0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Søndag træder de gratis HPV-vacciner til drenge i kraft

Nu bliver vaccinerne også gratis for drenge.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Efter et længere forløb træder de gratis HPV-vaccinationer til drenge nu i kraft.

Fra på søndag kan alle drenge, der fylder 12 år den 1. juli i år eller derefter, således gå til lægen og få HPV-vaccinen gratis.

At de gratis vacciner til drenge nu endeligt kommer, glæder flere parter.

»Vi er glade for, at vores tilbud om HPV-vaccination nu gælder alle 12-årige børn, drenge og piger. Vi har en vaccine, der giver en god beskyttelse mod både livmoderhalskræft og analkræft – og som samtidig beskytter mod kønsvorter,« siger overlæge Bolette Søborg fra Sundhedsstyrelsen i en pressemeddelelse fra styrelsen.

Glæde i Kræftens Bekæmpelse

Også i Kræftens Bekæmpelse er der glæde at spore.

»Vi er utrolig glade for, at drenge nu også får tilbudt gratis HPV-vaccination ligesom pigerne. For HPV rammer ikke kun piger. Både mænd og kvinder kan få kræft, som skyldes en HPV-infektion,« siger Janne Villemoes Bigaard, overlæge i Kræftens Bekæmpelse, en en pressemeddelelse fra Kræftens Bekæmpelse.

Udover at beskytte drenge mod analkræft og kønsvorter, forventes det, at vaccinen også vil beskytte drenge mod peniskræft og mundsvælgkræft, oplyser Kræftens Bekæmpelse.

Næsten 40.000 piger valgte sidste år at blive vaccineret mod HPV. Det var en rekord-stor stigning på 20 pct. i forhold til året før. Ifølge tal fra Statens Serum Institut er 69 pct. af pigerne fra årgang 2003 – altså de piger, som bliver 16 i år – nu færdigvaccineret. For to år siden gjaldt det kun 28 pct. af pigerne.

»Vi er meget glade for, at stort set alle piger bliver HPV-vaccineret – for vi ved, at det vil betyde langt færre tilfælde af celleforandringer og livmoderhalskræft fremover,« siger Janne Villemoes Bigaard fra Kræftens Bekæmpelse.

Opdateret kampagne

Til sammenligning har norske drenge i 7. klasse fået tilbudt gratis HPV-vaccination siden sommeren 2018, og hele 87 pct. af dem er ifølge Kræftens Bekæmpelse blevet HPV-vaccineret.

I forbindelse med, at drengene nu er en del af det gratis tilbud om HPV-vaccination, bliver Sundhedsstyrelsens informationsindsats om HPV-vaccination tilpasset. Indsatsen hedder nu 'Stop HPV – bliv vaccineret', og den skal bringe information ud til forældre til både piger og drenge om HPV-vaccination og de sygdomme, som det seksuelt overførte virus HPV er skyld i. Indsatsen kører primært på Facebook og på hjemmesiden stophpv.dk, hvor både forældre og sundhedsfaglige kan læse mere.

HPV-vaccinen blev indført i det danske børnevaccinationsprogram i 2009, og siden da har alle piger mellem 12 og 18 år gratis kunnet modtage vaccinen. Siden introduktionen har næsten 700.000 piger og unge kvinder taget imod tilbuddet.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Forsiden