0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Ernst Van Norde / Ritzau Scanpix
Foto: Ernst Van Norde / Ritzau Scanpix
Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Flere kommuner lukker ned for besøgende på plejehjem

En stribe kommuner har valgt enten at lukke helt eller delvist ned for besøgende på plejehjem for at beskytte beboerne mod coronavirus.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

»Sygehuse og plejehjem opfordres til at begrænse besøgende med øjeblikkelig virkning. Og det er vigtigt, at alle pårørende respekterer det.«

Sådan lød beskeden fra statminister Mette Frederiksen (S) onsdag aften, da hun præsentede regeringens vidtgående politiske tiltag, der skal inddæmme smitten af coronavirus.

Samtidig meldte Ældre Sagen og Danske Seniorer i dag ud i Altinget, at de mener, at der bør indføres et forbud mod besøg på institutioner, hvor der bor ældre borgere.

Men en stribe plejehjem har allerede taget skridtet og har lukket enten helt eller delvist ned for besøg, for at undgå coronasmitte blandt beboerne.

Forbud i Aarhus og Holstebro

I Aarhus Kommune er der lukket helt for besøgende i mindst 14 dage, skriver Århus Stiftstidende.

Det sker i kølvandet på, at to beboere og en medarbejder på plejehjemmet Hørgården i Risskov ved Aarhus blev smittet med coronavirus. Først blev der lukket for besøgende på Hørgården, og det forbud er nu udvidet til at gælde alle centre i kommunen.

»Pårørende skal blive væk fra plejehjemmene i Aarhus. Plejehjemsbeboere - og ældre, svækkede i eget hjem - er særligt udsatte for coronavirus,« siger Hosea Dutschke, direktør for Sundhed og Omsorg til Århus Stiftstidende.

Samme besked har de pårørende i Holstebro Kommune modtaget torsdag morgen, hvor der blev sat skilte op ved alle plejecentre i kommunen med teksten »ingen besøg i vores center«. Det skriver Folkebladet Lemvig.

»Det sker for at beskytte de ældre beboere, som er særligt sårbare ved coronasmitte. Man skal ikke komme på besøg, hvis det kan undgås, og det er vi nu igang med at kommunikere til de pårørende,« siger Lone Becker, der er direktør for social og sundhed i Holstebro Kommune.

Der kan dog untagelsesvis aftales besøg med lederne på de enkelte centre, oplyser Lone Becker til Folkebladet Lemvig.

Du må komme på besøg, hvis nogen er ved at dø

I Silkeborg har de også indskrænket de pårørendes muligheder for at besøge familiemedlemmer på kommunens plejehjem. Det skriver Tv2 Østjylland.

»Hvis besøget ikke er nødvendigt, skal man ikke komme på plejehjemmet. Men det er klart, at man kan komme på besøg, hvis man har et familiemedlem, der er ved at dø,« siger kommunikationschef for Silkeborg Kommune Hans Mogensen til Tv2 Østjylland.

Samtidig skal besøgende opholde sig i de enkelte stuer og ikke benytte fællesarealerne, lyder det videre fra kommunen.

Hold kontakt via telefon

I det midtfynske opfordres pårørende til at holde kontakten med deres kære via telefonen. Plejehjemmene i Faaborg-Midtfyn Kommune har nemlig i udgangspunktet lukket for besøgende. Det skriver Tv2 Fyn.

Besøg kan dog tillades, hvis omstændighederne er kritiske, men ligesom i Silkeborg vil besøgende blive bedt om at opholde sig i de ældres egne boliger/stuer.

På plejehjemmet Dagmarsminde i Græsted har leder, May Bjerre Eiby, valgt at lukke ned for besøgende i to måneder. Samtidig opfordrer hun alle plejehjem i Danmark til at gøre det samme.

Det fortæller hun i et interview til Kristelig Dagblad.

Vi har ikke fortalt det, for vi ønsker ikke at gøre dem bange eller utrygge

Plejehjemmet Dagmarsminde er kun for demente, og May Bjerre Eiby har derfor ikke fortalt beboerne, at de kan se frem til to måneder uden besøg.

»Vi har ikke fortalt det, for vi ønsker ikke at gøre dem bange eller utrygge. Men det er klart, at hvis de spørger, så vil vi sige det, som det er,« siger hun til Kristelig Dagblad.

Ifølge May Bjerre Eiby er det mest hensigtsmæssige at lukke ned for besøgende, fordi isolation af de enkelte beboere i tilfælde af smitte vil være langt værre for ældre med demeslidelser. De bliver nemlig meget urolige og rastløse, når de er alene, fortæller hun til Kristelig Dagblad.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden