0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Fysioterapeuter tilbyder videokonsultationer under corona

Coronasituationen gør det svært at gå til kiropraktor eller fysioterapeut. Nu kommer der videoløsning.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Om få dage er det muligt at komme til behandling hos fysioterapeuter, kiropraktorer og fodterapeuter under coronakrisen.

Det sker sammen med lanceringen af en teknisk løsning for videokonsultation på sundhed.dk, oplyser Danske Regioner.

Ifølge Anders Kühnau (S), der er formand for regionernes Lønnings- og Takstnævn samt regionsrådsformand i Region Midtjylland, er det en god mulighed for at få råd og vejledning, uden at der er smitterisiko.

Han siger, at tiltaget særligt er tiltænkt dem, der har brug for behandling, mens coronakrisen forhindrer borgere i at møde fysisk op.

»Man kan ikke gøre alt over video. Men man kan gøre en del såsom rådgivning, vejledning og øvelser. Hvis alternativet er, at man ikke få behandling, er det her et godt tilbud, vi kan give borgere, der ikke vil vente, fordi de har brug for råd og vejledning for at komme videre i forløbet,« siger Anders Kühnau.

Det er Danske Regioner, som har indgået aftaler med de faglige organisationer Danske Fysioterapeuter, Dansk Kiropraktor Forening og Danske Fodterapeuter.

De nye aftaler indebærer, at regionerne betaler den samme andel i tilskud til behandlingerne, som hvis det var en fysisk konsultation.

Det giver behandlerne bedre mulighed for fortsat at drive deres virksomhed under coronaepidemien.

Men det betyder også, at borgere skal betale fuld pris for videokonsultationerne, siger Anders Kühnau.

»Der er ikke ændret på egenbetalingen i denne aftale. Men den betyder, at borgerne får en mulighed, som de ellers ikke havde fået. Det er så op til borgerne at beslutte, om det er det værd, og har man stort behov, kan man få hjælp via video,« siger han.

Det er allerede muligt at møde psykologen og den praktiserende læge på video.

Danske Regioner vil bruge de digitale erfaringer efter epidemien til at indrette sundhedsvæsenet bedst muligt for patienterne, lyder det.

ritzau

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere: