0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hastelov: Myndigheder skal kunne få adgang til folks hjem ved coronamistanke

Myndighederne får adgang til en række vidtgående beføjelser for at få bugt med spredningen af coronavirus.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Artiklen er opdateret 12. marts kl. 12.05

Sundhedsmyndighederne skal uden retskendelse have mulighed for at få adgang til folks bolig eller andre lokaler, hvis der er mistanke om, at de har coronavirus.

Der indføres en solnedgangsklausul, så hastelovforslaget udløber 1. marts 2021. Det fremgår af lovteksten, der blev behandlet i Folketingssalen torsdag formiddag, og som Ritzau har set. Et politisk flertal ventes at stemme for hastelovforslaget senere torsdag.

Her er et overblik over en del af indholdet i regeringens forslag til en hastelov:

Tvangsindlæggelse: Sundheds- og ældreministeren kan påbyde personer, som er smittet med coronavirus, eller som formodes at være smittet med coronavirus, at lade sig undersøge af en læge.

Hvis påbuddet ikke følges, kan den pågældende ved politiets hjælp sendes til en læge til undersøgelse. Om nødvendigt kan den pågældende ved politiets hjælp tvangsindlægges til observation på et sygehus.

For at håndhæve det kan myndigheder uden retskendelse få adgang til den pågældendes bolig.

Mulighed for at forbyde arrangementer og forsamlinger: Sundheds- og ældreministeren kan i forhandling med justitsministeren forbyde afholdelse og deltagelse i større forsamlinger, arrangementer og begivenheder. Det gælder både indendørs, udendørs, offentlige og private arrangementer.

Det kan eksempelvis være generalforsamlinger, idrætsarrangementer, koncerter og lignende.

Forbud mod forsamlinger og arrangementer må dog kun være midlertidige og kun så længe, det er nødvendigt for at inddæmme sygdom.

Mulighed for at lukke offentlige institutioner: Regeringen foreslår at indsætte ny bestemmelse i epidemiloven, som gør det muligt at indføre forbud mod adgangen til offentlige institutioner. Det kan eksempelvis være biblioteker og svømmehaller.

Afspærring af områder: Regeringen foreslår også, at sundheds- og ældreministeren kan påbyde, at der skal ske afspærring af et område, hvor en alment farlig sygdom - som coronavirus - optræder, eller hvor der er risiko for, at den bringes ind.

Sundheds- og ældreministeren fastsætter nærmere regler for afgrænsning af området. Ministeren kan også fastsætte regler om restriktioner for personer, der bor eller opholder sig i området.

Det skal desuden være muligt at fastsætte regler om, at redningsarbejdere, hjemmehjælpere og skraldemænd godt må færdes i området.

Tvangsmæssig vaccination: Hvis udbredelsen af en alment farlig sygdom ikke kan forhindres ved at bruge mindre vidtgående foranstaltninger, skal sundheds- og ældreministeren kunne kræve tvangsmæssig vaccination af ’nærmere bestemte risikogrupper’. Det skal ske efter indstilling fra Sundhedsstyrelsen.

Store dele af Danmark lukket

Statsminister Mette Frederiksen (S) og sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) præsenterede onsdag aften en række tiltag, som lukker store dele af Danmark ned på grund af frygten for spredningen af coronavirus.

Politiet får mulighed for at anvende magt og er den myndighed, der får mulighed for at afgøre, om det er nødvendigt. Der henvises til politilovens paragraf 16, som blandt andet omfatter anvendelse af almindelig fysisk magt.

Private, som for eksempel pensionerede læger og sygeplejersker, skal have lov til at bistå alment sundhedspersonale, da hospitaler ventes at komme under pres, når antallet af smittede stiger.

Sundhedsministeren får efter samtale med justitsministeren mulighed for at forbyde større forsamlinger. I går blev grænsen af statsministeren sat til 100 mennesker.

Tidligere var der en opfordring om at begrænse forsamlinger større end 1.000 mennesker. Det vil blive muligt at søge kompensation for dem, der afholder større begivenheder, men må udsætte eller aflyse.

ritzau

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden