0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Peter Hove Olesen/Ritzau Scanpix
Foto: Peter Hove Olesen/Ritzau Scanpix
Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Vi kan nå nye målgrupper«: 10 kommuner har rykket forebyggelse og rehabilitering ud i naturen

Med projektet Sund i Naturen har Friluftsrådet sammen med 10 fokuskommuner udviklet 27 kommunale sundhedsindsatser forankret i naturen. Kommunerne oplever, at projekterne appellerer til målgrupper, som tidligere var svære at få ind i de kommunale sundhedsindsatser.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Hvad har bål og brændehugning med kræftrehabilitering at gøre? En hel del, hvis man spørger i Sundhedscenter Vejle, hvor mænd, som har eller har haft kræft, bliver tilbudt at deltage på kurset Naturkræfter kun for mænd. De kræftramte mænd mødes en gang om ugen i to timer, hvor de laver cirkeltræning, går ture, hugger brænde, laver bålkaffe og udveksler erfaringer om livet med kræft.

Naturkræfter – kun for mænd er bare en af de 27 sundhedsindsatser i 10 kommuner, som har været en del af Friluftsrådets fireårige projekt Sund i Naturen, der netop er afsluttet. Projektet har haft til formål at integrere friluftsliv i kommunale sundhedsindsatser.

»Vi har en tro på, at det er muligt at supplere den medicinske tilgang med en civil tilgang med fokus på natur og friluftsliv. Det handler ikke kun om at blive helbredt for sit stressproblem eller få afhjulpet sin diabetes. Det handler også om at få naturen integreret i hverdagslivet, så den bidrager til ens livskvalitet,« siger Friluftsrådets direktør Jan Ejlsted.

Natur er mere end rekreation

Gennem formidling af viden og erfaring genereret i projektet ønsker Friluftsrådet at inspirere kommuner til at bruge naturen som ramme for forebyggende, rehabiliterende og sundhedsfremmende aktiviteter.

Målgrupperne er mangfoldige, og det samme er naturaktiviteterne i Sund i Naturen. Der er mountainbikehold for hjertepatienter, mindfulness i naturen for stressramte og vildmarkstræning for overvægtige børn.

»Vi håber, at politikerne og befolkningen bliver opmærksomme på, at friluftslivet har betydning for andet end det rekreative. Det har også en mere kontant betydning for folkesundheden,« siger han.

Bålet er en god ting til at få snakken i gang. Det gør, at man taler lidt mere uformelt, end man gør indenfor

Og meget tyder på, at kommunerne har taget den tankegang til sig. I hvert fald har alle 10 deltagende kommuner meddelt, at de vil fortsætte med at kombinere sundhedsindsatser med friluftsliv efter projektperiodens udløb, og 31 kommuner har meldt deres ankomst på Friluftsrådets konference om Sund i Naturen den 23. januar for at søge inspiration til at integrere friluftslivet i de kommunale sundhedsindsatser.

En af fordelene ved at lægge nogle af kommunens sundhedsindsatser i naturen er ifølge Jan Ejlsted, at det appellerer til målgrupper, som kommunerne normalt har svært ved at hverve til sundhedsindsatserne.

Flere kommuner har fortalt, at de har lettere ved at rekruttere mænd til sundhedsindsatser, når de foregår i naturen.

Naturen appellerer til mænd

Det gælder blandt andet i Vejle Kommune med otteugers-tilbuddet Naturkræfter – kun for mænd. Fysioterapeut i Sundhedscenter Vejle Hans Kappelgaard fortæller, at tilbuddet blev udviklet, fordi mange mænd sagde nej tak til de almindelige rehabilieringsforløb i sundhedscenteret.

Tanken med at flytte rehabiliteringsforløbet ud og udelukkende målrette det til mænd er, at der er højere til loftet i naturen, og at samlingspunktet er brændekløvning og bålkaffe fremfor sygdom. På den måde opstår samtalerne om sygdom mere spontant, fortæller Hans Kappelgaard.

Det gælder om at tænke i alternativer, fordi kommunernes sundhedsindsatser i forvejen er en stor belastning for økonomien

»Bålet er en god ting til at få snakken i gang. Det gør, at man taler lidt mere uformelt, end man gør indenfor. I princippet kan de lige så godt fortælle om den bil, de lige har købt. Men det kommer tit til at handle om sygdom, for de vil gerne snakke om det, når det er de rigtige omgivelser og omstændigheder,« siger han.

Hans Kappelgaard tilføjer, at mange mænd, som har deltaget i otteugersforløbet, bagefter takker ja til kommunens traditionelle rehabiliteringskursus eller individuelle samtaler med en psykolog eller sygeplejerske.

Inddragelse af foreningslivet

En tredje mulighed, som Hans Kappelgard i stigende grad benytter sig af, er at sende mændene videre til en lokal forening forankret i friluftslivet, når otteugersforløbet er slut. Det kunne være den lokale biavlerforening eller det lokale lelaug.

»For en del, som har været igennem en kræftsygdom, kan problemstillingerne lige så godt være psykiske eller sociale som fysiske. Så giver det god mening at engagere sig i et socialt fællesskab. Man kan sige, at vi lokker dem ind med fysisk træning, men vores sundhedsbegreb går også på det psykiske og sociale.«

Og det med at inddrage lokale friluftsforeninger er et centralt element i Friluftsrådets projekt Sund i Naturen, fortæller Jan Ejlsted.

Hvis jeg virkelig skal male med den brede pensel, så ser det overordnet ud som om, der er en masse forskellige sundhedsparametre, der bliver positivt påvirket ved friluftsliv

Dels er det med til at sikre, at borgerne ikke bliver sluppet helt, når kommunens sundhedstilbud udløber, dels besidder foreningerne unik viden om den lokale natur, og dels kan det være med til at gøre projekterne økonomisk lette i forhold til traditionelle sundhedsindsatser, fordi de ikke kræver lokaler, og fordi man kan trække på andre kompetencer end almindeligt sundhedspersonale – heriblandt frivillige.

»Det gælder om at tænke i alternativer, fordi kommunernes sundhedsindsatser i forvejen er en stor belastning for økonomien. Så hvis man kan give en god sundhedseffekt på en økonomisk rationel måde, så er man nået rigtig langt,« siger Jan Ejlsted.

Gavner naturen helbreddet?

Men hvordan er det med sundhedseffekten? Ved man, om natur og friluftsliv har en positiv indvirkning på sundheden? Det er noget, videnskabelig assistent Lærke Mygind ved Steno Diabetes Copenhagen, har stor indsigt i.Sammen med kolleger har hun gennemgået omkring 500 videnskabelige studier, som undersøger friluftslivs betydning for folkesundheden.

Hun fortæller, store populationsstudier viser, at adgang til natur blandt andet hænger sammen med reduktioner i dødelighed og risiko for hjertekarsygdomme, og at børn, som er vokset op med adgang til natur, har lavere risiko for at udvikle psykiske sygdomme.

Men ser man ud over landskabet af forskning i friluftsaktiviteters indflydelse på folkesundheden, er det lidt sværere at sige noget entydigt, forklarer hun:

»Hvis jeg skal male med den brede pensel, så ser det overordnet ud som om, der er en masse forskellige sundhedsparametre, der bliver positivt påvirket ved friluftsliv. Men fordi man kan bruge naturen på så mange forskellige måder, og forskningen er af svingende kvalitet, kan man ikke entydigt konkludere, hvad friluftsliv har af betydning for sundheden,« siger hun.

Savner opmærksomhed fra Sundhedsstyrelsen

Friluftsrådet anerkender, at der mangler solid evidens på området og opfordrer Sundhedsstyrelsen til at kigge nærmere på det.

»Sundhedsstyrelsen laver jo forebyggelsespakker, som udgør anbefalinger til kommunerne. Og de pakker har enorm betydning for, hvad der er legitimt at foretage sig i kommunerne. Pt. er natur og friluftsliv ret perifert berørt i forebyggelsespakkerne. Så det ville være hjælpsomt, hvis styrelsen udpegede de friluftstiltag, der virker,« siger Friluftsrådets direktør Jan Ejlsted og tilføjer:

»Men flere og flere cases peger i hvert fald på, at der er et potentiale at hente her.«

På konferencen 23. januar vil Friluftsrådet løfte sløret for et nyt projekt ’Sund i Naturen 2’, der vil blive et samarbejde mellem Friluftsrådet og Sund By-netværket om at engagere 10 kommuner, heraf fem nye, i sundhedsindsatser i naturen med fokus på at udbrede de gode eksempler til andre kommuner.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Forsiden