0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Arkivfoto: Laszlo Balogh/Reuters/Ritzau Scanpix

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Israelsk sundhedsdirektør om at være dansk kæledægge: Israelerne brokker sig altså også over sundhedsvæsenet

Enhver sundhedskonference med respekt for sig selv har for tiden en israeler på plakaten. Praksissektorens konference forleden var ingen undtagelse, og Politiken Sundhed benyttede lejligheden til at spørge en direktør fra Israels største sygekasse om, hvad Danmark kan lære af Israel.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Som det sig hør og bør for en seriøs aktør i debatten om sundhedsvæsenets fremtid, har PLO-formand Christian Freitag netop været en tur i Israel. Det skete i sidste uge, hvor han i forlængelse af juleferien tog med en delegation til Mellemøsten for at studere det vel nok hotteste land i den danske danske sundhedsdebat lige nu.

Her kunne Freitag og hans følge blandt andet høre om, hvordan israelerne ifølge OECD bruger færre penge på sundhed end os og samtidig lever længere. Og de praktiserende lægers interesse for Israel er så stor, at da PLO sammen med Foreningen af Praktiserende Speciallæger, FAPS, i denne uge inviterede til konference om fremtiden for det nære sundhedsvæsen, havde de inviteret en den israelske sundhedsdirektør Navad Shimoni med.

Det israelske sundhedsvæsen er kendetegnet ved et politisk og bevillingsmæssigt fokus på den primære sektor og er domineret af fire sygekasser, der både fungerer som driftsherrer for en del af både det nære og det specialiserede sundhedsvæsen og som en form for quasi-offentlig sundhedsforsikring. Som israeler skal man være medlem af en af de fire sygekasser. Det kan eksempelvis være Clalit, der er den største, som blandt andet driver 15 sygehuse, og hvor Nadav Shimoni fungerer som direktør for forretningsudvikling.

Tre ting, Danmark kan lære af Israel

Politiken Sundhed benyttede lejligheden til at spørge Shimoni, hvad Danmark kan lære af Israel, hvad vi skal være varsomme med at imitere, og om hvordan det er at repræsentere et sundhedsvæsen, der fungerer, som forbillede for en række andre lande.

»Jeg vil forsøge at være forsigtig, for det er et kompliceret spørgsmål,« siger den israelske direktør, da Politiken Sundhed beder ham om at nævne tre ting, Danmark bør kopiere fra det israelske sundhedsvæsen.

»For det første vil jeg anbefale jer at være proaktive frem for reaktive. Det handler om at møde patienten tidligere og have fokus på forebyggelse. For det fører til billigere og mere cost-effektiv behandling.«

»For det andet kan jeg anbefale en øget tilgængelighed,« fortsætter sundhedsdirektøren, der i sit oplæg har berettet om de israelske borgeres direkte og hurtige adgang til en lang række sundhedstilbud, herunder praktiserende speciallæger – endda også på skæve tidspunkter.

»For det tredje vil jeg anbefale jer at gøre patientrejsen enklere. For visse typer af situationer kan det godt betale sig at have dedikerede enheder og tilbud, som borgerne kan henvende sig til direkte uden først at skulle forbi hospitalet eller den praktiserende læge. Forsøg at arbejde med, hvordan man kan sørge for, at patienterne så ofte som muligt tager direkte hen til den del af sundhedsvæsenet, der kan hjælpe dem, i stedet for blot at møde op på hospitalet.«

Er der noget, vi skal holde os fra?

»I skal i hvert fald være opmærksomme på, at der er et trade-off. Når man flytter midler fra den specialiserede til den primære sektor, så vil sygehusene kunne mærke det. Så man skal være forsigtig med, hvor meget man tager fra hospitalerne, for man bliver nødt til at have nogle stødpuder i systemet, så man bør ikke presse det til det yderste. Hvis der for eksempel er en svær influenzasæson, så har det relativt lille israelske hospitalsvæsen svært ved at klare det.«

Sundhedsvæsenet har ikke et godt renommé i Israel

Fundamentet til den nuværende indretning af det israelske sundhedsvæsen er den sundhedslov, landet vedtog i 1995, men det er særligt de seneste fem, måske ti, år, at udlandet har vendt øjnene mod det israelske sundhedsvæsen, vurderer Navad Shimoni.

Som journalist oplever jeg ofte, at folk, jeg møder i sociale sammenhænge, gerne vil benytte lejligheden til at brokke sig til mig over noget ved medierne, som de er utilfredse med, og jeg ved, at mange danske sundhedspersoner har tilsvarende oplevelser med folk i deres omgangskreds, der gerne fortæller om frustrerende oplevelser med sundhedsvæsenet. Men når nu det israelske sundhedsvæsen er så godt, oplever I vel ikke den slags?

»Ja, det gør vi bestemt,« ler Nadav Shimoni.

»Det israelske sundhedsvæsen har ikke et godt renommé i den israelske befolkning, hvilket er lidt pudsigt. Det hænger til dels sammen med, at brokkeri nærmest er nationalsporten i Israel. Men det hjælper heller ikke, at når folk kommer på hospitalet, oplever de ofte patienter ligge på gangene og i det hele taget et hospitalsvæsen, der er overbefolket. Men vi må sige, at vi har udviklet et meget godt sundhedsvæsen. Det er ikke som et femstjernet hotel, men patienterne får generelt en meget fin behandling.«

Så hvad ville folk på gaden i Tel Aviv sige om sundhedsvæsenet, hvis jeg spurgte dem?

»De ville sige, at vores sundhedsvæsen ikke er godt. Virkelig ikke godt. Men jeg tror, at det hænger sammen med, at den brede befolkning ikke forstår, hvordan situationen er i andre lande, som vi sammenligner os med. Men hvis de så bliver konfronteret med andre landes sundhedsvæsener i forbindelse med rejser, så får de det her aha-øjeblik, hvor de indser, at ‘ok, måske er det israelske sundhedsvæsen ikke så dårligt alligevel’.«

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden