0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Praktiserende læger udskriver mindre antibiotika

De praktiserende læger udskriver færre recepter på antibiotika, men på sygehusene går det den forkerte vej.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

De praktiserende læger er blevet mere tilbageholdende med at udskrive antibiotika til patienterne.

Det viser en ny opgørelse, som Statens Serum Institut og DTU Fødevareinstituttet står bag.

Tallene i den såkaldte Danmap-opgørelse viser, at primærsektoren har reduceret forbruget af antibiotika med 18 procent siden 2011.

»De praktiserende læger har engageret sig meget i at bringe antibiotikaforbruget ned. De har været særligt aktive, siden den nationale handlingsplan for antibiotika blev udarbejdet i løbet af 2016,« siger overlæge Ute Wolff Sönksen, Statens Serum Institut.

Set med lægefaglige briller er det ønskeligt, at forbruget af antibiotika falder.

Det mindsker risikoen for, at bakterier udvikler resistens og ikke – eller kun vanskeligt – lader sig behandle.

Mens de praktiserende læger har holdt igen med receptblokken, ses den modsatte udvikling på sygehusene.

Her er forbruget af antibiotika i den samme periode steget med ni procent.

»Lige nu bekymrer vi os mest over, at forbruget på sygehusene stiger. Vi er især bekymrede over, at forbruget af de kritisk vigtige antibiotika ikke er gået ned,« siger Ute Wolff Sönksen fra SSI.

De kritisk vigtige typer antibiotika – cefalosporiner, fluorkinoloner og carbapenemer – skal så vidt muligt forbeholdes meget syge patienter, eksempelvis med blodforgiftning, og ikke bruges bredt.

Så sygehusene har ifølge Ute Wolff Sönksen fortsat en stor opgave foran sig.

»De skal i højere grad se på, om de kan skifte fra de bredspektrede antibiotika til mere smalspektrede penicilliner. De indebærer mindre risiko for, at bakterierne udvikler resistens,« siger Ute Wolff Sönksen.

Danmap-programmet har siden 1995 overvåget brugen af antibiotika til mennesker og dyr i Danmark.

ritzau

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Forsiden