0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Ladefoged Joachim/Ritzau Scanpix
Foto: Ladefoged Joachim/Ritzau Scanpix
Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Mobilt testcenter åbner i Gellerup efter stigende smittetal

Aarhus er den seneste tid ramt af flere coronatilfælde. Sidste uge havde tre ud af fire somalisk herkomst.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Den seneste tid er flere i Aarhus blevet smittet med covid-19.

Derfor vil en mobil testenhed de næste to uger køre rundt i boligområder, der er hårdt ramt. Det oplyser Aarhus Kommune i en meddelelse.

Her vil borgere uden symptomer kunne blive testet, efter at kommunen den seneste tid har været hårdt ramt af virusudbruddet.

Det seneste døgn frem mod onsdag eftermiddag er der registreret 42 nye coronatilfælde i Aarhus. Det er mere end en tredjedel af døgnets 112 nye tilfælde i landet.

Særligt borgere med somalisk baggrund er blevet ramt den seneste tid. I sidste uge havde tre ud af fire smittede i Aarhus somalisk baggrund.

Derfor bliver der - ud over den mobile enhed - nu iværksat flere tiltag rettet mod gruppen.

»Det er vigtigt, at vi gør noget nu, lyder det fra Aarhus’ borgmester,« Jacob Bundsgaard (S) i en separat meddelelse.

Han har onsdag holdt møde med foreningen AarhuSomali, der repræsenterer 13 somaliske foreninger i Aarhus. Den skal være med til at sikre, at informationen når ud til aarhusianere med somalisk baggrund.

Derudover har foreningens to talsmænd, Abdirahman Iidle og Daud Hussein Ahmed, påbegyndt en dialog med alle foreningerne, hvor de er blevet anbefalet at skrue ned for aktiviteterne.

»Vi har alle en interesse i at få kontrol over smitten, og jeg er derfor sikker på, at vores fælles indsats kan gøre en forskel,« siger de i meddelelsen.

Statens Serum Institut (SSI) har slået fast, at der er tale om en ophobning af tilfælde inden for familier i flere forskellige boligområder.

Styrelsen for Patientsikkerhed, der står for smittesporing i Danmark, er fortsat ved at danne sig et fuldt overblik over smittekæderne i Aarhus.

Testenheden vil torsdag og fredag være i Gellerup, inden den fortsætter videre til andre smitteramte boligområder. De nærmere lokationer vil blive offentliggjort torsdag, oplyser kommunen.

Mens symptomfrie borgere kan blive testet i den mobile testenhed, skal personer med symptomer fortsat henvises til en test af egen læge.

ritzau

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden