-ovo-vegetarisk (se boks, red.), mens de ifølge styrelsen skal anbefale veganske familier at søge rådgivning hos en autoriseret klinisk diætist. Sundhedsplejersken skal også oplyse forældrene om veganeres risiko for mangel på vitamin B12, og at barnet skal ammes eller have modermælkserstatning i mindst 2 år. Desuden skal de opfordre de veganske familier til at opsøge praktiserende læge, som kan følge barnets vækst og udvikling tæt. Og det giver rigtig god mening, forklarer Kirsten Mikkelsen Ravnbøl.

Ernæringsmæssigt er et barns første to leveår nemlig særligt vigtige, fordi forskellige næringsstoffer, energi, fedtsyrer, vitaminer og mineraler bidrager til barnets udvikling. Da mavesækken hos de mindste kun kan rumme meget lidt ad gangen, kommer barnet let i en mangeltilstand, hvis ikke det får energirig og varieret kost, der opfylder barnets næringsmæssige behov.

Og for mennesker – og særligt småbørn - som ikke indtager æg, kød- og mælkeprodukter er det svært at få de tilstrækkelige mængder af blandt andet forskellige proteiner, vitamin B2, B12, A og D, jod, selen, zink, jern, calcium og n3-fedtsyrer.

»Det kræver stor, stor viden at kunne sammensætte en kost til små børn, hvor man henter forskellige proteiner, vitaminer og mineraler udelukkende fra planteriget, blandt andet fordi de optages knap så godt, som hvis vi fik det fra de animalske produkter,« siger hun og tilføjer, at hun anbefaler familier, som lever vegansk, at gå efter en autoriseret klinisk diætist, fordi diætister med autorisation er forpligtet til at følge de officielle anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen og Fødevarestyrelsen.

En sejlivet myte om sundhed

Selv er hun i sit virke som ernæringsvejleder også stødt på småbørn, som er blevet fejl- og underernæret på grund af strikse eller veganske diæter. Her skal man huske, at forældrene formentlig har været i god tro.

»Nogle forældre tror fejlagtigt, at de gør det ypperste og bedste rent sundhedsmæssigt. Men det er en sejlivet myte, at det nødvendigvis er sundere at spise vegetarisk eller vegansk end efter de officielle kostråd. For de mindste er det alt andet lige nemmest og sundest at følge de officielle kostråd tilpasset barnets alder,« siger hun.

Hun fortæller samtidig, at netop den information får nogle vegetariske og veganske forældre til at spidse ører.

»Nogle er skråsikre, mens andre siger: ’Gud, jeg troede...’ Og i den sidstnævnte gruppe, synes jeg, forældrene er gode til at sige, at så vil de gerne give deres børn lidt kød, fisk, æg eller mælk, fordi de kan se, at det ville være godt for dem.«

Sundhedsplejersker kan ikke give påbud

For den anden gruppe – de forældre, der er stålsatte i troen på, at for eksempel en vegansk diæt er det sundeste for deres barn – er ernæringsvejlederens bedste råd, at sundhedsplejersken får skabt en god dialog om de øvrige ernæringsanbefalinger til de mindste – altså de anbefalinger, de taler med alle forældre om.

»Jeg plejer selv at spørge til, hvad deres barn spiser i dagens mange måltider og hvilke fødevarer, de bruger. Det vækker ofte deres interesse for dialog, og i nogle tilfælde får det dem til at åbne op for en usikkerhed.«

Og netop det kan være et godt udgangspunkt for en dialog mellem familie og sundhedsplejersken om, hvordan man sikrer, at barnet får en tilstrækkeligt sund kost, siger Kirsten Mikkelsen Ravnbøl og slutter:

»Desuden kan sundhedsplejersker jo kun anbefale og rådgive. De kan ikke give påbud. Det er forældrene, som har ansvaret for sine børn, og det klarer de fleste også godt. Men nogle mangler lige at få det konfirmeret hos en klinisk diætist og at tage til læge med deres barn lidt oftere.«

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden