0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jens Dresling/Ritzau Scanpix
Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kongsgården: Heunicke indkalder til møde efter skjulte optagelser fra plejehjem

En beboer blev udsat for uværdig behandling på plejehjem, siger sundheds- og ældreminister, der indkalder til møde.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Mandag viste Ekstra Bladet klip fra en dokumentar med skjulte optagelser fra Aarhus-plejehjemmet Kongsgården, som TV2 har fået nedlagt fogedforbud mod at vise med henvisning til, at det krænker beboerens privatliv.

Sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) kalder på Instagram billederne for frygtelige og siger, at beboeren udsættes for en ’helt igennem uværdig behandling’.

»Den slags svigt og uværdighed er der ikke nogen undskyldning for,« skriver han i opslaget.

Han indkalder derfor til møde om ældreplejen.

Han vil i samarbejde med Ældre Sagen, Foa, Kommunernes Landsforening (KL) invitere borgere, pårørende, ledere, medarbejdere og andre med viden om ældreplejen i landet med til mødet.

Fokus på bekymringshenvendelser

Sagen om 90-årige plejehjemsbeboer har fået personalemæssige konsekvenser, bekræfter Aarhus Kommune over for ministeren.

For at sikre at lignende ikke sker igen, bliver der indkaldt til møde, skriver ministeren. Målet er at sikre bedre kontakt til familie og pårørende samt mere værdighed i ældreplejen.

Magnus Heunicke vil have Styrelsen for Patientsikkerhed til at oplyse om, at folk kan komme med såkaldte bekymringshenvendelser.

»Det skal sikres, at alle kender til dette redskab, så bekymringer bliver taget seriøst,« skriver han.

At der skal være en værdig ældrepleje, er hyppigt blevet sagt af både politikere og interesseorganisationer. Og siden 2016 har alle kommuner været forpligtet til at formulere en værdighedspolitik.

I 2018 slog Videncenter for værdig ældrepleje under Sundhedsstyrelsen desuden dørene op. Det er finansieret af satspuljen for 2018-2021.

Bekymringshenvendelser kan indberettes til styrelsen, hvis man eksempelvis er bekymret for patientsikkerheden på et behandlingssted, eller man er bekymret over kvaliteten af den hjælp, pleje eller omsorg, som ældre får i en plejeenhed.

De pårørende til plejehjemsbeboeren på videoklippene, som Ekstra Bladet har vist, har flere gange de seneste år forsøgt at råbe myndighederne op uden hjælp. Derfor gik de til TV2, der foretog skjulte optagelser i beboerens stue og soveværelse på plejehjemmet Kongsgården.

Aarhus Kommune fik inden visningen nedlagt et fogedforbud mod, at TV2 måtte vise dokumentaren. Klippene var for krænkende for Else, mente kommunen.

Forbuddet er blevet stadfæstet af landsretten. Men TV2 har kæret til Højesteret.

Inden det er afgjort, har Ekstra Bladet bragt nogle videosekvenser og derefter indgået forlig med TV2 for at have brudt ophavsretsloven ved at bruge deres optagelser.

ritzau / Sofie Bak Thorup

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden