0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Michael Drost-Hansen/Ritzau Scanpix
Foto: Michael Drost-Hansen/Ritzau Scanpix
Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

National koordinator planlægger ikke flere mundbind til Østjylland

Fem østjyske kommuner skal ikke umiddelbart regne med ekstra forsyninger af mundbind fra nationalt lager.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Der er ikke umiddelbart planer om at sende mundbind fra et nationalt lager for værnemidler til fem østjyske kommuner, hvor rejsende nu også skal iføre sig mundbind.

Det er meldingen fra Martin Magelund Rasmussen, centerdirektør på Rigshospitalet og national koordinator for et lager af værnemidler.

»Det skal være behovsbaseret. Vi er meget opmærksomme på, at vi ikke får ødelagt markedet for private aktører«, siger Martin Magelund Rasmussen

Det nationale lager, der blev oprettet ved coronaudbruddets begyndelse i marts, gav i weekenden butikker i Aarhus adgang til at købe op mod fem millioner mundbind.

Det skete efter en genopblussen af smitte i landets næststørste by og påbud om brug af mundbind i busser og tog.

Her var der ifølge koordinatoren en konkret mangelsituation.

»Med Aarhus var der en udtalt mangel på mundbind. Det kunne vi se i form af kø på gaden ved de butikker, der sælger dem. Jeg er ikke vidende om, at vi har samme situation i de fem kommuner, der nu også har et påbud,« siger han.

Det private marked skal dække behov

Men situationen kan ændre sig, understreger han.

»Vi følger det meget tæt, og jeg vil slet ikke afvise, at det kan komme på tale. Men vi insisterer også på, at det på den lange bane er det private marked, der skal dække det her behov,« siger Martin Magelund Rasmussen.

Det nationale lager råder over 70 millioner mundbind, som først og fremmest er reserveret til sundhedsvæsenet.

Derudover er der indkøbt 20 millioner mundbind, der skal dække huller i markedet og eksempelvis kan sælges til butikker i en mangelsituation.

Onsdag mødes en gruppe fagpersoner fra blandt andet kommuner, regioner, Lægemiddelstyrelsen og National Operativ Stab (NOST) for at drøfte situationen.

De fem kommuner, der i lighed med Aarhus nu også har påbud om mundbind i den kollektive trafik, er Silkeborg, Favrskov, Skanderborg, Odder og Horsens.

ritzau

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden