0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Finn Frandsen/Politiken/Ritzau Scanpix
Foto: Finn Frandsen/Politiken/Ritzau Scanpix

Arkivfoto: Kraniosakralterapeuten på billedet har ingen relation til artiklen.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I strid med loven: Alternative behandlere flytter ind i kommunale sundhedshuse

Flere kommuner udlejer lokaler i de lokale sundhedshuse til alternative behandlere. Det er en uheldig blåstempling, mener flere kritikere. Og så er det tilmed ulovligt, vurderer ekspert.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Hvad har et par praktiserende læger, en body-sds-behandler, en tankefeltterapeut og Region Sjællands distriktspsykiatri til fælles?

Jo, de har alle sammen en klinik i Faxe Kommunes kommunale sundhedscenter, hvor de bor dør om dør med en lang række andre sundhedsaktører.

Sådan ser virkeligheden ud i en række af de mange kommunale sundhedshuse, der de i senere år er skudt op med deres mix af kommunale, regionale og private sundhedstilbud, der spænder fra det konventionelle til det aldeles alternative.

Minimum fem kommuner har således inviteret alternative behandlere som kraniosakralterapeuter, body-sds-behandlere og afskeds- og tilgivelsesterapeuter ind i de kommunale sundhedshuse, viser Politiken Sundheds research. Og det møder kritik fra flere sider.

»Det undrer mig, at man tager ikke-autoriserede sundhedspersoner ind. I udgangspunktet bør alternative behandlere ikke være til stede i offentlige sundhedshuse. Noget af det er jo decideret fup,« siger Radikales sundhedsordfører, Stinus Lindgreen og tilføjer:

»Man blåstempler noget, der ikke fortjener en blåstempling.«

Opfattes som en blåstempling

Også Lægeforeningens formand, Andreas Rudkjøbing, er bekymret over de alternative behandleres tilstedeværelse i de kommunale sundhedshuse.

»Da kommunerne er offentlige myndigheder, kan det opfattes som en blåstempling, når de lægger hus til alternativ behandling, som der ikke er dokumentation for. Det er et problem,« siger lægeformanden.

Han mener, at kommunerne i udgangspunktet bør nøjes med at invitere autoriserede sundhedspersoner inden for.

»Hvis kommunerne ikke skelner mellem behandling, der er videnskabeligt dokumenteret, og alternativ behandling, risikerer man, at patienterne forledes til at tro, at der ikke er nogen forskel,« siger Andreas Rudkjøbing.

Man blåstempler noget, der ikke fortjener en blåstempling

En af de kommuner, der har lejet lokaler ud til alternative behandlere, er Faxe. I de bygninger, der tidligere rummede Fakse Sygehus, har kommunen således etableret et kommunalt sundhedscenter på 15.000 kvadratmeter, der huser 55 forskellige kommunale, regionale og private aktører, herunder adskillige alternative behandlere.

På gangene blandt praktiserende læger, autoriserede psykologer og en række offentlige sundhedsaktører, har både en body-sds-behandler, en zoneterapeut og en behandler, der tilbyder tankefeltterapi og flere andre alternative behandlingsformer, således fået lov til at leje sig ind.

Borgmester vil ikke være overdommer

Faxes borgmester, John Ive (V), forklarer, at kommunen har ønsket at bruge de mange kvadratmeter i det tidligere sygehus »til nogle fornuftige ting med en sundhedsprofil«:

»Men vi har ikke gjort os til overdommere over, hvad der er rigtigt og forkert.«

Vi har haft et ønske om, at sundhedshuset var så bredt favnende som muligt

Faxe-borgmesteren giver ikke meget for kritikken fra særligt Lægeforeningens formand.

»Det lyder som et partsindlæg fra en, der forsvarer nogle interesser. Der er jo en klassisk konflikt mellem lægevidenskaben og det alternative,« siger borgmester John Ive og fortsætter:

»Jeg har så meget tiltro til mine medborgere, at jeg godt tror, at de kan tage individuel stilling til, om det alternative er noget for dem. Jeg tror ikke, at det har noget som helst at sige, om en alternativ behandler holder til i en bygning, der er ejet af en kommune.«

Ikke desto mindre promoverer kommunen huset som et samlet sundhedscenter med fælles hjemmeside, ens dørskilte osv. Er du ikke bange for, at nogen opfatter det som en form for godkendelse af de alternative behandlere?

»Nej. Jeg tror, at man gør borgerne dummere, end de er. De kan sagtens tage stilling selv.«

Så bredt favnende som muligt

Fra det sydsjællandske til Vestjylland. Her har Ringkøbing Kommune udlejet lokaler i det lokale sundhedshus til en kraniosakralterapeut, der ligger under samme tag som den kommunale kræftrehabilitering, regionens akutklinik, flere praktiserende læger, og en tandlæge.

»Vi har haft et ønske om, at sundhedshuset var så bredt favnende som muligt,« forklarer Ringkøbings borgmester, Hans Østergaard (V), og tilføjer, at der desuden har været flere kvadratmeter til rådighed, end kommunen selv kunne bruge.

Jeg tror nu godt, at folk kan skelne mellem de kommunale tilbud, praktiserende læger og så det andet

Et tredje eksempel finder man i Albertslund Kommune, der promoverer byens offentlige sundhedshus som »et fyrtårn for sundhed«. Det fremgår blandt andet af den kommunale hjemmeside, der fortæller om husets forskelligartede tilbud, og af den fladskærm, der møder de Albertslund-borgere, der passerer igennem husets hovedindgang. En fladskærm, som blandt andet reklamerer for to behandlere, der tilbyder henholdsvis body-sds og gestaltterapi i et behandlerrum, der ligger klos op og ned af en række alment praktiserende læger.

Albertslunds borgmester, Steen Christiansen (S), kalder det »et godt spørgsmål«, om den type aktører hører til i et sundhedsfyrtårn.

»Det handler om udlejning. Punktum. Vi har bygget et sundhedshus, hvor der på et tidspunkt har været for meget kapacitet, og derfor har vi lejet nogle lokaler ud,« siger Albertslunds borgmester.

»Det er ikke noget, vi har forholdt os aktivt til. Men jeg tror nu godt, at folk kan skelne mellem de kommunale tilbud, praktiserende læger og så det andet,« tilføjer han.

I strid med loven

Det står imidlertid ikke kommunerne frit for at leje ud til hvem som helst. Sundhedsloven sætter således visse grænser for, hvilke sundhedsaktører kommunerne må lukke inden for døren. Det fortæller professor i jura ved Aarhus Universitet Helle Bødker Madsen, der har specialiseret sig i sundhedsområdet og står bag lærebogen ‘Sundhedsret’.

»Det er min vurdering, at kommunerne i henhold til Sundhedslovens § 205 b ikke må stille lokaler til rådighed for alternative behandlere,« siger Helle Bødker Madsen og fortsætter:

»Dermed er det min vurdering, at visse kommuners praksis med at udleje lokaler i kommunale sundhedshuse til alternative behandlere er ulovlig.«

Politiken Sundhed har forsøgt at få de danske sundhedsmyndigheder til at svare på, om de deler professor Helle Bødker Madsens vurdering, og hvad de i givet fald vil gøre ved de ulovlige forhold. Det har dog hverken været muligt at få et svar fra Sundhedsstyrelsen, Styrelsen for Patientsikkerhed eller Sundhedsministeriet.

Det er min vurdering, at kommunerne i henhold til Sundhedslovens § 205 b ikke må stille lokaler til rådighed for alternative behandlere

»Det kigger vi straks ind i. Og hvis myndighederne ikke kan svare for nuværende, må vi selv kontakte dem. Viser det sig, at vores udlejning er i strid med loven, retter vi os selvfølgelig efter det,« siger Albertslunds borgmester, Steen Christiansen, til juraprofessorens vurdering.

Tilsvarende meldinger kommer fra Faxes borgmester, der erklærer, at »hvis det er ulovligt, så retter vi os efter det«, og Ringkøbings borgmester, der tilkendegiver, at han »helt sikkert vil tage det op«, hvis myndighederne mener, at kommunens praksis er i strid med lovgivningen på området.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden