0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Martin Lehmann/Politiken/Ritzau Scanpix
Foto: Martin Lehmann/Politiken/Ritzau Scanpix
Navne
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Knud Aarup ser tilbage: »Det er vel snart ti år siden, og det sidder stadigvæk i kroppen på mig. For fanden altså!«

Helbredshensyn har fået Knud Aarup til at stoppe som landsformand i Bedre Psykiatri før tid. Få forklaringen, og hør om en savnet cola-sammenkomst og den tidligere styrelsesdirektørs største fortrydelse.

Navne
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Knud Aarup er lidt af et paradoks.

Han er mangeårig chef i det offentlige. Embedsmand, paragrafrytter og forvaltningssoldat. Den, der har ført sparekniven, når politiske prioriteringer skulle udmøntes i det konkrete.

Men han er også idealist og har som pårørende til en bonusdatter med adhd konkret erfaring med at stå på den anden side af den kommunale skranke, hvor han har »kæmpet med forskellige myndigheder«, som han selv siger det.

Knud Aarup har både været chef i store og små kommuner, direktør i Socialstyrelsen, og den seneste tid har han så været frivillig landsformand for Bedre Psykiatri. En post, han netop har forladt af hensyn til sit eget helbred. I den anledning ser den tidligere top-embedsmand tilbage på et langt liv som både idealist og politikernes håndlanger.

Handikap-cola-disko

Hvad fortryder du mest?

»Besparelser.«

Svaret kommer uden tøven.

»Noget af det, som har gjort rigtig ondt på mig, er nogle af de besparelser, jeg har lavet som chef.«

Knud Aarup husker specielt en episode, der udspillede sig for cirka ti år siden, da han var social- og arbejdsmarkedsdirektør i Randers Kommune. En episode, som stadig martrer ham i dag. Det handler om et cola-diskotek. Ja, du læste rigtigt.

Hvis man havde deltaget bare en én gang, så ville man sige, ’hold nu kæft, hvor har de det sjovt’

»Hvis man havde deltaget bare en én gang, så ville man sige, ’hold nu kæft, hvor har de det sjovt’. Man kunne virkelig mærke glæden emme i lokalet,« husker han.

Under Knud Aarups forvaltning var en institution for borgere med meget vidtgående handikap. Hver fredag inviterede kommunen til diskotek og koffeinholdig sodavand. Vi taler kørestolsbrugere med et funktionsniveau svarende til et to-tre-fire-årigt barn, og diskoteksgæsterne skulle derfor skubbes rundt på dansegulvet af personalet, hvilket gjorde de festlige arrangementer personaletunge – og dermed dyre – at afholde, fortæller Knud Aarup.

Som så mange gange før skulle der spares i kommunen og specifikt i Knud Aarups forvaltning. Han så sig derfor nødsaget til at lukke det omkostningstunge, ugentlige handikap-disko.

»Det er vel snart ti år siden, og det sidder stadigvæk i kroppen på mig. For fanden altså! Vi er et velfærdssamfund, kan vi ikke lade nogle af dem, som har så store, kognitive udfordringer, få den her lille glæde bare en enkelt gang i løbet af en uge?«

Vi stiller for lave krav

Men hvis kniven skal stikkes ind, er det så ikke bedre, at den føres af en ven, der vil gøre alt for ikke at ramme vitale organer, frem for en fjende?

Jo, den logik er sådan set solid nok, medgiver Knud Aarup og fortæller, at han også har set sig selv som en slags stødpude, der kunne føre de uundgåelige besparelser igennem på den mest skånsomme måde.

Men, siger Knud Aarup, problemet er, at vi i befolkningen stiller alt for lave krav til det specialiserede socialområde og til psykiatrien. Altså accepterer præmissen om, at besparelserne er uundgåelige.

Derfor ser han også frem til den grundige evaluering af det specialiserede socialområde, som socialminister Astrid Krag (S) annoncerede tidligere i år.

»Jeg er bare bekymret for, hvem man sætter til at lave den evaluering.«

Hvorfor?

»Det har i mange år været sådan, at der er to instanser, der næsten ingen interesse har i at vide noget om det sociale område. Den ene er Finansministeriet. Den anden er KL. For jo mere vi ved om mennesker med sociale, psykiske og handikapmæssige udfordringer, jo dyrere bliver det. Og det har gjort, at hele området har fået sådan en stedmoderlig behandling.«

Derfor mener Knud Aarup også, at man bør overveje at flytte området ind under regionerne. På den måde vil man ifølge Knud Aarup bedre kunne sikre, at det er fagligheden, som driver beslutningerne frem i stedet for økonomi og svingende lokalpolitiske luner.

»Min personlige erfaring igennem mange år som socialchef er, at det er enormt svært at forsvare det specialiserede socialområde mod sparerunder og generelle prioriteringer i kommunerne. De mange vinder over de få, og derfor bliver dagtilbud og skoler altid mindre hårdt ramt af sparekniven.«

I det hele taget trænger området i den grad til en meget kærlig hånd. F.eks. tillades der på botilbuds- og anbringelsesområdet et lægmandsvælde, som aldrig ville blive accepteret på det somatiske område, siger Knud Aarup.

Han fortæller om konkrete eksempler, hvor børn, som har været udsat for overgreb, og som kræver en høj specialiseret indsats, anbringes i ’almindelige’ plejefamilier.

Så bliver de sendt med en mekaniker på et vildmarkskursus

»De bliver måske placeret på nogle projekter, der er ledet af nogen, som ikke har en dyt forstand på socialt arbejde. Så bliver de sendt med en mekaniker på et vildmarkskursus.«

»Vi ville aldrig acceptere, at det var en djøffer, der lagde forbindingen på sygehuset.«

Og det er ikke engang billigere, argumenterer Knud Aarup.

»Vi bruger 50 milliarder om året på det her, og det er desværre kun en forsvindende lille gruppe af alle de børn og unge, som har været igennem systemet, der ender med at blive selvforsørgende som voksne.«

Stands ulykken

Du har selv været chef i det system. Endda direktør i Socialstyrelsen. Hvad har I gjort forkert?

»Det, vi grundlæggende har gjort forkert, er, at vi har accepteret, at det her er et område, hvor rigtig meget løses med gode hjerter. Vi har ikke forlangt, at der sættes ind på det tidspunkt, hvor problemerne er lette at løse.«

Hvad betyder det konkret?

»Det første, man lærer til førstehjælpskursus, er: stands ulykken. Og for hele det specialiserede område, der standser vi ikke ulykken.«

I virkeligheden svarer det til, at der slet ikke var nogen forebyggelse eller genoptræning på det somatiske område

Knud Aarup forklarer, at de fleste debutanter, som indskrives i behandlingspsykiatrien, er ude igen efter to år.

»Men der mangler et modtagerapparat til at tage hånd om de unge mennesker ude i kommunerne.«

De unge har ofte ingen uddannelse – mange har end ikke afsluttet folkeskolen – og med tiden udvikler de måske flere komplekse problemer. I sidste instans bliver de måske hjemløse og begynder at selvmedicinere.

»I virkeligheden svarer det til, at der slet ikke var nogen forebyggelse eller genoptræning på det somatiske område,« siger Knud Aarup.

Bruttoficeringen

Hvad er den største forandring på området, som du har været vidne til?

»Det, der har været totalt ødelæggende for socialpolitikken de seneste 25 år, har været, at man begyndte at opfatte den offentlige sektor som en serviceleverandør.«

Nu bliver det lidt langhåret. Men hæng på. I 1994 indførte Poul Nyrup Rasmussens regering en skatteomlægning, der medførte en bruttoficering af alle overførselsindkomster. Det betød, at der nu skulle svares skat af f.eks. bistandshjælpen og folkepensionen, som samtidig blev forhøjet.

Ifølge Knud Aarup hænger bruttoficeringen tæt sammen med vores opfattelse af det offentlige. For når alle betaler skat, bliver det offentlige en leverandør af ydelser, som vi har krav på qua skattebilletten.

»Før bruttoficeringen leverede det offentlige hjælp til selvhjælp. Nu leverer vi serviceydelser. Og det er to meget forskellige måder at se den offentlige sektor på.«

Vi holder altid noget af vores næstes skæbne i vores hænder. Det har vi lært af coronakrisen

Oversat til forvaltningspraksis betyder det ifølge Knud Aarup, at eksempelvis socialrådgiveren nu skal identificere den rigtige ydelse, som kunden i butikken – borgeren – har krav på. Eller måske ikke har krav på. Altså bliver opgaven at matche borger med det billigst mulige produkt inden for lovens rammer.

Og det gør det umuligt at efterleve den allerede tyndslidte parole om at have borgeren i centrum, forklarer Knud Aarup.

»Vi ved, at det, der virkelig batter i sociale sager, er, hvor hurtigt du får skabt en relation. Men det viser sig bare ikke i den måde hvorpå, vi har organiseret vores forvaltninger.«

»Det at udøve myndighed i dag handler mere om at vise nogle magtmidler og vise mistillid til borgerne, end det har at gøre med at finde et fælles fodslag og den side i lovgivningen, som kan give borgerne den støtte og hjælp, der er nødvendig.«

Men det er heldigvis ved at vende, mener Knud Aarup og peger på en af de få gode ting, som coronakrisen har medført. Han parafraserer filosoffen K. E. Løgstrup:

»Vi holder altid noget af vores næstes skæbne i vores hænder. Det er under coronakrisen blevet en fælles erfaring. At vores individuelle adfærd betyder noget for nogle andre end os selv.«

Og måske kan det ny modeord ’samfundssind’ endda udvides til også at gælde de særligt udsatte grupper. For samfundssind og omsorg, der rækker ud over sine egne nærmeste, står i skærende kontrast til de seneste 25 års forvaltningspraksis, mener Knud Aarup.

»Jeg håber, at det her kan være medvirkende til, at vi får revitaliseret indsatsen i forhold til de mennesker, der har særlige behov.«

Styrket kommunal indsats

Okay. Nu får du pennen og mulighed for at skrive både psykiatriplanen og evalueringen af socialområdet. Hvad skal der stå øverst?

»Hvis vi starter med hele det specialiserede socialområde, så er vi nødt til at starte helt forfra i forhold til anbringelse, bosteder og botilbud. Vi taber så mange børn og unge på gulvet, og vi giver ikke dem ikke den rigtige indsats.«

Og den sociale indsats hænger meget tæt sammen med psykiatriplanen, mener Knud Aarup. Det er to sider af den samme mønt. Derfor er hans primære bekymring i forhold til den kommende 10-års-plan for psykiatrien også, at man nedprioriterer den social-psykiatriske indsats i kommunerne.

De vil have det, vi har. De vil have et liv

»De kan poste ligeså mange penge i behandlingspsykiatrien, som de vil, men hvis vi ikke samtidig bygger en meget omfattende social-psykiatrisk indsats op ude i kommunerne, så kan det være lige meget. Folk bliver ikke raske.«

Og i virkeligheden er det meget simpelt, siger Knud Aarup. De borgere, som lever på kanten af samfundet. De udsatte, de udstødte, de psykisk syge. De vil ikke have almisser. De vil ikke have det, vi giver dem, siger Knud Aarup.

»De vil have det, vi har. De vil have et liv. Et liv, hvor man er herre i eget hus, og hvor man helt eller delvist uden støtte fra det offentlige kan bestemme selv.«

Stadig mange gode ideer

Du henviser til dit helbred i pressemeddelelsen om, at du trækker dig som formand for Bedre Psykiatri. Er du syg?

»Nej. Det er jo ikke fordi, jeg er ved at dø. Men jeg skal passe på mit helbred, min vægt og mit hjerte. Og jeg vil ikke ligge på hospitalet om seks år med en blodprop og tænke: ’hvorfor lyttede du ikke til de signaler, som din krop sendte’,« siger Knud Aarup og tilføjer:

»Men formuleringen i pressemeddelelsen var måske lidt uheldig, for der er en del, som har sendt mig venlige hilsener og ønsket god bedring. Men der er vi altså ikke.«

Hvad skal du lave nu?

»Jeg har stadig så mange ideer til, hvordan det her samfund kan blive mere socialt retfærdigt, så det vil jeg skrive om på mit lønkammer i Aarhus. Og så har jeg stadig et par tillidshverv, blandt andet i Røde Kors og Udsatterådet i Aarhus Kommune.«

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden