Mads Koch: Lægernes ledelsesudvikling har haltet efter sygeplejerskernes

1. april trådte den nye overenskomst for overlæger i regionerne i kraft. Med denne aftale sikres der som vanlig lønforbedringer og bedre aftale om efteruddannelse for overlægerne. Men det vigtigste er i mine øjne, at det er lykkedes at danne en ny ramme for den lægelige ledelse på sygehusene. Det har været en særdeles lang og besværlig fødsel med et tilløb på mere end 10 år.

Aftalens indhold har ikke kun betydning for landets overlæger, men for alle læger der er ansat på sygehusene, og faktisk mener jeg også, det kommer andre faggrupper og patienterne til gode.

Ikke direkte, men via en bedre styret faglig ledelse og en øget erkendelse hos lægerne om at bidrage ind i ledelsesansvaret – og det er særligt vigtigt og efterspurgt.

Bedre organiserede sygeplejersker

Sygeplejerskerne har for mange år siden erkendt, at ledelse er en vigtig del af organisering og udvikling på sygehuse.

Sygeplejersker har som gruppe en langt bedre organiseret ledelsesudvikling og mange dygtige og veluddannede ledere i deres gruppe.

De har en lang tradition for dette og har et naturligt udviklingsforløb med mulighed for ledelse på mange niveauer.

Dette system har givet dem en god baggrund for at indtage stillinger som afdelings- og oversygeplejersker med passende uddannelse og træning i bagagen.

Lægerne har ikke haft de samme muligheder

Lægerne har som gruppe ikke haft disse muligheder, og kampen om de meget indflydelsesrige og udfordrede stillinger som ledende overlæger har været beskeden.

Og det er rigtig ærgerligt, for stillingerne som ledende overlæger, der nu bliver til cheflæger, er kernen i styringen af de danske sygehuse.

Det er ikke ualmindeligt, at en afdeling har mellem 250 og 500 ansatte og et budget på mellem 150 og 500 mio. kr. Det er selvfølgelig vigtigt, at de ledere, vi ansætter til disse stillinger, har den nødvendige baggrund og træning, når de træder ind af døren – men det har ikke altid været tilfældet.

Med de nye muligheder, der ligger i den nye overenskomst for overlæger, kan jeg se, at det er muligt både at uddanne og træne lægerne til at kunne bestride de opgaver og det ansvar, man møder som afdelingsledelse. Samtidig vil oversygeplejerskerne også kunne forvente en endnu bedre kvalificeret ledelsesmakker.

Tre gode ting

Der er tre punkter, som jeg mener er centrale i aftalen.

1. Lægelig ledelse fremhæves som noget vigtigt og nødvendigt for driften og udviklingen på sygehusene. Udover cheflægen vil de større afdelinger få flere ledende overlæger, som også kan have personaleansvar. Det vil matche sygeplejerskernes struktur
2. Den lægelige ledelse bliver fremover langt tydeligere med dannelse af en ledergruppe, som kan støtte op om afdelingen og afdelingsledelsens arbejde
3. Der er dannet mulighed for en udvikling af nye lægelige ledere med den nye struktur

Man behøver dermed ikke at tage springet fra menig overlæge til leder med ansvar for 500 ansatte og 450 mio. kr. i budget. Det vil være naturligt, at man f.eks. prøver kræfter med ansvar for uddannelsesområdet og dermed personaleansvar for 20-30 uddannelseslæger, inden man søger en stilling som cheflæge, og dermed en bliver en del af afdelingsledelsen med ansvar for 400 medarbejdere.

Ringere beslutninger

Men dette sker ikke alene på grund af en ny overenskomst. Det vil kræve, at overenskomstens parter (Overlægeforeningen og sygehusejerne) kaster sig helhjertet ind i en kampen med fokus på den lægelige ledelse.

Lægegruppen har på mange måder ikke taget tilstrækkelig del i ledelsesopgaverne på sygehusene, men har overladt det til andre. Det har utvivlsomt medført ringere beslutninger og mindre gode løsninger og har skadet drift og udvikling.

Hvis vi skal give den bedste behandling og pleje, kræver det en tværfaglig tilgang i klinikken og i ledelsen. Det skal lægerne i endnu højere grad bidrage til. For at det kan lykkes, skal der være rammer i ansættelserne, hvor læger også har en realistisk mulighed for at følge med.

Plads i kalenderen

Derfor skal de lægelige ledere selvfølgelig have plads i kalenderen og må nødvendigvis have dage med fokus på ledelsesopgaverne. Det kan man ikke samtidig med, at man går stuegang, ser patienter i ambulatoriet eller er på vagt.

Mails skal ikke udelukkende håndteres om aftenen og i weekenderne og møder skal have et mål og et indhold, der står i relation til den tid, der er afsat.

Med andre ord skal der være fokus på den kultur, vi har i dag og sikre balance i opgaver og tid.

Jeg drømmer om, at flere vil tage del i det lægelige ledelsesansvar, og at lægerne både vil vælge at uddanne sig til og træne ledelse. Dermed ikke sagt at alle skal skrive en master, ledelse er så meget andet. Men korte og fokuseret uddannelsestilbud med fokus på de lægelige mellemledere vil styrke ikke bare den lægelige ledelse, men sygehusene og dermed patientbehandlingen. Lad os straks komme i gang.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 4-800 ord til debat.sundhedsmonitor@pol.dk.

• Kopiér link