0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Axel Schütt/Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix
Foto: Axel Schütt/Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix
Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Aarhus-rådmand vil ikke anmelde avis for forbudte plejehjems-optagelser

Mandag aften bragte Ekstra Bladet skjulte optagelser fra Aarhusplejehjemmet Kongsgården, som TV2 har forbud mod at vise. Ældrerådmand Jette Skive (DF) vil dog ikke anmelde Ekstra Bladet for at bringe optagelserne. Venstre ønsker nu et eftersyn af ældreplejen.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Der er ikke en politianmeldelse af Ekstra Bladet på vej fra Aarhus Kommunes ældrerådmand, Jette Skive (DF).

Det siger hun, efter at Ekstra Bladet mandag aften har bragt skjulte optagelser fra et aarhusiansk plejehjem, som TV2 havde fået forbud mod at vise.

Optagelserne viser episoder, som eksperter, TV2 og Ekstra Bladet har talt med, betegner som omsorgssvigt og nedværdigende behandling.

Landsretten har forbudt TV2 at bruge optagelserne, da det vurderes, at kvinden ikke er i stand til at give samtykke. Hendes syv børn og barnebarn, der er værge, har dog ønsket, at optagelserne, der er gennemført over 16 dage i efteråret 2019, skulle frem.

Jette Skive fortæller, at hun hele tiden har villet vise klippene frem.

»Men jeg har jo en forpligtelse, som jeg har gentaget mange gange. Den forpligtelse har jeg levet op til,« siger hun.

»Det er ikke ensbetydende med, at jeg ikke gerne ville have vist de her billeder. Det (politianmeldelse, red.) må myndighederne tage sig af. Jeg er ikke jurist, og det er juristeri, det drejer sig om nu. Så det vil jeg simpelthen ikke ind i,« siger rådmanden.

Er der så noget embedsværk i kommunen, som kigger på, om der skal lægges en sag an?

»Jeg går ikke ud fra, at vi gør noget ud af det fra Aarhus Kommune. Det må være en myndighedssag,« siger Jette Skive.

Det var Aarhus Kommune, som fik nedlagt forbuddet - først i byretten og siden i landsretten.

Venstre ønsker 360 graders eftersyn

Formand for Folketingets ældreudvalg Jane Heitmann (V) vil oven på offentliggørelsen af optagelserne have plejesektoren under et 360 graders eftersyn.

»Det har gjort et stort indtryk på mig at se de optagelser. Den måde, som (navn på beboer på plejehjemmet, red.) behandles på, er så uværdig. Det er fuldstændig uacceptabelt,« siger Jane Heitmann.

På baggrund af optagelserne og to andre nylige sager i Aarhus vil Jane Heitmann indkalde sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) i et samråd.

»Der har været en stribe sager, også før Aarhus, og derfor må ministeren på banen. Han skal fortælle, hvordan alle ældre sikres en værdig, kompetent og omsorgsfuld pleje,« siger Jane Heitmann.

De nylige sager fra Aarhus har fået blandt andet Ældre Sagen til at foreslå flere uanmeldte besøg på plejehjem.

»Det er en udmærket idé med flere både anmeldte og uanmeldte besøg,« siger Jane Heitmann.

Men det kan ifølge Heitmann ikke stå alene.

»Der er et brug for et 360 graders eftersyn af hele ældreplejen. Derfor har jeg opfordret ministeren til at indkalde partiernes ordførere til en drøftelse af tilsyn, anmeldte og uanmeldte besøg. Men også af plejepersonalets kompetencer,« siger Jane Heitmann.

Enhedslisten og SF bakker ifølge Altinget op om et 360 graders eftersyn af området.

ritzau / Sofie Bak Thorup

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden