0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Praktiserende læger: Teenagesamtaler skal forebygge mistrivsel

Unge skal have bedre mulighed for at fortælle, hvis de mistrives, mener PLO, som foreslår særlige samtaler.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Faste samtaler med teenagere ved 14-årsalderen skal forebygge, at unge mistrives psykisk.

Sådan lyder et forslag fra Praktiserende Lægers Organisation (PLO) onsdag i Berlingske.

En rapport fra Børns Vilkår og TrygFonden viste i juni, at op mod hver tredje pige i 9. klasse ofte eller hele tiden føler sig stresset.

Med forslaget er håbet, at man kan skabe en ordning på linje med faste børneundersøgelser, hvor teenagere kan tale om mulige problemer.

»Det skal gøre det lettere for de unge at tage mod til sig og fortælle, når de mistrives,« siger Mireille Lacroix, næstformand i PLO, til Berlingske.

»Hvis vi allerede nu får skabt en relation, kan det være, at flere vil komme tilbage, når det virkelig gælder. På den måde kan vi tage det i opløbet, i stedet for at det udvikler sig.«

Rapporten fra juni viste også, at mange er presset af forventninger og ting, de skal nå i form af lektier, venner, familie og sociale medier.

Dertil kommer, at der i de seneste syv år er sket en fordobling i andelen af børn, der får en psykiatrisk diagnose.

Flere organisationer mener, at grundtanken i idéen er god.

Men de lufter bekymringer i forhold til lægernes psykiatriske faglighed.

Det gælder blandt andet Sind – Landsforeningen for psykisk sundhed.

»Vi kan være bekymrede for, om alle har forudsætningerne til at tage samtalerne om emnet. Selv om vi oplever, at mange læger vil have fokus på det mentale helbred, er det ikke alle, der er lige interesserede i psykiatrien eller ved så meget om det,« siger Knud Kristensen, formand for Sind, til Berlingske.

Imens siger Linda Hardisty Bramsen, formand for Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab, til avisen, at hun frygter en sygeliggørelse af børnene, når de bliver indkaldt til samtaler.

Regionerne forhandler i øjeblikket om forslaget.

ritzau

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden