0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Philip Davali/Ritzau Scanpix
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Regeringen og Danske Regioner præsenterede i dag regionernes budget for 2020.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

1,5 mia. mere: Her er økonomiaftalen med regionerne

Ny taskforce skal styrke rekrutteringen. Få overblik over hele økonomiaftalen mellem regeringen og Danske Regioner her.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Regionerne får 1,5 mia. kr. mere at holde hus for i 2020. Penge der blandt andet skal sikre mere sundhedspersonale allerede til næste år.

Det er resultatet af den aftale om regionernes økonomi i 2020, som regeringen og Danske Regioner onsdag har indgået.

De ekstra midler skal blandt andet bruges til at etablere en fælles taskforce, der skal finde ud af, hvordan der kan rekrutteres mere social- og sunhedspersonale og flere sygeplejersker.

»Vi er i en tid, hvor medarbejderne i sundhedsvæsnet er pressede, medicinpriserne stiger, og der kommer flere patienter, fordi vi bliver ældre. Men pengene er ikke fulgt med, og det er det, der har gjort medarbejderne så presset. Derfor er den her aftale så vigtig. For nu følger pengene med. Vi lægger en solid bund under velfærden. Der kan ansættes flere sygeplejersker allerede fra næste år,« siger sundhedsminister Magnus Heunicke i en pressemeddelelse.

De regionale investeringer på sundhedsområdet omfatter også en styrkelse af lægedækningen ved at uddanne 100 flere læger i almen medicin, hvilket ligger i tråd med Socialdemokratiets tidligere udspil. Som led i aftalen afskaffes det hidtidige omprioriteringsbidrag på det regionale sundhedsområde desuden.

Ny ansvarfordeling for dobbeltdiagnoser

Med aftalen er parterne desuden enige om, at der er behov for at ændre den nuværende ansvarsfordeling mellem regioner og kommuner for personer, der har brug for behandling af både psykiske lidelser og misbrug.

Regeringen vil som led i udarbejdelsen af en 10-års plan for psykiatrien undersøge modeller for en ændret ansvarsfordeling som en af de første prioriteter, fremgår det af aftalen.

»Som socialminister er jeg særligt glad for, at vi som det allerførste går i gang med at sikre en bedre hjælp til mennesker, der både har psykiske lidelser og misbrug. I dag ender de alt for ofte som kastebolde mellem systemerne og dermed uden den hjælp, de har så meget brug for,« siger social- og indenrigsminister Astrid Krag (S).

Overblik: Her er hovedpunkterne i aftalen

  • De samlede regionale udgifter til sundhed og det regionale udviklingsområde løftes med 1,5 mia. kr. i 2020 i forhold til de fastlagte udgiftslofter. Heraf udgør regional udvikling 24 mio. kr. som følge af afviklingen af omprioriteringsbidraget.
  • Omprioriteringsbidraget på sundhedsområdet afvikles samtidig.
  • Der etableres en fælles taskforce, som den kommende tid skal drøfte vejene til realisering af den fælles ambition om at uddanne og ansætte mere social- og sundhedspersonale og flere sygeplejersker, at forbedre arbejdsforholdene, at flere medarbejdere får mulighed for at gå op i tid og sygefravær nedbringes, samt at medarbejdernes kompetencer udnyttes bedst muligt.
  • Regeringen afsætter et driftstilskud på 100 mio. kr. i 2019 til Region Midtjylland til håndtering af ekstraordinære balanceproblemer afledt af indflytning i kvalitetsfondsstøttet sygehusbyggeri.
  • De regionale anlægsudgifter udgør 7,3 mia. kr. i 2020. Der fastsættes et loftsbelagt niveau for anlægsudgifterne (brutto) på 2,5 mia. kr. med tillæg af afløb fra puljer med statsligt projekttilskud. Anlægsniveauet for kvalitetsfondsbyggeri udgør 4,8 mia. kr.
  • Med henblik på at fremme offentligt-privat samarbejde etableres en låne- og deponeringsfritagelsespulje på 400 mio. kr. i 2020.

Kilde: Finansministeriet

Læs hele aftalen her.



  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Forsiden