0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Miriam Dalsgaard/Ritzau Scanpix
Foto: Miriam Dalsgaard/Ritzau Scanpix
Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Praktik for sygeplejersker og jordemødre gennemføres trods corona

25.000 studerende på professionsuddannelserne skulle efter planen have været i praktik i foråret 2020.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Studerende, der læser til jordemoder og sygeplejerske, skal så vidt muligt gennemføre deres planlagte praktikperiode i foråret, selv om Danmark er påvirket af coronavirus.

Det har en arbejdsgruppe nedsat af uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) besluttet, oplyser ministeriet i en pressemeddelelse.

25.000 studerende på landets professionsuddannelser er i øjeblikket påvirket af coronaudbruddet, da de skulle have været i praktik i foråret som en del af uddannelsen.

Ifølge ministeren skal de studerende fortsat i praktik, for at de ikke bliver forsinket i deres studier.

»Vi står i en helt ekstraordinær situation, hvor vi er nødt til at finde pragmatiske løsninger, så færrest muligt bliver forsinket i deres uddannelse. Derfor er jeg utroligt glad for, at vi er enige om, at al den praktik, der er mulig, skal afvikles. Også selv om det for nogle bliver et anderledes praktikforløb end planlagt,« siger Ane Halsboe-Jørgensen i meddelelsen.

Ud over Uddannelses- og Forskningsministeriet var regionerne, kommunerne, de studerende og ledelserne på professionshøjskolerne med i gruppen.

Stefan Hermann, der er formand for Danske Professionshøjskoler og rektor på Københavns Professionshøjskole, siger, at de vil gøre, hvad de kan, for at sikre, at de studerende opnår den nødvendige læring.

»Det er selvfølgelig ikke perfekt, men mange af dem vil kunne komme videre i de praktikker, som er planlagt. Ellers vil de have opgaver, når de er hjemsendt fra praktikstedet, og deltage i de studiedage, vi afholder digitalt,« siger han.

Med i beslutningen ligger dog, at det ikke vil være muligt at erstatte de praktikforløb, som er blevet afbrudt i forbindelse med den delvise nedlukning af Danmark.

Her henviser parterne i stedet til, at læringsmålene opnås gennem andre løsninger.

Og det vil kunne lade sig gøre, siger Stefan Hermann og understreger, at det er vigtigt at få de studerende ud, så de kan hjælpe til i daginstitutioner og på hospitaler.

»Vi sender ikke nogen ud, vi ikke kan forsvare. Men det er klart, at vores vilkår for at lave gode uddannelser er væsentligt dårligere, så det er ikke nogen optimal situation. Men jeg er tryg ved det, fordi vi også har et tæt samarbejde med regioner og kommuner,« siger han.

ritzau

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden