0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Rode Joachim/Ritzau Scanpix
Foto: Rode Joachim/Ritzau Scanpix
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.sundhedsmonitor@pol.dk


Tidligere direktør for Sundhedsstyrelsen: Det er svært at forudsige præcis, hvor mange speciallæger vi har brug for i fremtiden

Det er ikke en eksakt videnskab, når Sundhedsstyrelsen fastlægger, hvor mange speciallæger, der skal uddannes over de næste fem år, skriver forhenværende direktør for styrelsen Else Smith.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Antallet af speciallæger, der skal uddannes over de næste fem år, bliver snart fastlagt af Sundhedsstyrelsen, men det har vist sig ikke at være helt ligetil.

Sundhedsstyrelsen mente for kort tid siden, at behovet for at uddanne speciallæger er 1.041 årligt, mens Lægeforeningen og Lægevidenskabelige Selskaber mener, der er behov for 1.250.

Den endelige udmelding om den såkaldte dimensioneringsplan er nu udskudt på grund af uenigheden, som nok skyldes forskellige prioriteringer: lægers faginteresse versus drift og økonomi.

Men hvad er egentlig problemet?

I Danmark er antallet af læger per 1.000 indbyggere steget støt over de seneste 15-20 år, så vi ligger pænt over OECD-gennemsnittet og har godt 4 læger per 1.000 indbyggere – og det antal vil stige de næste år.

Det er en udvikling, der sker samtidig med, at sundhedsområdet generelt tager en stigende andel af bruttonationalproduktet – nu vist godt 10 procent.

Optaget af lægestuderende er øget på universiteterne. Det danske sundhedsvæsen er i øvrigt præget af et stigende antal kvindelige læger, universiteterne uddanner unge læger med højere hast, mens hver tredje læge er over 55 år.

Alligevel er Lægeforeningen bekymret over det lave antal af praktiserende læger, som styrelsen vil uddanne, samt over at der uddannes for få psykiatere til at kunne nå i mål med en længe ønsket 10-års plan for psykiatrien.

Foreningen påpeger, at manglen på speciallæger går ud over de patienter, som har brug for højt specialiseret behandling, men som mange steder i landet må tage til takke med et ringere tilbud, fordi der er for få speciallæger til det stigende antal patienter, som den stigende aldring af befolkningen medfører.

Men hvordan beregner man egentlig behovet?

Der er læger, der går på pension, læger der dør, læger der fra- og tilflytter landet, og så er der antallet, der uddannes på universitet, som typisk er politisk besluttet.

Med andre ord er det altså ikke en eksakt videnskab, hverken når Sundhedsstyrelsen eller Lægeforeningen regner på, hvor mange speciallæger, vi skal bruge i fremtiden.

Konkret bliver dimensioneringsplaner udarbejdet af Sundhedsstyrelsen efter rådgivning fra Prognose- og Dimensioneringsudvalget under Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse på baggrund af Lægeprognosen 2018-2040 samt høringssvar fra relevante parter om behovet for speciallæger i fremtiden.

I Danmark forestiller vi os at stort set alle universitetsuddannede læger efterfølgende skal uddannes til speciallæger

Nogle af opgaverne ved planen er at sikre, at der er en tilstrækkelig rekruttering til hoveduddannelsen af læger via introduktionsforløb, at der er en balance i antallet af forløb mellem specialerne, samt at der er tilstrækkelig uddannelseskapacitet.

Endvidere er der et ønske om at fordele uddannelseslæger i hele landet.

Formand for løn- og praksisudvalget i Danske Regioner, Anders Kühnau, har mindet om, at hvis vi øger den nationale dimensionering, gør vi det endnu sværere at besætte uddannelsesstillingerne i vandkanten af vores land, hvor vi oplever rekrutteringsudfordringer.

Men skal alle læger være speciallæger?

I Danmark forestiller vi os at stort set alle universitetsuddannede læger efterfølgende skal uddannes til speciallæger.

Det er en ambitiøs tilgang, men nok ikke til at ændre.

Læger er dog dyre ressourcer, så vi skal være sikre på, at vi har den ledelse af lægerne, der sikrer, at læger udfører lægearbejde, og ikke et arbejde der kan udføres af f.eks sygeplejersker eller sekretærer.

At sikre at alle danskere har lige adgang til (special)læger, uanset hvor de bor, er en vigtig og fornem opgave, som bør ligge alle ansvarlige på sinde.

Måske kan vi udnytte de dyre lægeressourcer bedre ved at sikre en bedre organisering

Den stigende politiske indflydelse og kontrol, vi har set over de senere år, koster tid fra patienterne og forringer arbejdsglæde, men øger også behovet for læger.

Patienter vil gerne kureres og læger vil gerne kurere, og det forgangne år med corona har vist, at det danske sundhedsvæsen kan omstille og tilpasse sig på kort tid, når det slippes fri.

Måske kan vi udnytte de dyre lægeressourcer bedre ved at sikre en bedre organisering, bedre fordeling af læger hen over det ganske land samt sikre en effektiv arbejdsdeling under god ledelse i det danske sundhedsvæsen.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 4-800 ord til debat.sundhedsmonitor@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden