0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Overblik: Her er de nye retningslinjer for covid-19-test

Onsdag blev muligheden for test ved milde symptomer på Covid-19 udvidet for både frontpersonale og den brede befolkning. Få et overblik over kriterierne.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Sundhedsstyrelsen har åbnet for, at flere kan blive testet for coronavirus ved milde symptomer.

Det meddelte styrelsen onsdag aften.

Med de nye retningslinjer er det blevet lettere at henvise medarbejdere i sundheds- og ældresektoren med milde symptomer til test. Det samme er tilfældet for personer, der bor sammen med nogen i risikogruppen.

I tilfælde med milde symptomer vil der nogle gange være mulighed for, at praktiserende læger kan henvise direkte til test på en regional klinik efter en telefonisk vurdering.

Her er de kriterier, lægerne kan tage udgangspunkt i, når særlige grupper med milde symptomer henvises til test:

  • Hvis en person har nære relationer i særlige risikogrupper, for eksempel hvis man bor med kronisk syge eller personer over 80 år.
  • Hvis patienten vurderes at have vanskeligt ved at følge myndighedernes anbefalinger om selvisolation i hjemmet, for eksempel på grund af sociale problemer så som misbrug eller hjemløshed.
  • Hvis patienten har haft tæt kontakt til en patient med bekræftet Covid-19.
  • Hvis det ’vurderes at være hensigtsmæssigt at kende patientens Covid-19-tilstand’ for at sikre hensigtsmæssige rammer for selvisolation, for eksempel hvis der bor mange i husstanden på et lille areal.
  • Hvis en person ’varetager helt særlige nøglefunktioner i samfundet’, ikke kan erstattes og vil møde på arbejde efter en negativ test. At personen har en nøglefunktion, skal kunne bekræftes af andre, for eksempel en chef.
  • I forbindelse med moderate og svære symptomer henvises generelt også til klinisk vurdering.
  • For blandt andre borgere på institutioner, så som plejeboliger eller bosteder, gælder særlige regler. Her kan alene mistanke om Covid-19 være nok til, at en borger henvises til vurdering og test for Covid-19 via for eksempel egen læge eller en fast tilknyttet læge. Det sker for ’tidligt,at forebygge og opspore muligt udbrud af Covid-19’ på institutioner.

Kilde: Sundhedsstyrelsen.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden