0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
kiropraktorerne.com
Foto: kiropraktorerne.com
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.sundhedsmonitor@pol.dk


Debat: En overset faggruppe kan bidrage til at løse manglen på speciallæger

Der er mangel på speciallæger med lange og dyre uddannelser – og problemet vil kun stige i fremtiden. Hvorfor ikke gøre en faggruppe med en universitetsuddannelse på kun seks-syv år til en del af løsningen på problemet, spørger klinikejer og kiropraktor Henrik Thorhauge.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Til min frustration kan jeg konstatere, at der i Else Smiths indlæg 26. april om fremtidens dimensioneringsplan ikke stod noget om et af Danmarks billigste specialer. Vi kunne kalde dem ’universitetsuddannede speciallæger’. De er klar til brug efter kun seks-syv år i modsætning til de 10-15 år, det tager at blive speciallæge ved regionerne. De har fokus på et af landets allerstørste sundhedsproblemer, og de udgør kun 0,65 procent af de samlede udgifter ved lægebesøg i Danmark.

Hvorfor ikke bruge nogle af pengene på at forebygge?

De ’speciallæger’, jeg refererer til, er de universitetsuddannede kiropraktorer fra Klinisk Biomekanik på Syddansk Universitet. Udover deres medicinske grunduddannelse specialiseres de i kiropraktiske og fysioterapeutiske behandlingsprincipper. Læg der til deres uddannelse indenfor røntgendiagnostik, som gør dem til en helt særlig ressource.

Én og samme person undersøger, diagnosticerer og behandler patienter med ’ondt i skelettet’. Det er unikt, at alle kompetencer er samlet hos én behandler, og Danmark er det eneste land i Norden, der har en universitetsbaseret kiropraktoruddannelse.

Skeletsmerter og slidgigt er dyrt

Og hvad er det så, de kan? Jo – med baggrund i fysik, fysiologi og menneskelig kontakt udreder de årligt omkring 375.000 patienter med landets største problem: ’Ondt i skelettet’

Man kunne godt have skrevet ’ondt i ryggen’, men det ville forklejne deres uddannelse på samme niveau, som hvis man sagde, at ortopædkirurger kun reparerer hofter og knæ.

Kiropraktorer er ressourcepersoner, som er uddannet med diagnose-ret og -pligt, røntgenfotografering og diagnosestillelse, samt muskoloskeletale kompetencer. Disse kompetencer overstiger andre behandlergrupper – f. eks. fysioterapeuter – den dag de autoriseres. Derudover er der naturligvis krav om, at de skal videreuddanne sig med ret til at specialisere sig indenfor et eller flere områder – f.eks. hovedpine, knæ- eller skuldersmerter. Ondt i ryggen kan de alle som standard.

Kunne man prøve at tænke ud af boksen og måske overveje en anden model til at løse problemerne?

’Ondt i skelettet’ er noget af det, som fylder mest i danskernes hverdag og resultatet bliver til slidgigt for mellem 28 procent (mænd) og 40 procent (kvinder) af de 55- 64-årige danskere – og problemet stiger med alderen.

Det er også en af hovedårsagerne til, at danskere sygemeldes eller spiser smertestillende medicin på daglig basis.

Dette kan siden resultere i sygedage, nedsat produktion, inaktivitet, overvægt og måske problemer i form af mavesår eller medicininduceret hovedpine. På den måde kommer der alvor pres på for vores speciallæger indenfor almen medicin, ortopædi eller hjerte-/karkirurgi.

Stands ulykken

Det giver hos Sundhedsstyrelsen tydeligvis god mening at bruge penge og årsværk på at uddanne speciallæger til at klare problemerne, når de først har udviklet sig. Men hvorfor ikke bruge nogle af pengene på at forebygge?

I dag begrænses adgangen til kiropraktorbehandling af høj brugerbetaling for patienterne. Det kommer bl.a. til udtryk ved, at regionernes udgift til kiropraktorer er på beskedne 0,65 procent af det samlede sundhedsbudget.

Kunne man prøve at tænke ud af boksen og måske overveje en anden model til at løse problemerne? Som man lærer på et hvert førstehjælpskursus: Stands ulykken.

Ulykken er overbelastning af systemets speciallæger – som er dyre og længe om at blive færdiguddannet.

Mit forslag er:

  1. Fjern belastningen ved at henvise ’ondt i skelettet’ til kiropraktorer
  2. Fjern brugerbetalingen, så alle patienter har råd til behandlingen
  3. Find pengene ved sparet uddannelseskapacitet, medicinforbrug og unødvendige DRG-takster

Måske bliver fremtiden så i stedet flere specialister med de rigtige kompetencer til de rigtige patienter.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 4-800 ord til debat.sundhedsmonitor@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden