0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Foto: Martin Lehmann/Politiken/Ritzau Scanpix

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Flere end hvert syvende barn får en psykiatrisk diagnose

En forklaring på, at flere børn får diagnoser er, at man er blevet bedre til at spotte dem, mener speciallæge. Bedre Psykiatri vil have politisk handling.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Flere børn og unge får i dag psykiatriske diagnoser. Det viser beregninger fra KL, skriver Jyllands-Posten.

Ifølge beregningerne havde 14,9 procent i 2019 en eller flere psykiatriske diagnoser, inden de var fyldt 18 år. Det svarer til flere end hver syvende unge.

Tallene fra KL viser en stigning sammenlignet med 2012, hvor det gjaldt 11,2 procent af børn og unge.

Søren Dalsgaard, der er professor i psykiatrisk epidemiologi ved Aarhus Universitet og speciallæge i børne- og ungdomspsykiatrien, genkender, at der har været en stigning de senere år.

»Den væsentligste forklaring er for mig at se, at vi er blevet bedre til at spotte de børn, der har brug for hjælp, at det er blevet mindre tabubelagt, og at det er blevet mere almindeligt at tale om, at man har problemer. Og den del synes jeg selvfølgelig er super god og vigtig,« siger han til Ritzau.

Ifølge Jyllands-Posten er de hyppigste diagnoser adhd eller autisme. Dem havde 22.000 børn og unge under 18 år i 2019, hvilket er 6000 flere end i 2012.

Søren Dalsgaard har sammen med kolleger stået bag et studie, der ligesom KL’s beregninger viser, at 15 procent af børn i dag får en psykiatrisk diagnose, inden de fylder 18 år.

Han mener, at der heriblandt kan være tale om børn og unge, der tidligere er blevet overset.

Og det er ofte en stor lettelse for de børn, der får stillet diagnoser.

»Mange børn og unge, som får stillet en psykiatrisk diagnose, oplever det som en lettelse, fordi de får en forklaring på, hvad det er, der foregår, hvorfor jeg har det på denne her måde. Det afhænger lidt af, hvad det er for en diagnose, hvordan de reagerer. Men hos de fleste er det egentlig en lettelse at få en forklaring på, hvad det drejer sig om,« siger Søren Dalsgaard.

Tallet er for stort, siger generalsekretær i Bedre Psykiatri Thorstein Theilgaard.

»Det er dybt bekymrende. Hver syvende under 18 år kommer i psykiatrien. Det er et voldsomt stort tal, og det kalder på politisk handling, så det vil noget,« siger han og fortsætter:

»Vi har brug for at komme dybere ned i, hvad det her handler om. Hvad kan vi gøre noget ved? Det ved vi for lidt om lige nu. Der er brug for at nedsætte en børn- og unge kommission, der kan undersøge det.«

Thorstein Theilgaard vurderer, at den store stigning skyldes en blanding af, at psykiatrien er blevet bedre til at spotte de børn, der har psykiske lidelser, og at der er strukturelle ting i samfundet, der de seneste år har skubbet flere ind i psykiatrien.

»Mange mener, at karakterer og test i skolen påvirker de unge. Det kan godt være, men vi ved det ikke. Men vi ved, at når børnene mistrives, så er vi indledningsvist pivringe til at sætte ind. Man får lov til at gå for længe, og så udvikler det sig. Vi synes, at ambitionen må være at forsøge at knække kurven,« siger han.

ritzau

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Forsiden