0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Patienter håber på mindre ulighed i ny finanslov

Danske Patienter og Danske Regioner håber på mindre ulighed på sundhedsområdet i den kommende finanslov

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Uligheden i sundhedsvæsenet vokser. Derfor er større lighed i sundhedsvæsnet også et centralt emne i de igangværende finanslovsforhandlinger, hvor regeringen og dets støttepartier netop nu blandt andet kigger på rygning.

Ifølge Danske Regioner og paraplyorganisationen Danske Patienter er der god grund til at tage fat på uligheden efter mange års stedmoderlig behandling.

»De bedst uddannede og rigeste har allermest gavn af sundhedsvæsenet. De, der har mest behov, får den dårligste hjælp. Det kan vi simpelthen ikke være bekendt, og det skal vi gøre noget ved,« siger direktør Morten Freil fra Danske Patienter.

Danske Patienter har netop samlet al den eksisterende viden om ulighed i sundhed og fremsat en række anbefalinger på området.

Fakta er, at nyrepatienter på Sjælland venter dobbelt så længe på en ny nyre som patienter i Jylland. Som psykisk syg eller misbruger kan du forvente et liv, der er i snit 22 år kortere end de fleste.

Derudover har sundhedsøkonomer tidligere beregnet, at uligheden koster Danmark mindst 50 milliarder kroner årligt i unødvendige udgifter til sygehusbehandling, dyr medicin, kortere arbejdsliv og tidlig død. Et tal, alle eksperter forventer kun er steget siden da.

»Politikerne ved jo godt, at der er brug for investeringer her og nu. Men gevinsterne kommer først om 10-20 år længe efter deres valgperiode, og det fremmer ikke deres interesse. Vi håber, at den nye regering med støttepartier, som alle har ulighed som hovedfokus, tør lægge sporene til nogle langsigtede planer, som endda vil være en god investering,« siger Morten Freil.

Danske Regioner er på linje med Morten Freil og står i næste uge i spidsen for en stor konference om ulighed.

Håbet er blandt andet, at Folketinget vil støtte op om en folkesundhedslov for at sikre, at forebyggelse tænkes ind overalt i lovgivningen.

»Der skal ske noget nu. Hvis vi ikke drejer på de store knapper nu, hvor der er stor fokus på rygning, overvægt og levevilkår, så går det for alvor den forkerte vej med A- og B-niveau,« siger næstformand i Danske Regioner Ulla Astman.

ritzau

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden