0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Medicinsk cannabis bliver produceret i forskellige steder, som her i den colombianske by Pesca. Foto: Luisa Gonzalez/Reuters/Ritzau Scanpix

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Prominent cannabis-klinik er lukket: »Det har vist sig ikke at være så god en forretning«

Halvandet år efter åbningen er Klaus Riskær Pedersens cannabis-klinik lukket. Klinikken gav underskud, og nu er pengene brugt op, fortæller tilknyttet læge.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Finansmanden Klaus Riskær Pedersens drøm om at lancere en række cannabis-klinikker, der kunne »skabe et nyt niveau i smertebehandling«, er styrtet i grus.

I løbet af sommeren er den eneste klinik i det kuldsejlede cannabis-imperie lukket, og ifølge Politiken Sundheds oplysninger er selskabet bag, Smerteklinikkerne Aps, nu ved at blive likvideret.

Som der står på Smerteklinikkernes hjemmeside:

»Smerteklinikkerne er ophørt med patientbehandling pr. 30 Juni 2019. Såfremt du har akut eller kronisk smerte bør du kontakte egen læge.«

Efterhånden som startkapitalen er blevet brugt op, er vi blevet enige om at lukke ned

En række læger har været involveret i Smerteklinikkerne, blandt andet som investorer i selskabet, der ved lanceringen havde hentet tre millioner kroner i kapital. Det er de penge, der nu er brugt op. Det fortæller Søren Søfelt, der har været læge og, i en kort periode, direktør i Smerteklinikkerne.

»Det har vist sig ikke at være så god en forretning. Efterhånden som startkapitalen er blevet brugt op, er vi blevet enige om at lukke ned,« siger Søren Søfelt til Politiken Sundhed.

Han tilføjer, at der ikke er tale om en konkurs:

»Alle regninger er betalt.«

Ville sælge abonnementer

Klaus Riskær Pedersen præsenterede selv planerne om en række smerteklinikker tilbage i november 2017.

»Der er jo en betragtelig gruppe patienter, som i dag i Danmark allerede benytter cannabis illegalt. Det gælder blandt andet for sclerosepatienter, folk med ptsd, og kol. Store patientgrupper. Her vil vi tilbyde medicinsk cannabis som behandlingsoption,« fortalte han efterfølgende ungdomsmediet Vice.

Planen var at sælge abonnementer til 995 kroner om måneden, som skulle give ret til en månedlig konsultation, inklusive fornyelse af recepten.

Det har imidlertid vist sig sværere end som så at sælge abonnementer til klinikken, der åbnede i februar sidste år, fortæller læge ved Smerteklinikkerne Søren Søfelt.

»I Danmark har man vænnet sig til, at sundhedsydelser var gratis. Samtidig er betalingsviljen og -evnen hos smertepatienter ikke altid lige god,« siger Søren Søfelt.

»Så vi tabte penge på det,« konstaterer han.

Ifølge årsregnskabet for virksomheden endte Smerteklinikkernes første regnskabsår, der løb fra etableringen i 2017 til udgangen af 2018, da også på minus 2,9 millioner kroner.

Slet ikke nok til at løbe rundt

Planen var at etablere fem klinikker på tværs af landet, men Smerteklinikkerne nåede aldrig længere end til en enkelt klinik, der har haft hjemme i Riskær-familiens ejendom på Gl. Strand i København.

»Da det gik bedst, havde vi omkring 40 abonnenter, men det er slet ikke nok til at få det til at løbe rundt, når man skal betale en dyr husleje midt i København, løn, reklamer, elektronisk patientjournal og en masse andre ting,« siger Søren Søfelt.

Da det gik bedst havde vi omkring 40 abonnenter, men det er slet ikke nok til at få det til at løbe rundt

Han tilføjer, at en langtidssygemelding til en medarbejder desuden har givet uforudsete udgifter, ligesom problemer med leveringen af medicinsk cannabis har givet udfordringer.

»Olieprodukterne (med cannabis, red.) har ikke været tilgængelige i Danmark i en længere periode. Så må man nøjes med teprodukter, som langt fra virker lige så godt,« siger Søren Søfelt.

Hovedaktionær i Smerteklinikkerne er Klaus Riskær Pedersens familiefirma Reboot, der ejes af hans tre sønner. Desuden har en række andre investorer, blandt andre flere læger, skudt penge i virksomheden til gengæld for et medejerskab.

Læge Søren Søfelt har dog blot været ansat og har ikke skudt egne penge i projektet.

»Det er jeg meget glad for i dag,« siger han.

Det har ikke været muligt at træffe Klaus Riskær Pedersen. Direktør for Smerteklinikkerne Aps, Brian Icedor Pedersen, har ikke ønsket at udtale sig til denne artikel.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Forsiden