0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Navne
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Efter 30 år som sundhedsdirektør: Social- og sundhedssektoren er en heksekedel. På den gode måde

Jane Torpegaard har pensioneret bistandsloven og eksekveret strukturreformen. Nu går hun selv på pension, lader skuldrene synke og ser tilbage på mere end 40 år i social- og sundhedssektoren.

Navne
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Da Jane Torpegaard som ganske ung, nyslået myndig fra trange kår var nødt til at søge bistandshjælp, var oplevelsen så forfærdelig og nedværdigende, at hun besluttede sig for at gøre karriere i det offentlige for at ændre systemet indefra. Hun uddannede sig derfor til socialarbejder, men fandt hurtigt ud af, at hun måtte indtage toppen af det kommunale hierarki for at få indflydelse.

1. august i år gik Jane Torpegaard på pension efter mere end 40 år i social- og sundhedssektoren, hvor hun de seneste 30 år bestred posten som social- og sundhedsdirektør. Først 11 år i Greve Kommune. Siden 19 år Gladsaxe. Og nu har hun for første gang i næsten et halvt århundrede ingen planer for fremtiden.

Hvad er den største forandring du har oplevet i din tid som social- og sundhedsdirektør?

»Kommunalreformen i 2007, hvor kommunerne overtog en lang række amtslige institutioner, var en omvæltning uden lige. Men for mig at se var det en kæmpe gevinst for de borgere, der boede på institutionerne, som kom tættere på et lokalsamfund.«

Vi laver behandling i dag – det gjorde vi ikke dengang. Det var et fy-ord

»Generelt har sundhedssektoren været igennem en kæmpe udvikling. Da jeg startede for mange år siden, var sundhed i kommunerne lig med sundhedsplejen og hjemmesygeplejen. Det var det, vi i kommunerne forbandt med sundhed dengang. Siden har vi bygget en helt ny sektor op og ansat en lang række nye fagfolk til blandt andet genoptræning. Folk ligger ikke ret lang tid på sygehusene længere. De kommer ofte i ambulant behandling og så ud til os i kommunerne bagefter. Så vi laver jo behandling i dag – det gjorde vi ikke dengang. Det var et fy-ord. Men det gør vi i dag. Vi har midlertidige pladser og sundhedshuse, og selv om vi ikke kalder dem det, så er de jo små sygehuse.«

Hvad er du mest stolt af?

»Når jeg tænker tilbage, er det, jeg er mest stolt af, at jeg har fungeret. Jeg har fået tingene til at drifte i en svær organisation. Jeg er aldrig blevet gået, men er vokset i systemet og har gjort det godt. Det lyder måske lidt kedeligt, men det er ikke nogen selvfølge i den verden, jeg har færdedes i.«

»Hvis jeg skal fremhæve noget specifikt, er det mine fire år som formand i Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark. Jeg var formand på et tidspunkt, hvor bistandsloven blev forældet, og man skulle formulere en række nye love. Det var der, loven om social service og loven om aktiv socialpolitik blev indført. Her gik man fra, at man ikke helt havde defineret, hvad socialt arbejde egentlig gik ud på, til at det blev vigtigt, at man gjorde alt, hvad man kunne for at få folk i arbejde. Det er jeg stolt af at have haft en stor indflydelse på.«

Hvad er det mærkeligste, du har oplevet?

»Gennem årene har jeg set utallige eksempler på, hvordan mennesker også kan være. Vi havde for eksempel en borger, der havde samlet så mange videobånd, at vedkommende ikke længere kunne være i sin lejlighed. Eller en anden samler, der havde fyldt hjemmet op med alt muligt, hvilket der gik rotter og utøj i, så personen var nødt til at sove med styrthjelm på for ikke at blive bidt i hovedet om natten.«

Det som selvfølgelig har gjort størst indtryk på mig er børnesager. Vold og incest mod børn

»Men det, som har gjort størst indtryk på mig, er børnesager. Vold og incest mod børn. Det er virkelig noget af det, som kan fylde i en verden som min. Og det er også de menneskelige skæbner, der fylder, når jeg lægger hovedet på puden om aftenen.«

Hvad skal der til for at blive en god leder i det offentlige?

»Som leder i det offentlige er det enormt vigtigt, at man har respekt for det politiske system. Mange af mine kolleger er blevet gået i årenes løb – ofte fordi de ikke havde forståelse for, at det er politikerne, der bestemmer, og at målene ikke altid er klare. Det er jo ikke min private virksomhed, hvor det handler om at få størst profit. Man skal kunne trives i et politisk system og lære at gebærde sig i det.«

Har du oplevet at være uenig i en politisk beslutning, som du i kraft af direktør-embedet var nødt til at føre ud i livet?

»Selvfølgelig er der indimellem blevet truffet en politisk beslutning, hvor jeg havde ønsket noget andet. Men jeg tror helt grundlæggende på, at det er demokratiets præmis. Derfor tænkte jeg i situationen; ’det var ikke den beslutning, jeg havde ønsket, men nu er det min opgave at få den gennemført på den måde, som politikerne har ønsket’. Så bliver det lettere at have med at gøre.«

»Men jeg mener også, at det er det, der gør forskellen på, om man er en god eller dårlig chef i det offentlige, og om man overhovedet kan fungere i et politisk system. For kan man ikke tilsidesætte sin egen politiske overbevisning, så kan man ikke leve i det. Er der noget, jeg gennem årene har talt med andre om, så er det præcis det, hvortil mange har sagt ’det kunne vi ikke’.«

Hvad kommer du til at savne?

»Jeg kommer jo til at savne at have indflydelse og være med der, hvor tingene sker. Gøre en forskel, som var det, jeg gerne ville. Og så kommer jeg til at savne alle de mange spændende mennesker, jeg har haft med at gøre. Det er både borgere, medarbejdere og politikere. Det er en heksekedel at være i den sociale sektor, på den gode måde. Der sker noget hele tiden.«

Hvad skal du lave nu?

»Det ved jeg ikke. Og det er meget bevidst. Jeg har nu i 40 år haft mine dage besat med planer, og det hele skulle være struktureret ned til mindste detalje. Nu har jeg simpelthen behov for at lade skuldrene synke ned og finde ud af, hvad jeg har lyst til. Det vil jeg ikke beslutte endnu.«

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden