0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Leder af kommunalt akutteam forbereder sig på det værst tænkelige: Det er vigtigt, at vi også har raske kolleger om en måned

Leder af Akutteam Odense Nina Andersen har valgt at ’rationere’ sit personale ved at sende sygeplejersker i en slags præventiv karantæne for også at have ressourcer at trække på om en måned eller to. »På den måde ved jeg, at jeg altid har raskt personale, som jeg kan kalde på arbejde,« siger hun.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

»Vi kan ikke være sikre på, at coronavirussen er nedkæmpet om tre uger, og hvis jeg kører mit personale så hårdt, at det næsten ikke kan se lige ud af øjnene, så er de patienter, vi skal tage os af til den tid, rigtig ilde stedt.«

Nina Andersen er leder af det kommunale akutteam i Odense med ansvaret for 19 udkørende sygeplejersker og en håndfuld ambulancereddere. Hun er en af de mange sundhedsprofessionelle, som for knap tre uger siden fik deres verden vendt på hovedet, da Mette Frederiksen (S) satte Danmark på vågeblus for at bremse coronasmitten. Og som hver dag går på arbejde for at forhindre, at det worst case-scenarie, som i disse dage udspiller sig i Italien, kommer til Danmark.

Når man ser billeder fra Italien og Spanien, bliver man bange

»Når man ser billeder fra Italien og Spanien, bliver man bange. Derfor går vi hele tiden og overvejer, hvordan vi bedst kan forberede os på det værst tænkelige.«

En af de dyrt købte erfaringer fra Italien, som Nina Andersen har hæftet sig ved, er den akutte mangel på personale, som er opstået i kølvandet på coronavirussens hærgen. En mangel, der er blevet voldsomt forstærket af det forhold, at mange italienske sundhedspersoner selv er blevet ofre for coronavirussen.

For at forhindre en fremtidig personalemangel har både regioner og kommuner iværksat en ekstern og intern rekruttering af arbejdskraft. Og i Odense er Nina Andersen gået skridtet videre ved også at rationere sit personale i akutteamet.

»De bliver ikke sendt i karantæne, fordi det må jeg ikke. Men de er sendt præventivt hjem med sigte på at holde sig raske og stå standby.«

I praksis har det betydet, at Nina Andersen siden nedlukningen af landet har haft tre-fire sygeplejersker sendt hjem ad gangen i en form for rotationsordning.

»På den måde ved jeg, at jeg altid har raskt personale, som jeg kan kalde på arbejde.«

Aktivér reserverne nu

Udover at lede akutteamet har Nina Andersen også fået det overordnede sundhedsfaglige ansvar for etablering og drift af en række kommunale nødpladser, som kan tage sig af patienter, der er udskrevet til behandling i kommunen før tid fra Odense Universitetshospital. Akutteamet skal efter etableringen understøtte og delvist bemande pladserne.

Nina Andersens førsteprioritet har i forbindelse med alle corona-forberedelserne været at sikre en stabil drift på længere sigt. Med streg under ’på længere sigt’.

Og netop derfor, er det med at økonomisere og rationere sygeplejerske- og sosu-kompetencerne et kardinalpunkt for Nina Andersen. For ingen ved, hvor længe vi skal trække veksler på det sundhedsfaglige personale – og på et tidspunkt er der ikke mere at trække på.

Hvis vi allerede nu kan uddelegere noget af opgaveløsningen til andre faggrupper, så kan vi sikre en stabil drift

»Det er vigtigt, at vi ikke bruger alle vores sundhedsfaglige ressourcer fra starten, og så ikke har nogle raske kolleger om en måned eller to, hvor behovet kan være lige så presserende.«

Derfor mener hun også, at kommunerne så hurtigt som muligt skal få reserverne i spil. Og her tænker hun i første omgang ikke på de mange tusinde eksternt rekrutterede, men på de personalegrupper, som er hjemsendt eller gået ned i tid i forlængelse af kommunernes lukning af en række borgertilbud såsom aktivitetscentre og genoptræning.

»Hvis vi allerede nu kan uddelegere noget af opgaveløsningen til andre faggrupper, så kan vi sikre en stabil drift, og samtidig bliver de andre faggrupper bedre og bedre til de nye opgaver.«

Fantastisk sammenhold

I Odense har kommunen udpeget syv af kommunens egne fysioterapeuter og ergoterapeuter samt syv ernæringsfaglige medarbejdere med forskellig baggrund, som skal bemande nødpladserne, når de åbner.

De i alt 14 nye, kommunale rekrutter er nu i fuld gang med at blive klædt på til opgaven, hvilket blandt andet indbærer oplæring i kommunens dokumentationssystem, et såkaldt forflytningskursus samt praktisk undervisning i basale plejeopgaver såsom øvre hygiejne og mobilisering.

Samtidig giver det en række udfordringer, når man pludselig rykker en stribe kolleger op med rode og placerer dem i en helt ny virkelighed. Derfor har kommunen valgt at holde en række informationsmøder for det nye hold, der sammen med medarbejdere fra kommunens hjemmepleje og plejecentre skal bemande nødpladserne, fortæller Nina Andersen:

»Det er ikke, fordi de er tvunget ud i at skulle bemande nødpladserne, men det er jo langt fra deres komfortzoner og hverdag. Derfor har vi også en opgave i at oversætte visionerne til dem. Hvad er det, vi beder dem om? Hvad er det vi kræver af dem? Og hvordan understøtter vi dem bedst muligt?«

En anden udfordring ligger gemt mellem paragrafferne i de forskellige faggruppers overenskomster. For de kommunalt ansatte ergo- og fysioterapeuter tilrettelægger under normale omstændigheder selv deres arbejdstid og kan derfor ikke sådan lige umiddelbart tvinges ind i et skiftehold med dag- aften- og nattevagter.

»Jeg vil jo gerne have fysioterapeuter til også at dække aftenvagter og først gå hjem klokken 23, fordi det er der, jeg har brug for, at der er nogen, der kan hjælpe vores borgere i seng på nødpladserne. Det kan godt være en udfordring, fordi man skal have dem til det 100 procent ad frivillighedens vej,« siger Nina Andersen.

Indtil videre har det dog ikke været et problem, påpeger Nina Andersen. Faktisk er hun meget imponeret over det fællesskab og sammenhold på tværs i kommunen, som coronakrisen trods alt også har medført:

»Selv om man har en kandidat i ernæring og idræt, så kan man faktisk godt se sig selv servere mad på et nødplejecenter, fordi det giver mening i en højere sags tjeneste. Det er helt fantastisk.«

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden