0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Pr-foto: Danske Bioanalytikere.
Foto: Pr-foto: Danske Bioanalytikere.
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.sundhedsmonitor@pol.dk


Debat: Sådan kan vi sikre flere kloge hænder på landets pressede sygehuslaboratorier

Vi har desværre mødt en træghed i vores bestræbelser på at få sluset relevante faggrupper ind i vores fag via en merituddannelse – lad os nu komme i gang med at give ledige adgang til gode jobs. Sidelæns videreuddannelse giver nemlig mening, skriver formand for Danske Bioanalytikere Martina Jürs.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

»Hvad kan vi lige her og nu gøre for at få skaffet flere bioanalytikere?«

Sådan, nogenlunde, lød det bekymret fra sundhedsminister Magnus Heunicke (S), da jeg mødtes med ham sidste forår.

Det var, som vi alle sikkert husker, dengang hele sygehusvæsenet stod på gloende pæle, og det bimlede og bamlede omkring specielt de klinisk mikrobiologiske laboratorier på landets sygehuse.

Her måtte man nærmest hen over natten indkøre pallevis af nyindkøbt analyseudstyr, opnormere kraftigt og ansætte uautoriseret personale, der skulle oplæres, så vi kunne imødekomme det voksende behov for at analysere for covid-19. Der var nemlig ikke flere bioanalytikere i landet at tage af!

Høj gennemsnitsalder kan snart give desperat mangel

Sideløbende med, at al opmærksomheden blev rettet mod netop det laboratoriespeciale, blev manglen på kvalificeret personale også mere og mere indlysende indenfor ikke mindst klinisk biokemi – det store laboratoriespeciale, der er det centrale tandhjul i sundhedsvæsnet.

Det er medarbejdere indenfor klinisk biokemi, man møder i blodprøveambulatorierne eller med en prøvetagningsvogn på sygehusenes sengeafsnit. Det er også dem, der bemander det meget varierede apparatur, der analyserer for den alenlange smørrebrødsseddel af prøvetyper, der er nødvendige for at gøre klinikerne i alle dele af sundhedsvæsnet i stand til at stille diagnoser.

Lad os da få stablet en merituddannelse på benene

Som faglig organisation har vi længe været dybt bekymrede for, at bioanalytikerfagets høje gennemsnitsalder snart vil slå igennem og give en decideret desperat mangel på kvalificerede, erfarne og specialiserede bioanalytikere. Tendensen har været klar i mange år:

Sygehuslaboratorierne har været nødt til at ansætte uautoriseret personale, der f.eks. ikke har erfaring med diagnostikken, patientkontakten, analyseprincipper, metoder og humanbiologisk prøvemateriale. De har dermed ikke kunnet udføre mange af funktionerne på et sygehuslaboratorium.

Lav en ’sidelæns’ merituddannelse

Den ansættelsespraksis giver desuden store problemer, når der skal lægges en vagtplan. Medarbejdere, der ikke har den fulde ekspertise, kan f.eks. ikke være alene på arbejde om natten eller i weekenden.

Her er der brug for specialister eller superbrugere, der f.eks. kan få en analysemaskine op i omdrejninger igen efter et nedbrud. Eller på baggrund af sit fag kan gennemskue, hvorfor den udspyr analyseværdier, der ser højst besynderlige ud. Laboratoriemedicinsk viden kombineret med teknisk tæft og en tårnhøj grad af sans for kvalitetssikring er netop bioanalytikerfagets vandmærke.

Nu mangler vi så at »connecte the dots« – få idéen gjort operationel

Så her er et af svarene på Heunickes forespørgsel i indledningen: Lad os da få stablet en merituddannelse på benene, så ansatte på sygehuslaboratorierne, der allerede har et relevant udgangspunkt, kan supplere deres kompetencer og dermed blive fuldgyldige bioanalytikere. Vi tænker både på industrilaboranter, men især på molekylærmedicinere og molekylærbiologer, der har en ret stor dimittendledighed.

Kritikere vil muligvis indvende, at det er spild af en lang boglig uddannelse at videreuddanne sig ’nedad’. ’Sidelæns’, vil jeg nu insistere på at kalde en merituddannelse for molekylærmedicinere og -biologer, hvor dele af deres allerede tilegnede viden vil kunne bruges og sættes i spil med anden viden, og vi kan få de autoriserede bioanalytikere, som vores sundhedsvæsen har så hårdt brug for.

Alt andet lige giver det både privat- og samfundsøkonomisk bedre mening end lang ledighed. Specielt når vi står med et presserende underskud af dygtige bioanalytikere. Og den enkelte molekylærbiolog eller -mediciner skal nok kunne finde interessante udviklingsmuligheder indenfor bioanalytikerfaget – og så er der altså jobsikkerhed.

Begejstring i regionerne

Siden mødet med den bekymrede sundhedsminister har vi da også forsøgt at spille idéen om en merituddannelse ind til den task force under Beskæftigelsesministeriet, som netop har til formål at – hurtigt! - skaffe flere hænder til corona-kritiske funktioner i sundhedsvæsnet. Dér har vi desværre ikke mødt stor lydhørhed. Endnu.

I regionerne – hvor man som sygehusejere kender alt til problemerne med manglende bioanalytikere – har vi til gengæld oplevet begejstring. Og på professionshøjskolen VIA i Aarhus kan man godt se sig som udbyder af en sådan uddannelse – under de rette vilkår.

Nu mangler vi så at »connecte the dots« – få idéen gjort operationel, så vi snart kan begynde at indsluse relevante faggrupper i bioanalytikerfaget. Så vi fortsat kan sikre valide analysesvar til det danske sundhedsvæsen.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 4-800 ord til debat.sundhedsmonitor@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden