0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Personerne på billedet har ingen relation til artiklen. Arkivfoto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Har stort set lukket helt ned: Situationen er kritisk for tandlæger og fysioterapeuter

Myndighederne har sat en stopper for ikke-kritiske behandlinger i hele sundhedsvæsenet, og det rammer dele af praksissektoren hårdt. Forretningsgrundlaget for branchen er forsvundet, lyder det fra fysioterapeuterne.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

I den kommende tid skal sundhedsvæsenet prioritere hårdt mellem kritiske opgaver, der død og pine skal løses, og ikke-kritiske opgaver, der godt kan vente.

Den skarpe prioritering tjener især to formål. For det første skal der frigøres kapacitet til behandlingen af patienter med coronavirus. Det kan eksempelvis ske ved, at personale fra praksissektoren bliver sat til at assistere på sygehusene. For det andet skal det nedbringe risikoen for corona-smitte i forbindelse med aktiviteter i sundhedsvæsenet.

Og det betyder, at mange behandlere er nødt til at lukke helt eller delvist ned i en periode. Politiken Sundhed har undersøgt, hvordan retningslinjerne rammer tre forskellige dele af det nære sundhedsvæsen.

Fysioterapeuter: Vores forretningsgrundlag er væk

De privatpraktiserende fysioterapeuter lukkede deres klinikker for over en uge siden, oplyser Danske Fysioterapeuter.

De godt 1.000 klinikker fastholder dog et nødberedskab, så patienter, der har brug for behandling for at kunne opretholde deres funktionsniveau, fortsat kan få det. Det kan eksempelvis være patienter med et fysisk handicap. En del af disse er dog i risikogruppen for coronavirus, hvorfor der også for disse patienter foretages en konkret afvejning af, om behandlingen bør gennemføres.

I det omfang, der gennemføres behandlinger, anvendes der værnemidler, oplyser Danske Fysioterapeuter. Samtidig er der fokus på hygiejne og afstand. Afstanden giver dog visse udfordringer i et fag, hvor man normalt har en udstrakt grad af berøring.

Jeg vil anslå, at aktivitetsniveauet er i hvert fald 90 procent under det normale

Ifølge Danske Fysioterapeuter har den aktuelle situation betydet, at forretningsgrundlaget for branchen er forsvundet. Derfor er brancheforeningen også stærkt optaget af, at de private fysioterapiklinikker får en kompensation, der sikrer, at der i det hele taget er fysioterapi i praksissektoren, når corona-krisen er overstået.

Tandlæger: Huller i tænderne må vente

Landets 1.800 privatpraktiserende tandlægeklinikker har de seneste par dage sendt de fleste af deres godt 10.000 ansatte hjem, oplyser Tandlægeforeningen.

Enkelte klinikker har lukket helt, men de fleste udfører fortsat kritiske behandlinger. Det kan være behandlinger af patienter, der har smerter. Patienter, der har et akut tandbehandlingsbehov, men er under mistanke om smitte med coronavirus, behandles ikke.

Patienter med et ukompliceret hul i tænderne behandles indtil videre heller ikke.

»Jeg vil anslå, at aktivitetsniveauet er i hvert fald 90 procent under det normale,« siger Susanne Kleist, formand for Tandlægeforeningen.

Mange tandlæger benytter sig af trepartsaftalens mulighed for lønkompensation. Men selv med den aftale, er de privatpraktiserende tandlæger i gevaldige udfordringer.

»De fleste klinikker kører heldigvis med overskud, men vi er langt fra så velpolstrede, som nogen måske forestiller sig. Situationen for de privatpraktiserende tandlæger er meget kritisk,« siger formanden for Tandlægeforeningen.

Praktiserende speciallæger: Det skal nok gå

Landets godt 1.000 praktiserende speciallæger er i fuld gang med at tilpasse sig de nye retningslinjer, der indebærer, at ikke-kritiske opgaver skal aflyses.

»Vi har sat os ind i de nye retningslinjer. Det afhænger af specialet, hvilke konsekvenser det har for aktivitetsniveauet hos de praktiserende speciallæger,« siger Kirsten Ilkjær, formand for Foreningen af Praktiserende Speciallæger.

De praktiserende speciallæger spreder sig over 15 forskellige specialer og tæller blandt andet ørelæger, øjenlæger og psykiatere. Derfor er der også stor forskel på, hvordan de forskellige specialer skal forholde sig. Som i resten af sundhedsvæsenet er det grundlæggende princip, at kritiske opgaver såvidt muligt skal løses, mens ikke-kritiske bør udsættes ellers aflyses.

Eksempelvis betegner Sundhedsstyrelsen psykiatrisk udredning og behandling, akutte infektionstilstande og kræftudredning som kritisk, mens undersøgelser, der ikke er relateret til akut opstået sygdom og skade generelt regnes for ikke-kritisk. I sidste ende vil det dog altid være en konkret klinisk vurdering, hvorvidt en given behandling er kritisk.

Sundhedsstyrelsen forventer, at sondringen mellem kritiske opgaver, der bør opretholdes, og ikke-kritiske opgaver, der bør udskydes, vil være gældende til og med juni måned. Kirsten Ilkjær regner med, at hendes medlemmer godt kan leve med et lavere aktivitetsniveau i den periode.

»Det er svært at sige, hvordan det vil gå, hvis perioden forlænges, men frem til og med juni skal vi nok klare os,« siger formanden for Foreningen af Praktiserende Speciallæger, der tilføjer, at visse ikke-kritiske opgaver kan opretholdes ved hjælp af videokonsultationer.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden