0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jens Dresling/Ritzau Scanpix
Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.sundhedsmonitor@pol.dk


Kære regering: Flyt ikke sygeplejerskernes studiepladser fra København til provinsen

At oprette nye studiepladser i provinsen er en sympatisk tanke. Men det er knap så sympatisk, hvis det ender med at gå ud over hovedstadsområdet, advarer Jesper Fisker, Sophie Hæstorp Andersen (S) og Sisse Marie Welling (SF).

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Foråret er på vej, og vi kan så småt se en ende på den omfattende corona-krise, som i et år har holdt hele Danmark i et jerngreb – og i perioder presset vores sundhedsvæsen til det yderste.

Hovedstadsområdet har været hårdt ramt med smittetal og indlæggelser, og vi skylder vores hårdtarbejdende sundhedspersonale en stor tak. Ingen kan være i tvivl om, hvor katastrofalt det ville være, hvis vi ikke i fremtiden har det sundhedspersonale, der skal til for at håndtere både hverdag og pandemi.

Derfor er det en højaktuel og relevant problemstilling, når regeringen med indenrigsminister Kaare Dybvad (S) i spidsen nu vil sikre et Danmark i balance – med uddannelsespladser til hele Danmark. At det skal være lige så nemt at uddanne sig til eksempelvis sygeplejerske uanset, om man bor i Odsherred, Tønder eller København.

Det er en sympatisk dagsorden – men det er knap så sympatisk, hvis det handler om at fjerne uddannelsespladser fra hovedstadsområdet i stedet for at oprette nye uddannelsespladser i provinsen.

Det er alarmerende

Vi har i en del år haft store rekrutteringsproblemer i hele Region Hovedstaden, og ledigheden blandt sygeplejersker i hovedstadsområdet har siden 2014 været nede på sølle 1 procent. Hertil kommer, at udviklingen af det nære sundhedsvæsen har øget efterspørgslen efter sygeplejersker i kommunerne.

Det er særlig udtalt i Københavns Kommune, som har etableret højt specialiserede tilbud til borgere med eksempelvis stress, KOL, kræft eller demens. Et tilstrækkeligt antal sygeplejersker er en forudsætning for, at kommunen fortsat kan løse den opgave.

Vi har derfor en klar opfordring til regeringen: Se på både demografi og geografi, når I flytter rundt på uddannelser i Danmark

Tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der i perioden marts 2020 til september 2020 var 190 forgæves rekrutteringer af nye sygeplejersker til ledige stillinger til vores hospitaler og sundhedshuse. Altså 190 jobopslag, som aldrig endte med en ansættelse, selv om sundhedsvæsnet kører på pumperne. Og i Københavns Kommune var der i 2020 i gennemsnit 3,3 sygeplejersker, som søgte de ledige stillinger. Det er alarmerende.

Slet ikke nok studiepladser

Det er ellers ikke, fordi vi mangler engagerede og motiverede unge mennesker, der kan se sig selv arbejde som sygeplejerske i fremtiden. Hele 837 ansøgere i kvote 2 satte deres kryds ud for sygeplejerskeuddannelsen på Københavns Professionshøjskole som deres absolutte førsteprioritet. Det er en fremgang på 100 ansøgere i forholdt til sidste år. Men hvis det går som sidste år, bliver mange af ansøgerne mødt af en ærgerlig afvisning – vi har nemlig ikke studiepladser nok. Selv om 1.230 studiepladser måske lyder af meget på papiret, er det slet, slet ikke nok i praksis.

Vi har derfor en klar opfordring til regeringen: Se på både demografi og geografi, når I flytter rundt på uddannelser i Danmark. Vi forventer 57 procent flere indbyggere over 80 år i Region Hovedstaden i 2030. Og så giver det jo ikke mening, hvis der alene oprettes flere uddannelsespladser i provinsen.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 4-800 ord til debat.sundhedsmonitor@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden