Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Arkivfoto

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Videnscenter for demens: Sådan kan plejehjem tackle restriktioner på besøg

Plejehjem i hele landet lukker i disse dage ned for besøg. Vi har spurgt Nationalt Videnscenter for Demens samt en kommune og et plejehjem, som allerede har indført besøgsforbud, hvordan man bedst muligt driver plejehjem i corona-tider.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

De seneste dage har plejehjem på tværs af Danmark lukket ned for besøg, og inden for kort tid ventes det, at sundhedsministeren udsteder et decideret besøgforbud.

Politiken Sundhed har derfor talt med Videnscenter for Demens og nogle af de kommuner og plejehjem, der allerede har lukket for besøg, hvordan man bedst håndterer den usædvanlige situation.

Pårørende betyder rigtig meget i dementes liv, fordi det er dem, der holder sammen på hele historikken i deres liv

Sygeplejechef i Aalborg Kommune Helen Kæstel er først og fremmest tilfreds med, at besøgsforbuddet er på vej til at blive obligatorisk.

»Det er rettidig omhu. Dem, der ligger på plejehjem, er cirka 83 år og opefter, og grunden til, at de ligger på plejehjem er, at de er svækkede,« siger sygeplejechefen fra Aalborg Kommune, der låste dørene til sine plejehjem i fredags.

Også demensplejehjemmet Dagmarsminde i Græsted lukkede i sidste uge ned for besøg i foreløbig to måneder for at begrænse smittespredning.

»Huset er anderledes, fordi der mangler pårørende, som kommer forbi. Der er en anden stemning og mere stille,« fortæller plejehjemsleder May Bjerre Eiby.

Og sådan vil det formentlig lyde fra flere af landets plejecentre, når der bliver indført landsdækkende indskrænkelser på besøg.

Pårørende betyder meget for beboere

Omkring 80 procent af beboerne på landets plejehjem lever med demens. Og for mennesker med demens kan det være en særlig udfordring at blive socialt afskåret, fortæller uddannelsesleder på Nationalt Videnscenter for Demens Karen Tannebæk:

»Pårørende betyder rigtig meget i dementes liv, fordi det er dem, der holder sammen på hele historikken i deres liv. Familien står for det genkendelige. Så det vil blive svært for nogen at skulle undvære besøg, mens det er mindre svært for andre, som er langt i deres demenssygdom og ikke husker så godt,« forklarer hun.

Hun understreger samtidig, at hun udmærket forstår, at der lukkes ned for besøg på plejehjemmene.

»Det er i forvejen de allermest svækkede, der bor der. Mange har også andre sygdomme end demens. Det er mennesker, der virkelig har brug for hjælp i alle mulige sammenhænge, så det er fornuftigt at skærme dem og personalet mest muligt mod smittefare,« siger hun.

Stor forståelse

I Aalborg Kommune, hvor der har været lukket for besøg siden fredag, oplever man også støtte fra de pårørende:

»Der er en meget, meget stor forståelse fra de pårørende, fordi det udelukkende handler om at passe på vores ældre,« siger sygeplejechef Helen Hæstel.

Men hvad kan personalet på landets plejecentre så gøre for at tackle situationen bedst muligt i den kommende tid, hvor der både vil være mindre personale som følge af nødberedskab og ingen besøgende?

Karen Tannebæk fra Nationalt Videnscenter for Demens håber på, at personalet på landets plejecentre vil prioritere tid til at hjælpe beboerne med at holde kontakten med deres pårørende på en anden måde – for eksempel gennem medier, som giver mulighed for både at høre og se hinanden.

Vi har jo alle sammen svært ved at begribe verden lige nu. Og det er endnu sværere, når man ikke har sine kognitive evner i behold

Den mulighed gør man allerede brug af i Aalborg Kommune, fortæller sygeplejechef Helen Kæstel.

»Vi opfordrer meget til, at man finder andre måder at omgås. At man taler i telefon sammen eller facetimer,« fortæller hun.

Karen Tannebæk fra videnscentret fortæller, at personalet i den sammenhæng har en særlig rolle, hvis beboeren ikke tidligere har haft kontakt med deres pårørende over en skærm.

»Det er vigtigt, at man får observeret, om beboeren er i stand til at forstå situationen. For det kan være med til at skabe mere uro end tryghed hos nogle borgere med demens, at de pludselig ser deres kære på en skærm,« fortæller hun.

Hun understreger desuden, at man også bør have skærpet opmærksomhed på de pårørende:

»I den her tid vil mange pårørende føle sig enormt afskåret og blive utrygge af alt det, der sker. Så der er også en ekstra opgave for personalet i forhold til at få informeret de pårørende om, hvordan det går,« siger hun.

Beroligende stunder kan hjælpe

Men man skal samtidig huske at sætte de pårørende i spil som ressourcer, siger Karen Tannebæk. I samtaler med de pårørende kan man for eksempel spørge ind til, hvilke beroligende aktiviteter de pårørende plejer at lave med beboerne for at skabe tryghed.

»Det kan være, at de plejer at kigge i et bestemt fotoalbum eller lytte til et særligt stykke musik. Den slags beroligende stunder kan personalet forsøge at genskabe i de pårørendes fravær,« forklarer hun.

Desuden kan man tænke i andre tryghedsskabende ressourcer som film, gyngestole, musikpuder og andre hjælpemidler, som kan være med til at skabe tryghed.

»Hvis man har en sød hund derhjemme, kan man også overveje at tage den med på arbejde. Vi ved, at kontakt til dyr skaber tryghed hos mennesker med demens. Men det kræver selvfølgelig at der er taget højde for allergier osv.,« siger hun.

Hvorvidt, personalet bør tale med beboerne om situationen med coronavirus, afhænger helt af den enkeltes tilstand, fortæller Karen Tannebæk.

»Vi har jo alle sammen svært ved at begribe verden lige nu. Og det er endnu sværere, når man ikke har sine kognitive evner i behold, « siger hun og tilføjer:

»Nogle med demens er vant til at følge med i nyhederne og vil have glæde af at tale med personalet om det. Andre vil blive forvirrede og utrygge. Så det er helt individuelt, hvordan man tackler det bedst.«

Hun tilføjer, at personalet netop er uddannet i at læse borgernes behov og træffe beslutninger på deres vegne.

Gode råd om nødvikarer

For øjeblikket opruster kommunerne rundt om i landet deres såkaldte nødberedskab. Det vil sige, at studerende, pensioneret sundhedspersonale og andre frivillige står klar til at tage over, hvis meget kommunalt ansat sundhedspersonale skal holde sig hjemme på grund af mistanke om corona.

Ifølge Karen Tannebæk er det ikke hensigtsmæssigt med store skift i personalet omkring borgere med demens, fordi det vil skabe utryghed. Men hvis vi kommer til en situation, hvor det ikke kan være anderledes, lyder hendes to råd:

  1. Lad så vidt muligt de frivillige stå for sociale aktiviteter og det sundhedsfaglige personale stå for selve plejen. På den måde minimeres risikoen for skader og fejl, og beboerne er ofte vant til at omgås besøgsvenner.
  2. Sørg for, at de nye medarbejdere får grundlæggende viden om demens. Det kan for eksempel ske med det gratis e-learning-materiale ‘ABC demens pleje og omsorg’ udgivet af Videnscenter for Demens.

Den nye bekendtgørelse om restriktioner for besøg på plejecentre og hospitaler forventes at udkomme i løbet af onsdag.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden